S_ByenPaaKrydsOgTværs_1928

TIVOLI T ivo li er aabent, der er Fest, og der er fuldt a f Gæ ster, Kunstnerplæne, Rutschebane, P jerro t, Harmoniorkester, Ø sterlandske Fépalad se rs farvedrøm te Ild facad er, Springvandsslørets Hexeflamme, Bueganges P erlerader, Aandeagtigt Ild skæ r i de nyudsprungne T ræ ers K roner, K lirren a f Service mellem dæmpede O rkestertoner, H errehatte, Damehatte, vuggende som Bølgetoppe, L y s e F rak k e rs Fo lder over drengeslanke Pigekroppe, Røde Læber, Øjnenes M agneter under Pandelokken, Hundred Tusind Ben i sirlig Spanken og adstadig Sjokken, Bænkene i M ø rke t med de fo sfo rly se Kvindelemmer, Stumper a f en Snak imellem latterm ilde Kvindestemmer, B lom ster i R aba ttern e og Plænerne med Lyg tekan ter, Søens sorte Spejl med gyldent Springvandsstøv og Lysgu irlander, D y ste rt, med to Jætteøjne vogtende p aa Havens Vrimmel, R aadhu staarnet knejser mod de ly se Næ tters Sommerhimmel. H vad v a r L iv e t uden P jerrot, H arlekin og Columbine. H vis du tra ske r rundt i V erden med en sur og traurig Mine, T a g en La tte rku r hos P je rro t og lad Harlekins P aillette r Tænde Glædesglimt i T a k t med Columbines P irouetter. H ø r Tschaikovskis Symfoni, patetisk fryd - og smerteblandet, Sjæ lens Flugt med Skyerne i So lfald sskæ r mod Drømmelandet. Scenen skifter, ned p aa Jorden, andre Toner skingrer, skratter, Kaalorm skarusellens Jammer blander sig med Hvin og L a tte r, Rutschebanen bu ldrer hult i dybe Slugter, høje Tinder, Væddeløb og Skydebane, L ykk e sp il fo r heldig V inder. Se saa her, et S yn for Guder, Folk, som p a a E strad en danser, H vo r de skrider gravitetisk, hvor de vrikker, hvor de svanser Sidelæns og baglæns og saa fremad til Musikkens Bulder, Boxernæven sikkert plantet bag p a a P igebarnets Skulder, B læ serhatten ned i Panden, Jakken knappet, Ø je t sænket, G rava lvo rlig Herskermine, Munden lukket, mut og krænket. P igebarnet klynger sig til Vennen med en Slanges Ynde, En er kælen som en K illing, en er smækker som en M ynde, En har mer end Yndigheder nok at slæbe p a a i Varmen, En kan naa at promenere med Vorherre under Armen, O g de vugger, og de vrider, og sa a v rikker de med Svansen, Sikket kunstnerisk Talent, der aabenbarer sig i Dansen. Henne i den store Sal, en lyttende andægtig Skare , Sprøde V ioliner og en smeldende Trompetfanfare,