ChristianWinther_II

— 2 2 4 — Mindes De dog: tæt herved bar jeg Dem paa Arm afsted? Ernestine1') jeg betænked, hun blev stænket op og ned; men hun blev dog ikke vred for min Tølperagtighed, hun er from, hun sig bekæmped, Vreden dæmped hun dog ned. Ak, men hin Lyksalighed glemmer jeg aldrig! — „Man maa aldrig sige aldrig „er en Ting, De veed“.

Lad os se paa „Prinsens Høj“ !2) Ej, hvor.Blæsten dog gjør Støj! Se til Svanen hist paa Søen;

rundt om Øen bort den fløj.

Vindens Arme dristigt slaa Dem om Silkekjolen blaa, skjøndt forvoven han Dem favner, ej det gavner, — bort han maa. Guder! Hvor det glimter! Jeg seer ’et, jeg seer ’et! Skjørtet, hvidt, saa skjønt broderet, som vel Nogen saae.

Gid det „Spurveskjul“ 3) var m it! Se, hvor skjælmsk det leger Tit! Rundt om Vindverne den slanke

Gren og Ranke snoer sig blidt.

*) Tandlæge Voss’e s Søster. 2) Den nuværende „Prinsessehøj“ ved Lottenborghuset, hvor der er Udsigt over Bagsvær- og Lyngby- Sø. 3) Et bekjendt Landsted, bygget og i sin Tid beboet af Maleren Abildgaard.