ChristianWinther_II

220

—

—

Det er „Mathildes Hænder“ 1). Veterinæren Professor Viborgs Datter Mathilde 2), en Veninde af Almide , var bekjendt for sine smukke Hænder, og Winther var be- kjendt for altid at hylde saadan Skjønhed. Til hende skrev han saa det omtalte Digt. Frøken Augusta Schack 3) sagde til ham: „Jeg kan egentlig ikke forstaa, hvorfor De skrev det Digt om Mathildes Hænder“. Han svarede: „Min Frøken! Det var efter Almide Muffelmanns Ordre, og hendes Befalinger adlyder jeg altid“ 4). Digtet ender da ogsaa saaledes: Hvad henrykt sværmet har min Aand om ubeskrivelige Hænder, jeg ved en anden elsket Haand, min ædle Frøken, her Dem sender; thi hendes Ønske var et Bud, Frøken Viborg fik paa et Bal Digtet overrakt af Alpildc. Hun satte mest Pris paa, at han kaldte hende „ædle Frøken“. Der var aldrig noget erotisk Forhold mellem de To, men derimod et ret venskabeligt. Hun havde kjendt Winther, fra dengang hun som Lille havde truffet ham i Langbergs Hus, og da blev han meget indtagen i hende, der var et ualmindelig smukt Barn. Naar hun gik, sagde han: „Jeg vilde ønske, jeg kunde tage hende hjem med i min Hat“. Da hun blev ung Pige, traf de ofte sammen, og han var under­ tiden Gjæst hos hendes Forældre. Gjærne førte han b Sml. Digtn. I, S. 208. 2) Den senere Professorinde B a rfoed. 3) Egede S's Søster, den senere Pastorinde V Nielsen; til hende har g. L. Heiberg skrevet sit Digt „Til Augusta“, Poet. Skrift. IX, S. 479. 4) Hendes egen Meddelelse til mig. hvis Almagt ydmyg jeg erkjendte; paa hendes Vink jo Sangens Gud mig fordum tidt sin Flamme sendte.