ChristianWinther_II

216

—

—

første Øjekast mindst lover et Menneske med saamegen Fantasi og Humor“. I disse Aar holdt Winther ogsaa Omgang med H C. Andersen, hvilket jeg veed fra denne selv, og som ogsaa fremgaaer af følgende Linier i det samme Brev fra W. til K n u d Sidenius: „Andersen skriver en poetisk, Maanederne karakteriserende A lmanak1), hvilken han, efter som den bliver til, kommer og fore­ læser mig. Der er meget Smukt deri, men ogsaa me­ get Pjat“. Stærk Sympati for Andersen røbe disse Linier ikke — og heller ikke fremgaaer saadan af hans Udtalelse S. 201 — ; skjøndt Forholdet mellem dem altid vedblev med at være venskabeligt, kunde Winther dog raillere ikke lidet over sin Kollega og lavede en­ gang om ham det lille Vers: Den gpde Hr. H. C., hvor han dog kan vaase! Den 19de April 1833 skriver han alligevel venligt i Andersens Album ved dennes Afrejse til Syden og priser hans smukke Sang og hans Hjærtelag. Andersen havde Aaret før i „Vignetter til danske Digtere“ skrevet om Winther et Vers, som han anderledes smukt senere formede saaledes:

I Marmor smulrer mangt et Navn herneden; i „Træsnit“ Dit skal staa for Evigheden.

Winther var stræng overfor Alt, han skimtede Uær­ lighed i, og det irriterede ham, da Andersen lod „Mu­ latten“ opføres, udenat det var bemærket, at Stoffet b „Aarets tolv Maaneder“.