SchwartserneISværtegade

»Højædle og højagtede herr Schwartz . . . « Fabrikant Meyer var kendt som en af de mest ordrige talere i Kongens København, og han lod gerne sin veltalenhed bruge ved håndværkerfester og på Skydebanen. Også ved denne lejlighed brugte han mange ord, så både deputationen og den hædrede var helt udmattede, da han var færdig, men meningen var jo den bedste. Kort og godt havde en stor kreds af beundrende medborgere besluttet i anledning af hans jubilæum som borger i staden og hans sølvbryllup at overbringe ham et blandt hans mange beundrere indsamlet legat, det før­ ste, der kom til at bære det Schwartz’ske navn, og som selvfølgelig blev viet håndværkeruddannelsens fremme. Det er klart, at en mand ikke bliver genstand for en sådan udmærkelse, hvis han ikke har ydet det usædvanlige ikke blot i sin egen virksomhed, men i samfundets tjeneste. Og det kunne man i sandhed sige om den stil­ færdige I. A. Schwartz. Det var måske ikke så malerisk en indsats, han havde gjort, som et solidt og ihærdigt arbejde, hvis spor mærkes den dag i dag på mange om­ råder i samfundslivet. Han var en af de mænd, der virkelig opfyldte kravet om »borgerdyd«. Vi har allerede set, hvorledes han som ganske ung gjorde sig gældende både i firmaet i Sværtegade og i Industriforeningen, og allerede som 21- årig kunne han se praktisk resultat af sit arbejde: I januar 1841 trådte institutbestyrer F. V. Carlsens Industriskole i Snaregade 13 i virksomhed med det formål grundigt at forberede drengene til en påfølgende hånd­ værkerlære. Han fik indenfor foreningen en lang række tillidshverv, som det vil føre for vidt at opremse her, men et af dem er det værd at pege på, fordi det var så typisk for, hvad han stræbte efter. I 1848-49 var han sammen med hofguldsmed Dalhoff medlem af en komite for tilvejebringelse af søndagsmøder for unge arbejdere. Det var et virkeligt storstilet arrangement, der kom i stand. 2-300 unge mennesker blev sysselsat fra kl. 16 til kl. 23, man holdt jo forbavsende ud i de tider. Der blev holdt foredrag, der blev drukket the, der blev læst højt af aviser og bøger, samtaler kom i gang, og Schwartz, der altid havde sat sprog­ færdighed højt, sørgede for, at der blev undervist i tysk sammen med skriv­ ning og regning. Den ældre Dalhoff var ganske naturligt den førende i dette arbejde, men Schwartz var ham en glimrende sekundant. Han var her inde i et arbejde, der under alle omstændigheder tiltalte 41