ChristianWinther_II

men, naar man erindrer Reitzels nære Forhold til Studenterverdenen, som Winther følte sig saa nøje knyttet til, lader Sagen sig let forklare. Reitzel var ofte Winthers Trøst i Pengeforlegenhed, men følte sig ogsaa ofte trykket af de altfor store Fordringer, der i saa Henseende stilledes til ham. At dette kunde med­ bringe Brydninger, sees deraf, at Winther en enkelt Gang gik til en anden Forlægger. Engang — det var i sidste Halvdel af Fyrrerne — havde han endog paa eget Forlag paabegyndt Trykningen af „Episode af et Familieliv“, som dengang kaldtes „Fader og Søn“ ; men Reitzel afkjøbte ham de trykte Ark, der blev gjorte til Makulatur, og forlagde saa senere denne nu omarbejdede Fortælling i „Nye Digtninge“ (1853)x). Winther skyldte Reitzel og dennes Hjem megen Tak­ nemmelighed ; baade i Kjøbenhavn og paa Landstedet i Ordrup saaes han undertiden og blev da altid behandlet med stor Godhed, om end ikke med særlig Veneration som Menneske. Der levede paa den Tid i Kjøbenhavn en rig Pebersvend, en dannet og intelligent Mand, Kaptajn A d o lf Simonsen , som var Intendant i Garden og boede i den nyropske Gaard paa Store Kjøbmagergade. Han havde spillet Rolle i Studenterforeningen paa den Tid,*da „Akademikum“ udskilte sig fra den, og var en af Lederne for dem, som blev i den gamle Forening. Hans Titel som Kaptajn skrev sig fra Studenterkorpset. Hver Søndag Middag samledes hos ham en stor Kres i) Boghandler Wroblewski , som i endel Aar var i Besiddelse af det eneste Exemplar af de oprindelig trykte Ark, har nu foræret dette til det reitzelske Arkiv.

Made with