S_KjøbenhavnsHuseOgIndvaanereEfterBranden_1728

3 8 *

BEMÆRKNINGER OM BEBOELSES- OG BEFOLKNINGSFORHOLD I KJØBENHAVN OMKRING 1728.

Folketællingen i 1901 levede kun 3 pCt. af den kjøbenhavnske Befolkning i Kældere, saa at man var naaet ned til omtrent samme Niveau som i 1728. Af det samlede Antal Familier boede 2119 i d e r e s e g n e H u s e , saavidt det kan ses af Protokollen. Udelader man de 1880 Familier i Nyboder, kommer man til det Resultat, at 22 pCt. af Familierne boede i egne Huse, Resten som Lejere. Disse Selvejerhuse fandtes fortrinsvis i visse Kvarterer af Byen, saaledes i Øster- og Strandkvarter. De Familier, der boede i deres egne Huse, var gennemgaaende talrigere end Lejerne. Det er interessant at lægge Mærke til det store Antal L o g e r e n d e . Ved Folketæl­ lingen i 1901 fandtes der i Hovedstaden (uden Frederiksberg) c. 23000 Logerende, hvoraf c. 29 pCt. var Kvinder. Hen ved 6 pCt. af Befolkningen boede saaledes som Logerende. I 1728 stillede Forholdet sig helt anderledes. Dengang var 13 pCt. af den talte Befolkning Logerende, altsaa forholdsvis mere end dobbelt saa mange. Af de 7079 Logerende var c. 27 pCt. Kvinder (1876 i alt). Familier, der boede i deres egne Huse, havde forholdsvis flest Logerende. For­ holdsvis mange fandtes i Øster Kvarter, der, som foran berørt, udmærkede sig ved at have mange Tilrejsende. Blandt disse Logerende er ikke medregnet de mange Haandværkssvende og Handelsmedhjælpere, der boede i Principalens Hjem; derimod omfatter de selvfølgelig en stor Del Brandlidte, saa at man under ordinære Forhold vel nok havde faaet et mindre Antal Logerende. En anden Kilde til den store Mængde Logerende var Militærvæsenet. Kaserner fandtes ikke; og en Mængde Soldater var indlogeret rundt om hos Privatfamilier. Vi staar her ved noget af det interessanteste i det Tidsbillede, som Mandtallet af 1728 opruller for os. Maaske er der ikke noget, der mere sætter sit Præg paa Datidens København, end M i l i t æ r v æ s e n e t . Af de 54000 Mennesker, som Mandtallet omfatter, hørte ikke mindre end 16629 til Hær og Flaade som Forsørgere, Forsørgede og Tyende. Nu har man maaske havt forholdsvis lettest ved at tælle Militærbefolkningen, hvad der gør, at denne bliver mere frem­ trædende i Mandtallet; men det er i Sammenligning med Nutidens Forhold ret underordnet. Endvidere findes der en Del „afdankede“, men de spille dog kun en forsvindende Rolle mod de aktive. Trækker man de afdankede fra (med Hustruer, Børn og Tyende), faar man dog 14581 tilbage, d. v. s., at hvert fjerde Menneske, som Mandtallet kender, hørte til Hær og Flaade. I aktiv Tjeneste stod 6201 Mænd, hvortil kom 426 mandlige Tyende, ialt over en Tre- diedel af den talte voxne mandlige Befolkning. Forat sammenligne dette med Nutidens Befolk­ ningsforhold kan man tage Folketællingen af 1. Feb. 1890 for sig, idet man ved denne Lejlig­ hed tog de militære Arbejdere op under Militæretaten, medens man i 1901 henførte dem under deres særlige Haandværksfag. At Hovedstadens 313000 Mennesker var Militærbefolkningen den­ gang 10815, hvoraf 3079 falder paa de militære Arbejdere. Kun 3 pCt. af Befolkningen hørte altsaa til Militæretaterne. I de følgende Aar er Hovedstadens Folkemængde tiltaget stærkt, medens Militærbefolkningen næppe er voxet, saa at Byens Præg af Garnisonsby er blevet endnu mere udvisket. Nu maa det vel ikke glemmes, at der om Sommeren ligger en Del flere Soldater i Kjøbenhavn end paa det Tidspunkt, da Folketællingen foregaar, men dette vil dog næppe forøge Tallet med mere end c. 3000, saa at der endda bliver en overordentlig stor Forskel tilbage. Overalt mødte man dengang Militærpersoner; det hørte til Dagens Orden at have Grenaderer eller Gardister til Indkvartering; aktive eller afdankede Soldater tilbød sig til alle mulige Slags Arbejder, som Portører, Daglejere osv.; Skomager Voigt har 3 Soldater, der ar­ bejder for ham som Svende, Snedker Clemensen har 5 Svende og Drenge, hvoraf den ene er Soldat osv. Nedenstaaende Tavle giver en Oversigt over disse Forhold: