S_KjøbenhavnsHuseOgIndvaanereEfterBranden_1728

17*

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.

38. Anna Larsdaatter. I 39. Helena Hansdaatter. | 40. Ellen Bentzen.

2 Cammer Mädgen. Christian Albrecht Laquay. Peter Creener Laquay. Noch 3 andere Mädgen. 1 Kutscher. 1 Post Knecht.

logiert in Meinem Hausse: 1. Mein Schwieger Sohn Hr. Cammer Herr Broek- torff. 2. Meine Tochter die gråffin Brocktorffen.

Copenhagen den 16ten Novembris A° 1728.

U. A. v. Holstein.

Men er det, som nævnt, kun en ganske ringe Hel af disse Skemaer, der endnu findes bevarede, er det ogsaa saa meget vigtigere, at Hovedsummen af de herigennem indsamlede Oplysninger findes omhyggeligt samlet og bevaret i den her udgivne Protokol. Naar man erindrer, at Branden opstod d. 20. Oktober, og at Kongens Reskript er dateret d. 12. November 1728, er det jo allerede expedit gjort af Raadstueskriver Ralf, at han, som før berørt, allerede 6 Dage i Forvejen havde sine Skemaer trykte, og to til tre Dage herefter fik dem omdelte til Besvarelse; men under alle Omstændigheder maa man beundre, at Raff — thi det er sagtens ham, der har Hovedæren deraf — satte igennem, at en Protokol paa over 2100 store Foliosider med en renskreven Extrakt af saa mangfoldige Skemaer allerede den 14. December samme Aar kunde dateres og overgives Kongen. Og dette Datum bærer Protokollen. Man forstaar, at Dr. Oluf Nielsen har Ret, naar han i sin Kjøbenhavns Beskrivelse (VI Bind S. 440) omtaler, at samme Raff „kom tidlig til Pennen“, at hans visse Løn som Raadstueskriver 166 Rd. og 4 næsten gik med til Skrivematerialier, og at hans Embedsforretninger i Anledning af Ildebranden 1728 ifølge hans Ansøgning om at blive Raadmand var voxede saaledes, at han maatte holde 8 Skriverkarle og 3 Drenge med daglig Kost og Logemente, selv om iøvrigt Mandtallet her ikke viser just samme Antal Skriverkarle i hans Hjem, men dog nævner en betydelig Hus­ stand, bestaaende af Mand, Hustru, 5 Børn, 7 Karle og 4 Piger. En enkelt Afskriver har heller ikke i saa kort Tid kunnet renskrive et saa omfangs­ rigt Materiale; det udviser ogsaa baade flere Haandskrifter og forskelligeRetskrivninger. For at give en Forestilling om dets Udseende gengives paa næste Side tomod- staaende Sider af Begyndelsen, der er skreven med en stor og pyntelig Haandskrift. Gengivelsen er her betydelig formindsket, men man vil faa et Indtryk af Bogstavernes Størrelse ved at tænke sig, at disse faa Linier helt fylde to Foliosider. Naar Originalens 2130 Sider her kunne rummes paa godt 300, ligger det ikke alene i de trykte Bogstavers mindre Størrelse, men ogsaa i at man ikke har bevaret Liniernes Opstillinger i saa mange Etager under hinanden, og i at man har kunnet spare de mange Gadeoverskrifter, som det var fornødent at gentage, hvor Sideantallet er saa stort, men ikke her. Denne Protokol er underskrevet dels af flere af de samme Magistratspersoner, hvis Navne fandtes under den før omtalte Protokol, men tillige af flere Medlemmer af det daværende Politi- og Kommercekollegium, der som fornemmere underskrev først. Øverst af dem staar Greve Christian Frederik v. Holstein, der, da Ildsvaaden udbrød, fra sin Gaard Cathrinebjerg i Spidsen for 60 af sine Folk og medførende 40 Vogne ilede til den brændende Stad for at bringe Hjælp, men ikke blev indladt, fordi man frygtede, at Soldaterne skulde desertere, naar Portene aabnedes. Af samme Kollegium underskriver Admiral Frans Trøjel, Byens Præsident Johan Schrader, der i denne Egenskab ogsaa var kommitteret her i Kollegiet, Christian Berre- gaard, senere Deputeret for Finanserne, og Amtmand over Antvorskov og Korsør Amter,

Made with