ChristianWinther_II

201

—

—

Skrivelse, som jeg længes meget efter — dog ikke af Nysgjerrighed; siig ham det, og hils ham mange Gange. Hans to smaa Fortællinger1) har jeg faaet og fundet — prægtige, (misforstaa mig ikke!) sunde, rene skjønne og langtfra ubetydelige. Jeg kan ikke tro, det er Forkjærlighed eller Upartiskhed, der faaer mig til at dømme saaledes; men jeg troer vel, at Kontrasten af det andet danske Literatur-Jux bidrager til en forhøjet Nydelse af det Simple og Rene og Poesiaandende — om ogsaa svagt. . . .“ 28de Juni 1840. „Fra Chr. Winther, min tro Ven, der har forladt mig alle mine Synder, fik jeg forleden et behageligt Brev“. Der er desværre ikke opbevaret noget af Winthers Breve til Aarestrup, saa Forholdet lader sig ikke belyse fra denne Side. Vi vide kun, at det ikke har været Andet end Dovenskab, der har bevirket Winthers af A a restrup saa tidt beklagede Tavshed; han satte stor Pris paa denne sin Vens Breve og siger selv, at det er underligt, han i Forhold til ham staaer i Brev- gjæld til op over Ørene, da hans Breve ere en sand Nydelse for en Bonvivant2). Om hans Digte siger han (1840): „Trods alt Det, der mueligen kan siges mod enkelte af hans lyriske Digte, saa besidder største Delen dog en saadan Friskhed, Glans, Ynde og Kraft, Nyhed og Originalitet, at de vel fortjente mere Opmærksomhed, end der hidtil er blevet dem til Del. Efter min Følelse har Aarestrup ti Gange saa megen Vægt som \F. Ji\ Hansen -J~ \H. Ci\ Andersen -¡- \H. P .] Holst , uagtet i) „Et Rejseæventyr“ og „Hesteprangeren“, Sml. Skr. VIII, S. 1 og 35. 2) Se Breve fra og til C. W., S. 65.