SchwartserneISværtegade

ikke anderledes er det. Billedet flimrer allerede, og den ene begivenhed rækker uundgåeligt efter den følgende. Det er som en procession, snart i dansetrin, snart i krigersk march, snart i sørgetakt, snart med tøvende barneskridt, men aldrig i stilstand. Og dog er der netop ved sådan en gammel og traditionsrig virksomhed noget, der midt i rastløsheden og foranderligheden kan fylde en med en trøste rig følelse af, at jo mere alt forandrer sig, jo mere foi bliver alt det samme. Butiksklokken går, og mens kunden ser på en elfenbenspapirkniv eller en skøn udskæring i rav, drøfter man det dårlige vejr, de dårlige tider, de truende farer og de små uskyldige familieanliggender - akkurat som for 150 år siden. Over en spindel på værkstedet sidder en flittig og kunstfærdig mand - akkurat som for 150 år siden. Solen falder ned i gården og ind gennem ruder til store sale, hvor der arbejdes og handles - akkurat som for 150 år siden. På kostelige drikkehorn, på hvide elfenbensbogbind, på lette vifter har man gennem årene på de Schwartz ske værksteder fi emstillet så mange scener fra Danmarks sagn og Danmarks historie, men alligevel ingen, der kan sammenlignes med den forunderlige frise, som disse 150 år har ind­ hugget i erindringens og overleveringens uforgængelige materiale.

76