ChristianWinther_II

— 1 9 8 — som jeg er saa kjed af som Kat af Sennop, har jeg nu endelig expederet til Winther“. Den 12te Nov. 1837 skriver atter Aarestrup til Petersen: „Hilsener til min kjære Winther, der over- gaaer sig selv i Artighed og Velvillie og Overbærenhed imod mig. Har Du ikke hørt ham rase lidt over mit Manuskripts Beskaffenhed saavel i Henseende til Form som Indhold?“ I et Rimbrev til Winther selv skriver han paa denne Tid: „Digternes Prydelse, — de danskeHjærters Næring og bedste Nydelse, — Christian Winther, min Ven! — Fred og Hilsen igjen! — Læs disse Linier uden Fortrydelse! Ingen kan vide — paa disse Tide — Hvad jeg maa lide, — Hvad jeg maa døje — med Øre og øje, —- baade af Lave og Høje, - - baade af det Fine og Drøje, ■— baade i Pels og Nattrøje, — baade udvendig og indven­ dig, — allevegne, — af Andre og Egne, — fordi jeg gav efter — for Din Tunges veltalende Kræfter, — for Dit Blik, som tryller og hefter, — og lod mig friste — til Det, som jeg vidste — vilde komme mig dyrt til at staa paa det S id s te ................................................................. Som Dine Digte ere berømmelige, — deres Kilder utømmelige, — deres Vers rene og sømmelige, — deres Tanker friske og fyldige, — men derfor søde, uskyldige, —- ere mine, det føler jeg, istendenfor runde, klumpede, — istedenfor glatte, skrumpede, — istedenfor korte, stumpede, — istedenfor velordnede, sammen- slumpede, — istedenfor langhalede, kortrumpede, — istedenfor taalelige, utaalelige, — og derfor mine Kvaler umaalelige! ..............................................................................