S_KjøbenhavnsHuseOgIndvaanereEfterBranden_1728

36*

BEMÆRKNINGER OM BEBOELSES- OG BEFOLKNINGSFORHOLD I KJØBENHAVN OMKRING 172S.

Oplysning om et ret anseligt Antal m i d l e r t i d i g n æ r v æ r e n d e Personer, der af en eller anden Grund opholder sig her. Snart er et Menneske her paa Grund af en Højesteretssag, snart for at søge Embede, eller aflevere Regnskaber, eller for Uddannelsens Skyld osv. Mi d l e r t i d i g nær v ær e n d e : fra Danmark fra Norge fra Udlandet ialt og Hertugdømmerne Udenfor Tyendeklassen: Mænd....................... 43 74 53 170 K v ind er 32 34 10 76 B ørn 33 28 12 73 Tyende: Mænd....................... 6 13 24 43 K v ind er 18 15 6 39 Ti l s ammen . . . . 132 164 105 401 Af disse 401 Personer var der 98, om hvem det udtrykkelig siges, at de agte at rejse bort, og som altsaa er medregnede i det foran anførte Antal af 563, der vil forlade Byen. Af de 401 midlertidigt nærværende var næsten Halvdelen indlogeret i Øster Kvarter, hvor maaske Exemplets Magt samlede dem; det var særlig Nordmænd og Udlændinge, der fandtes i dette Kvarter, medens de tilrejsende fra Danmark og Hertugdømmerne boede mere spredt. Af Nordmændene anføres de 33 som embedssøgende (med 34 Kvinder, Børn og Tyende). Men Protokollen bærer mange andre Vidnesbyrd om de f r e mm e d e E l e m e n t e r i Kjøbenhavn. De mange udenlandske Navne tyde paa, hvilken Tiltrækningskraft Byen øvede. Af disse fremmede Elementer var vel J ø d e r n e de interessanteste. Alt i alt talte man 284 Jøder (79 voxne Mænd, 63 Kvinder, 142 Børn) foruden 59 Tjenestefolk; de fleste af Mændene var Familiefædre, og Børnerigdommen var, som man ser, ret betydelig. Tallene stemme godt med Opgivelserne i et Andragende fra 1726 fra Kjøbenhavns Magistrat til Kongen. De jødiske Familiers Antal skulde efter dette Andragende have været 6 5 1). Trods de store Hindringer, man lagde i Vejen for Jødernes Indvandring, var det altsaa lykkedes adskillige at komme herind, men det jødiske Befolkningselement var dog kun lille mod, hvad der senere fandtes i Kjøbenhavn. I 1840 var Jødernes Antal saaledes voxet til 2248, eller omtrent 2 pCt. af Byens Befolkning, forholdsvis 3—4 Gange saa mange som i 1728. I de sidste to Menneskealdere er atter det jødiske Element i Hovedstaden og overhovedet i Landet som Helhed aftaget ikke saa lidt; i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg fandtes der i 1901 kun 3065 Mosaiter, d. v. s. kun 2/3 pCt. af Befolkningen. Datidens Jøder havde et stærkt fremmedartet Præg, ejendommelige ved deres Dragt, Skæg og Sprog, og de har uden Tvivl givet deres store Bidrag til Folkelivet i hine Tider, især i de Kvarterer, hvor de havde opslaaet deres Bolig. En stor Del af dem boede i Strand­ kvarter (saaledes i Læderstræde) og i Vester Kvarter; ogsaa paa Christianshavn havde adskilllige Jøder Tilhold; i de øvrige Kvarterer fandtes faa eller ingen. Som en Klasse, hvis Ophold i Kjøbenhavn ofte havde et Midlertidighedens Præg, kan anføres S t u d e n t e r n e . Efter Listerne findes der 435 Studenter. Der immatrikuleredes i 1720rne c. 150 aarlig, og hvis Mandtalslisterne er rigtige, skulde Studenterne i Gennemsnit kun have opholdt sig tre Aar ved Universitetet, hvad der vel iøvrigt ikke er usandsynligt. Mange af Studenterne holdt til i Nyboder (152); i Øster Kvarter boede 100; Resten fandtes spredt om i alle Dele af Byen. I sin Egenskab af Universitetsby havde Kjøbenhavn et Særpræg fremfor

0 Nathanson: Historisk Fremstilling af Jødernes Forhold og Stilling i Danmark. Kbh. 1860, p. 13.