S_KjøbenhavnsHuseOgIndvaanereEfterBranden_1728
41*
BEMÆRKNINGER OM BEBOELSES- OG BEFOLKNINGSFORHOLD I ICJØBENHAVN OMKRING 1728.
cent af Befolkningen. Alt dette vil nærmere fremgaa af nedenstaaende Oversigt, der tillige giver et Bidrag til Belysning af S am f u n d s k l a s s e r n e s Fordeling:
Familiemedlemmer
Tyende
Ialt
Immateriel Virksomhed .............. Landbrug ...........................................
4176
1943
6119
26
27
1
Haandværk og Industri................ . . . 14981
1258
16239
H a n d e l............................................... . . . Søfart og F isk e r i........................... . . . Andet Befordringsvæsen............. Andet og uoplyst Erhverv......... . . . Pensionister og Kapitalister. . . . Fattigunderstøttede ...................... Jøder ................................................. Hær og F la ad e ............................... . . .
4423 2848
852 193
5275 3041
513
579
6 6
6019
897 256
6916 1121
865 396 282
416 341
2 0 59
13516
773
14289 54363
Tilsammen. . . . 48045
6318
Hæren og Flaaden fremtræder her med et mindre Tal end foran angivet, idet de dels har afgivet nogle Pensionister, dels alle, for hvis Vedkommende det udtrykkelig fremgaar af Protokollen, at de har drevet et eller andet Erhverv. Vil man sammenligne disse Tal med de moderne Forhold, kan man udskille Hær og Flaade, Tyendeklassen, som allerede har været Genstand for Betragtning, og den store Blandingsgruppe med „andet og uoplyst Erhverv". Gør man det, vil man finde, at Haandværk og Industri indenfor Restbefolkningen indtog omtrent samme Plads som i vore Dage; Trafik væsenet lagde Beslag paa forholdsvis flere, hvorimod Handelens Plads var noget mere tilbage trukken. Antallet af understøttede var ikke særlig stort, og der var forholdsvis betydelig færre Kapitalister og Pensionister; derimod spillede de immaterielle Virksomheder i Sammen ligning med Nutiden en meget betydelig Rolle. Alt dette vil man let kunne forklare sig ved i Tanken at sætte sig tilbage til hine Tiders Samfundsliv. Det er ikke let at komme tilbunds i Spørgsmaalet om, hvormange af Forsørgerne der i 1728 var Me d h j æ l p e r e og hvormange der var s e l v s t æn d i g e . Alene den Forvirring, Branden havde medført, lægger ofte store Hindringer i Vejen i denne Henseende. Men saa meget kan man sige, at det gennemgaaende drejer sig om meget smaa Virksomheder; Antallet af Medhjælpere er ikke større, end at det for de allerfleste maatte kunne staa som noget op- naaeligt at sætte Foden under eget Bord som selvstændig Næringsdrivende. Ikke mindst gælder dette om Handelen; man kan vistnok regne, at der i Handelsstanden gennemsnitlig næsten var tre Bedrifter for hver en Medhjælper. Mangfoldige af de Handlende var Smaafolk, „Kælder- inænd“, Smaahøkere, Soldaterenker, der havde Stade paa Torvet, eller gik rundt og solgte Brød eller andre Ting osv. Noget større var Forholdene i Haandværk og Industri. Af de 14981 Personer, som nævnes i foranstaaende Oversigt, er der 6601 Forsørgere, 8380 Forsørgede; af Forsørgerne synes c. 2130 at have været selvstændige, 4471 at have været Medhjælpere (derunder Svende, Drenge, Haandlangere og andre Arbejdere, der var knyttede til Haandværk og Industri): man kan altsaa sige, at der omtrent faldt to Medhjælpere paa hver Hovedperson, medens man i vore Dages Kjøbenhavn kan regne fem Medhjælpere for hver Hovedperson. I omstaaende Oversigt er der meddelt Resultaterne af en Optælling for en Række enkelte Fag, der kan betragtes som Repræsentanter for hine Tiders Erhvervsliv. I denne er alle Frimestre regnede som Hovedpersoner; derimod har en Del løsere Arbejdskraft ikke kunnet specificeres, vi
Made with FlippingBook