ChristianWinther_II

221

—

—

hende tilbords, og hun nød da Tilværelsen ved hans Side, eftersom hun fandt ham „ubeskrivelig fængslende og interessant. Han vidste Saameget og forstod altid godt at meddele sig, naar man saadan sad i al Hygge­ lighed med ham; var der derimod Mange, blev han mere tavs og ligesom bly; saa talede han ogsaa mest sagte“. At hun var Almides Veninde, bevirkede natur- ligviis, at han var særlig opmærksom imod hende. — Ogsaa fra denne Periode foreligger der Breve fra Chr. Winther til Alvilde. Den 8nde Febr. 1833 skriver han: Kjære Aluilde! I nogle Aar har jeg i min Nærhed bemærket et hemmelighedsfuldt Væsen, et Slags elskværdig lille Alf, „neckisch, aber lieblich, som — udenat jeg kan opdage hvorledes — sender mig snart smukke bronzerede Blæk­ horn, snart vidunderlige Skrivepenne, formodentlig røvede af Svingfjedrene paa en eller anden fabelagtig Fugl Dphinnistan, snart nydelig broderede Læsepulte, hvor smukke brogede Blomster spire frem mellem de tørre Bøger — Noget, som er vieget sjældent hertillands! — Overalt, hvor jeg færdedes, paa Hav, tillands, i Dal, paa Fjæld, i Syd, i Nord, i Kirker, Klostere og Templer, i Huler og paa Snetoppe, forlod den mig ikke — idet- mindste ikke i Erindringen. Vilde De maaske give mig et godt Raad, hvorledes jeg skulde kunne faa dette liflige Væsen at se Ansigt til Ansigt? Jeg har jo rigtignok i Fantasien dannet mig et Billede af Samme, og — underligt nok! — det ligner altid paa et Haar Dem!