S_KjøbenhavnsHuseOgIndvaanereEfterBranden_1728

30*

BEMÆRKNINGER OM BEBOELSES- OG BEFOLKNINGSFORHOLD I KJOBENHAVN OMKRING 1728.

tre d ie e lle r

anden Prioritet

ringere Prioritet

første Prioritet

Eneste Prioritet

Beløb

Antal

Beløb

Antal

Beløb

Antal

Antal

Beløb

Kvt. 12 11023 Rd. 2 % 4 3700 Rd. 0 % 4 640 Rd. 0 JL — — 102 121112 - 4 - 43 63833 - 4 - 43 26952 - 5 - 10 5653 Rd. 3 % — 62 45315 - 4 - 18 15099 - 2 - 19 13451 - 5 - 1 600 - 0 - —

Strand

Snarens

Vester Nørre

— 118 101949 - 5 - 46 63900 - 0 - 45 28697 - 0 - — 160 135295 - 4 - 55 49492 - 4 - 55 24367 - 0 -

9 4777 - 2 - 4 1786 - 1 - 6 14299 - 0 -

Klædebo Frimands

45 54942 - 4 - 45 31132 - 3 -

104 127129 - 2 -

—

7164 - 2 -

1

233 - 2 -

Kjøbmager — 70 54847 - 0 - 21 17517 - 0 - 21

Rosenborg — 194 149370 - 1 - 52 46146 - 2 - 52 19300 - 3 - 6 2477 - 2 - Tilsammen 822 746043 Rd. 4 % 284 314631 Rd. 4 % 284 151706 Rd. 0 % 37 29826 Rd. 4 % de rette Navne; saaledes anføres hyppig i Stedet for Jomfru Buhrmester hendes Værge Hofrets- sekretær Paulli. Det var selvfølgelig en vanskelig Opgave, efter at en saa stor Del af Byen var lagt i Aske, at faa Husene rejst igen. Allerede Manglen paa Haandværkere var en stor Hindring. Efter en Opgørelse fra 1723 *) over Lavsmedlemmer var der saaledes i Kjøbenhavn:

Mestre

Svende

Drenge

Murere

21

99

53 51

Tømrere ......................... 23 Snedkere.......................... 84 Malere............................. 23

164

88 22

127

29 17

Giarmestre

11

11

Smede............................. 84 Vognmænd...................... 30

121

117

83 32 Dette forslog aabenbart ikke til Genopførelsen af 1450 Ejendomme. Efterhaanden kom der dog Hjælp. I Foraaret 1730 havde Tømmerlavet 28 Mestre med 368 Svende, Murerlavet 23 Mestre med 342 Svende og Snedkerlavet 87 Mestre, 169 Svende og 150 Drenge. Derimod var Maler- og Glarmesterlavene ikke voxede noget, og Smedelavene syntes ikke at raade over mere Arbejdskraft end i 1723. løvrigt har utvivlsomt en Del Personer udenfor Lavene hjulpet med ved Genopførelsen. Var der Mangel paa Haandværkere, kneb det imidlertid endnu mere med at skaife de fornødne Pengemidler tilveje. Her gjaldt det først og fremmest at faa en tilfredsstillende Ordning af Forholdet til Pantekreditorerne. Under 26. April 1729 paalægges det Magistraten at søge at formaa Kreditorerne til at eftergive en Del af Pantegælden; derfor hedder det til Magistraten, at „de gode Herrer giorde hest, at de Gadeviis fremkaldte de afbrændte Borgere og hørte begge Parters tanker herudi inden, og saa tiid efter anden indberettede, hvorledes Creditorerne imod deres Debitorer til Medlidenhed vare at disponere“, og under 6. Maj ind­ skærpes dette paany, idet det siges, at hvis nogle Kreditorer findes „modtvillige eller u-barm- hiertige, i at lade sig sondere, kunde deslige i Hans Mayts Høye Navn meldes, at han i saa fald med den Eftertrøk vil erindre saadanne deris Christendom, at det vil fortryde dennem, at de ikke af egen mouvement har villet øve den Barmhiertighed imod deris betrængte neste, som Hans May1udi slige tilfælde allernaadigst haver intenderet“.

1) O. Nielsen: Kjøbenhavn paa Holbergs Tid. 1884. p. 275.