ChristianWinther_II

— 217 var taget efter Madame Ch. Reybauds Fortælling „Les épaves“ *). Winther, som dengang nok holdt af at støbe Kugler, Andre skulde udskyde, fik Agerskov til at oversætte den omtalte Fortælling til „Portefeuillen“, som — for at bevise Tyveriet — optog den i fire Nummere2). Andersen erfarede sikkert aldrig, at Winther stod bag ved denne Afsløring; Agerskov fik Skylden3). Jeg har endnu ikke berørt en Side af Chr. Win­ thers Liv i disse Aar: hans Deltagelse i Ballerne; han var ude over den Alder, hvor Herrer ellers pleje at tage paa Bal og danse; men Ballerne *ere de unge Pigers Blomsterhave, og i denne Have var han baade Gartner og Ejermand. Allevegne, hvor de hvidklædte Jomfruer samledes til Dans, følte han sig kaldet til at være med og gjorde stor Lykke. Det Første, Damerne spurgte om, naar de traadte ind i Balsalene, var: „Kommer Christian Winther?« Hvis de saa fik et Nej til Svar, var Duften borte fra det Hele. Maleren Tliorald Læss&e har fortalt mig, at han, da han var en 16-17 Aar gammel, blev ganske forfærdet ved at høre en ung Dame paa et Bal udtale sig saaledes: „Tidligere, naar jeg var kommen i Seng, læste jeg altid i mit Nye Testamente, og det laa over mit Hovedgærde om Natten, naar jeg sov — det var min kjæreste Bog. Nu be­ høver jeg den ikke mere, nu har jeg Winthers Digte at læse i, og, naar jeg skal sove, lægger jeg dem under mit Hoved — da drømmer jeg saa dejligt“. b Se herom „Mit Livs Æventyr“, Sml. Skr. I. S. 211 —212. 2) 1840, II, S. 195, 218, 241, 265. 3) Agerskovs Meddelelse til mig.