ChristianWinther_II

— 2 2 3 —

„Siig, hvorhen skal Rejsen gaa?“ Det maa De nok bedst forstaa; blindt i Deres Spor at træde er min Glæde, — før mig saa! „Lad os da til Furesø gaa til Forandring, „om en ny og dejlig Vandring „vi opdage maa.“ Der paa Baaden, dybt i Siv, Baadsmand1) snitter med sin Kniv. „Ja, han lever smukt og stille Her er Skoven høj og sval, Se, der bygges jo en Stald? „Det er gjort, for nu i Sommer „Gjæster kommer „uden Tal.“ Her jeg kan ej glemme Hr. Dumenils Kager, „med sin lille, „vakre V iv!“

Hundepoter, Vaffelbager2), Svendsens Sommerbal!3)

*) Den, der betjente Christian den Ottende ved dennes Sejladsei paa Lyngby Sø. 2) Dumenil havde været Frederik den Syvendes Lærer i Fransk, havde været Napoleons Sekretær paa Toget til Ægypten, havde nok ogsaa deltaget i den græske Frihedskrig, men levede nu i Danmark — en lang Tid i Lyngby og var under­ tiden Gjæst i Miijfelmanns Hus. Her fortalte han om nogle Vafler, som en Kone, der boede paa Vejen forbi Hummeltofte, lavede, og som man kunde kjøbe; han fik hele Selskabet med dertil, og de overværede da, at en Hundehvalp faldt ned i Vaffelkagedejen, Madammen tog den op, gned Dejen fra Poterne ned i Fadet og bagte videre. 3) Tilvenstre paa Hummeltoftevejen fra Lyngby til Frederiksdal laa der paa Virum Mark en lille Gaard med cirka 50 Tønder Land til; den ejedes af Tuteins og Miiffelmanns i For­ ening og leverede alle muelige Sager til de to Husholdninger; Bestyreren hed Svendsen og holdt hvert Efteraar et stoit og flot Høstgilde, som Miiffelmanns og Tuteins deltog i , her svingede Chr. Winther Alvilde i Dansen, og hun var bekjendt for sin ud­ mærkede Dans.