S_KjøbenhavnsHuseOgIndvaanereEfterBranden_1728

19*

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.

Hvor Gaderne nu følge samme Linier som fordum, vil ofte alene Matrikelnumrenes indbyrdes Forhold vise os tilrette, men ved Hjælp af de her saa fyldigt og i saa god Orden efter Grundenes Beliggenhed meddelte Alenmaal, vil man, selv hvor Gaderne er helt om­ lagte, i Reglen kunne give en baade ret detailleret og paalidelig Grundplan af de afbrændte Dele af Byen med Angivelse af hver enkelt Grunds omtrentlige Omrids. Naar man dertil vil følge, hvad den første Fortegnelse meddeler, om hvor mange Bygningsfag hvert Hus har til Gaden og til Gaarden, om der er bygget af Grundmur eller Bindingsværk, kan man tilmed hist og her danne sig en Forestilling om Bebyggelsen. For at vise et Exempel paa, hvortil den første Protokol i saa Henseende kan hjælpe os, er her gengivet nogle Planer fra den Del af Byen, der blev mest hærget af Ilden og mest forandret efter Branden, hvorfor det ogsaa frembyder størst Vanskelighed at finde sig til Rette her. I Midten er fremstillet en Del af Kjøbenhavns Vester Kvarter efter Geddes fortræffe­ lige Oversigtskort af 1756, hvor man saa tydeligt ser ikke blot Grundenes Omrids, men alle deri liggende Bygninger af Grundmur eller Bindingsværk, Haver, Gaardsplads, hver med sine Farver, henholdsvis lyserødt, gult, grønt og graat, og hvorpaa hver Grund angives med sit Matrikelnummer af 1756. Ved Siden af tilhøjre er paa Grundlag af Berggreens Karréplaner af 1888 tegnet det nyere Kjøbenhavn, med Angivelse af Matrikelnumrene, der hviler paa Maalingen af 1806, og herpaa er med Stadskonduktørens Tilladelse efter Kort i hans Kontor med røde Linier indtegnet selv de nyeste Bygninger som Hotel Bristol, saaledes at enhver Kjøbenhavner her kan finde sig hjemme. Endelig vises tilvenstre, hvor nær man ved Benyttelse af den her aftrykte Husfor­ tegnelse, Geddes Kort og ældre og ny Matrikelnumres indbyrdes Forhold kan vise Grundenes Omrids i den afbrændte Del af Kvarteret efter dets paa Matriklen af 1689 baserede Inddeling. Frem- gangsmaaden har været, at man begyndte fra de sikre Yderkanter som her Vestergade, der blev genopført med samme Yderlinie. Ser man nu f. Ex. Ejendommen Matr. Nr. 236 efter 1756 og veed, at Nr. 222 fra 1689 har været en Del heraf, viser den her udgivne Husfortegnelse, at dette Nr. 222 har 21 Alen til Vestergade, og dette svarer ganske til, hvad Grunden Nr. 236 fra 1756 har. Saa faar man dernæst at vide, at Grunden i Dybden, det vil sige fra Gaden ind efter, paa den vestlige Side er 26 Alen 2 Kvarter og 3 Tommer, paa den østlige Side 24 Alen 3 Kvarter og 3 Tommer; og endelig faar man at vide, at den fjerde Linie, der fører langs en Gade, der slet ikke findes mere i 1756, nemlig Vognbadstuestræde, er 21 Alen og 1 Tomme. Hermed er Grundenes Omrids i 1728 fastslaaet, og paa samme Maade kan man gaa frem med Nabogrundene. Man kan fra Vestergade med Sikkerhed for en hel Række Grunde udregne Afstanden til Vognbadstuestræde og de enkelte Grundes Beliggenhed hertil og saaledes rekonstruere denne afbrændte og ikke igen opførte Gade. Paa lignende Maade er hele denne Del af Vester Kvarter fremstillet. Det har været en god Støtte herfor, at to meget uregelmæssige Grunde, Nr. 120 og 151 (fra Matr. 1689), har været aftegnede paa Maalebreve et Par Aar før Branden, hvoraf Kopier er fundne i Stadskonduktørens Kontor. Selv i dets Maalebøger, der er vore bedste Kilder til Oplysning om de ældre Grunde, findes imidlertid for Tiden før 1728 for de her aftegnede Grunde ikke alle Maalebrevene — den egentlige Samling af disse begynder overhovedet først 1702, selv om der findes Kopier af adskillige ældre; og før 1716 findes sjældent Tegninger af Grundene, men kun løsere Angivelser af disses Grænser. Naar der saaledes f. Ex. nævnes „en Huk mod Morten Nielsens Arvingers Jord“, er dette lidet oplysende, naar man intet Kort har, og Maalebrevene ikke staar i topografisk Orden, og man heller ikke kan faa oplyst, hvor Morten Nielsens Arvinger boede. Og selv om dette med Be- m *