ChristianWinther_II

202

—

—

den fornemme Ringeagt, hvormed især den Sidste seer ned paa ham — og plyndrer ham111). Christian Petersens Broder, den før omtalte Carl Petersen , hørte i denne Aarrække og langt senere til Winthers bedste Venner og blev jo i Tidens Løb hans Svoger. I 1837 skriver Winther om ham til hans Broder Christian: „Der er vist Faa, der holder mere af ham end jeg“. I et senere Brev viser h an 2), hvilken Omhu han har for denne Ven, „der er god, fornuftig og beriget med Kundskaber“, og han mener at have hans Fortrolighed i temmelig vid Udstrækning. Da Petersen senere bliver ansat, ved Metropolitanskolen, digter Winther en Sonet til ham og ønsker, at de sammen maa slide mange Støvler paa trøstig Vandring op og ned ad Bakke, mens Petersen høvler paa Drenge, han selv paa Rimet3). Brødrene Petersens Fader, hvis Forretning Christian havde arvet, boede i Hus med Sønnen, og hos ham var der som Bestyrerinde af Husholdningen en Søster til Aagaard paa Iselingen. „Denne i enhver Henseende fortræffelige Frøken“ satte Winther Pris paa; han skriver om hende i et utrykt Brev til Chr. Petersen: „Hun bliver mig altid en mærkværdig og interessant Person­ lighed; jeg har høj Grad af Agtelse for hende og finder hende tillige yderst behagelig — det er det rette Ord“. — Af andre Familier, som Winther havde Adgang til, maa nævnes hans Forlægger C. A . Reitzels. Det kunde synes underligt, at denne Mand, og ikke Deichmann, var bleven Den, der sendte Winthers Digte ud i Verden; b Museum 1893 II, S. 4. a) Breve fra og til C. W., S. 63 og 64. ») Sml. Digtn, II, S. 88 .