SchwartserneISværtegade

ham, om han ikke havde en søn, der havde lyst til at lære drejerhånd­ værket i København. Johan Nicolaus var tydeligt nok en fremsynet mand, for han kunne svare, at ikke alene havde han en søn, der gerne ville i drejerlære, men en, der allerede var det! Han havde fem sønner, det var stadig en frodig slægt, og den tredje i rækken var Johan Georg Schwartz, født den 23. februar 1789. Som stor knægt var han gået ind i faderens bedrift. Han havde pløjet og høstet. Han havde kørt passagerer i tunge kaleschevogne, og han havde redet fragtvognenes tunge forspandsheste op over de stejle bakker, men da han var blevet konfirmeret, havde faderen set eftertænksomt på ham og sagt: »Du skal i drejerlære, min dreng. Som svend kan du så gøre din lykke hos din farbroder i København!« Der blev sluttet en treårig lærekontrakt med en mester i byen, og han var allerede et stykke inde i sin læretid, da brevet kom fra København. Det fandt altså både faderen og sønnen forberedte. Kontrakten blev hæ­ vet, og i august 1805 rejste den 16-årige læredreng til København. Man har endnu det både kønne og troskyldige brev fra Johan Nico­ laus, som sønnen skulle overbringe til sin »onkel og tante« sammen med en gave bestående af tørret frugt. Det var beskedne tider. »Er ist gut er- zogen«, står der bl. a. i brevet, »und hat Religion, welche jeden Wind und Wellen, jeden Feind besiegt«. Religion havde han såvist, for han var til sin død mange år efter et ivrigt og trofast medlem af det tysk-reformerte samfund i København. København lå nok lidt af vejen, men hovedstad var byen, og hvad moden angår, adskilligt forud for den gode residensstad Biidingen. Johan Georg mødte i et kostume, der måtte vække opsigt og munterhed i Kø­ benhavn ved sin bondskhed - for slet ikke at tale om den pisk, han bar i nakken, efter at den forlængst var forsvundet i København. Det første, farbroder Johan Adam efter en hjertelig latter måtte gøre, var at sende drengen til barberen og klædehandleren, så han kunne komme til at ligne »et kristent menneske«. Man tør sige, at ellers var der ikke noget akavet ved ham. Man kan blive helt forpustet, når man læser om det unge menneskes løbebane i det kommende år. I 1807 blev han svend. Få måneder efter blev han mester. 1808 fik han ikke engang 20 år gammel borgerskab som kunstdrejer. Og den 30. juni 1812 blev han (kort efter at have fået dansk indfødsret) kun 23 år gammel hof-kunstdrejer. Hurtigere kunne det jo vanskeligt gå. 22