ChristianWinther_II

— 2 1 9 — Forstand, kunde og kan dette fuldt ud siges om Chr. Winther over for hele den danske Ungdom.

Alt, hvad han i disse Aar hengav sig til i de for- skjellige Krese, skulde tildels erstatte ham det Hjem, han havde mistet hos Muffelmanns. Her var han for­ øvrig endnu stadigt en hjemlig Gjæst; ingensteds kom han hellere, og dog blev han stedse her stødt tilbage af det Samme, som han blev tiltrukken af; hans For­ elskelse i Alvilde var ikke udslukket, men blev heller ikke nu gjengjældt. Som i hans Regenstid maa man atter nu sige: „Hvad hjalp det ham, at alle andre unge Piger sværmede for ham , naar hun, den Udkaarne, ikke ret vilde hengive sig til ham !“ Imidlertid nød han dog — saa godt han kunde — Livet Ved Almides Side. Ofte var hun — og hun alene — hans Dame paa Ballerne, og han indbød hende jævnlig med sig i Teatrene, hvor han i første Parket var hendes udsøgte Ridder. Han forestillede hende for sine Venner og Ven­ inder, blandt andre for Fru Gyllembourg. „Er det min lille Alvilde, som saa tidt har siddet paa mit Skjød?“ udbrød den gamle Frue og betragtede den bekjendte Skjønhed. Gyllembourgs havde nemlig i sin Tid boet i Muffelmanns Sted i Bredgade, og de to Familier havde da havt endel Omgang med hinanden; Alvilde som dengang var lille, havde været Fru Gyllembourgs Kjæledægge. Chr. Winther lystrede Alvildes mindste Vink. Skjøndt et af hans Digte fra den Tid ikke er skrevet til hende, er det dog hendes Skyld, at det er blevet til.