ChristianWinther_II

200

—

—

saa ringe, at han ialt kun har solgt 40 Exemplarer. Havde jeg ikke Ret, da jeg selv advarede ham og da jeg skrev til Chr. Winther, at han fik et stort Ansvar for Gud og Menneskene, men især for ReitzeP. . . .“ Den ipde Apr. 1838 : „Winther vil ikke lade mig høre et Ord fra sig.“ Den 3 die Oktbr. 1838 : „Hvorledes Avisefterret­ ningerne [om den kjøbenhavnske Kunst-Enthousiasme] virkede paa mig, kan Du af indlagte Sonetter skjønne1) ; de ere saare prosaiske; men Sonetten kan bære endel Prosa, naar det ikke er rent Vrøvl. Lad Chr. Winther og Din Broder Carl læse dem, og, synes de videre om dem, saa maa Chr. W. gjøre hvad Brug af dem han vil — til „Kjøbenhavnsposten“ f. Ex. — men ingen­ lunde, udenat han som min Ven finder dem værdige. Hils ham mange Gange og siig, at han har bedrøvet mig ved aldrig at lade mig høre et Ord fra sig“. 14de Juli 1839: „Indlagt følger et Brev til Chr. Winther, der maa forsone ham, om han endogsaa var nok saa vred paa mig, Noget, som jeg dog — til Trods for Eders Forsikringer — endnu ikke kan faa i mit Hoved og tro“. 6. Aug. 1839: „Betænker Chr. W. mig aldrig med et Par Ord?“ 6. Oktbr. 1839: „Fra Chr. Winther fik jeg for­ leden et Brev, der beviste mig, at han ingen Groli føler mod mig Uskyldige, men at han tværtimod er altfor god imod mig. Han lovede mig imidlertid en anden Begejstringen var i Anl. af Thorvaldsens Hjemkomst, og Sonetterne findes i Kjøbenhavnsposten for Ilte Oktb. 1838 og i Aareslrups „Efterladte Digte“ S. 104— 107.