ChristianWinther_II

215

—

—

Fødselsdag skriver Winther kort efter til hende: „Iaar har jeg — desværre — for mig — ikke et Blad af min egen Have at overrække Dem; jeg tager mig der­ for den Frihed at sende Dem en Buket fra Hertz’s 1), — og De taber ikke ved Byttet. Læs og glæd Dem ved de yndige Sange, og gjem Bogen til Erindring om Deres venskabeligst hengivne Chr. Winther.“ — Da han overværede Opførelsen af „Amors Genistreger“, var han i een Beundring over dette Digterværk, og under Forestillingen udbrød han flere Gange i Henrykkelse over Versenes Skjønhed og Gratie2). I Sang hyldede han Hertz , da denne i 1833 drog til Syden og Studen­ terforeningen holdt Afskedsfest for ham; da synger Winther: Dybsindig, snild, med mandig Røst, han tugted Kunstens Blinde; han sang med dybt bevæget Bryst de faldne Danskes Minde; hans Børn man saae — en brpget Rad paa Kongens Torv derhjemme, Ogsaa Hertz’s Ven, Vilhelm Jacobsen, „Trold­ dom1^ Forfatter, var nøje knyttet til Winther. I et utrykt Brev til K n u d Sidenius skriver han d. 27nde April 1832: „Den smukke prosaiske Fortale til Nyaars- gaven3) er skrevet af en af mine Venner, Vilhelm Jacobsen, en prægtig Karl, men hvis Udvortes ved b „Lyriske og dramatiske Digte“. 2) Han kjendte det forøvrigt forud gjennem Hertz's eget Manuskript (Se „Breve fra og til H. Hertz11, S. 6). 3) „Mødet i Dyrehaven“, Indledning til Hertz's „Anonym Nyaarsgave for 1832“. og, spørges, hvor han ellers kvad, maa vi ej Hirschholm glemme. —