SchwartserneISværtegade

På et helt andet felt skulle Johan Adam Schwartz iøvrigt komme til at vise, hvor godt han forstod at omgås pen og blæk. Han var endnu kun 18 år gammel, da han i bladet »Søndagen« oifentliggjorde en artikel, »Noget om håndværkerskoler«, der på en såre klar og moden måde frem­ stillede ikke blot trangen til oprettelsen af sådanne skoler, men også de retningslinier, man burde følge. Artiklen vakte da også den største opsigt i de kredse, til hvilke den henvendte sig, den blev taget op til debat på møder i Industriforeningen, og ud af den voksede i løbet af nogle få år Technisk Institut. Det var da også kun naturligt, at han et par år efter, ikke engang fyldt 21 år, blev valgt til suppleant i Industriforeningens repræsentantskab. Dermed havde han fået det første af de mange offentlige hverv, der side om side med ar­ bejdet i firmaet skulle lægge så meget slid på hans skuldre, ja, vel sled ham op før tiden. Alt imens var han stærkt optaget i Sværtegade. Måske havde han al­ drig taget tid til at udføre sit mesterstykke, hvis han ikke var blevet tvun­ get til det. Det gamle laugsvæsen førte et utal af stridigheder med sig, og blandt andet var der gennem årtier en stærk rivaliseren mellem kunst- drejerne og trædrejerne. Da I. G. Schwartz ønskede at optage sønnen som sin kompagnon, kom man til at stå overfor en af trædrejerne fremtvunget rådstueplakat, der erklærede, at dette kun var muligt efter udført mester­ stykke, og Johan Adam kunne da den 1. august 1846 fremkomme med sine mesterstykker, et skakspil og en spindel. Nogle uger efter fik han sit borgerskab, og fra 1. januar 1847 var han sin faders medinteressent.

32