S_ByenPaaKrydsOgTværs_1928

3935406871

E X L I B R I S

KØ B ENH A VN S RAADHUS - B IBL IOTEK

4 / •

ft§ 7

PAAKRYDS OG TVÆRS

KØBENHASN I TEGNINGER OGVERS A F EMILKRAVSE

GYLDENDAL 1J28

BYEN PM KRYDS OG TVÆRS

V ignetter a f Kunstnerens D atter Anne M arie M andel

C opyright 1928 by Emil Krause C openhagen

O plag: 1500 Eksemplarer

Udført i O ffsettryk Kos Egmont H . Petersen, København

BYEN PM. KRYDS OGTYÆRS

KØBENHAVN I TEGNINGER OGVERS' A F EMIL KRAUSE

GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORD ISK FORLAG M C M X X V I I I

G ik jeg ud en Fo raarskvæ ld O g saa p aa Byen , som den la a I Aftenrødens S traalevæ ld S a a farvefrodig, solforgyldt, S a a livsensmodig, længselsfyldt E t P a rad is i den jeg saa. M en gik jeg fjernt fra Byen s Brus En Høstnat paa en ensom Strand, L a a B yen som et Kæmpeblus, D e r sagte skælved med en Glans, Som kom fra Helved, fra en Dans I Dødens store Skyggeland.

D y s te r som Sorgen M indes vi Borgen, Kæmperuinen i g raa M ajestæ t, S væ rtet v a r Muren. Arkitekturen S tod dog som A r v fr a en kongelig Æ t.

Hengemt som et gammelt M inde, Som et S tykk e falmet P ragt, Som et Smykke p aa en D ra g t B a a re t a f en fornem Kvinde, Som forlængst i Muld er lagt, S e r vi Marmorbroens Buer Svøb t i Aftensolens Luer Som en gylden Fortid s V ag t.

SLOTSHOLMEN

Fornemt forskanset bag stille K an a le r F redelig skærmet bag Bo lvæ rk og B ro , F a rv e t i Skæ ret a f Solen, som daler, Slotsholmen hviler i kongelig Ro. Knejsende T aarne og langstrakte Tage, L y s e a f Ir som Sm aragd og Turkis, Borgen, som vendte fra Døden tilbage, Smykkes a f Solen til Fo ra a re ts P ris. H ø jt p a a sin Ganger Kong F rede rik rider, M øder med H ilsen og H aand slag sit Folk, S a t p a a sin Po st i bevægede Tider, Skaan et fo r U vejrets dræbende Dolk. Knejsende Borg, slaaet sønder og hærget B le v du saavel som det prøvede Land, R e jste dog atter p aa det, som blev bjærget D et, som skal sta a gennem Storme og Brand . Ensomme M inde om Skatten , som tabtes, Slotskirken vidner alvorlig og stærk. Væ rd ige Bo lig for Skønhed, som skabtes, Hu set v i hilser med Thorvaldsens Væ rk . Slotsfløjen runder sig fint i en Bue Hen mod den dobbelte Sandstensportal, Ruderne spejler den glødende Lue, G lansen a f Solen mod Himlens Opal.

S k a rp t imod Vesthim lens lysende F lade Tegner sig statuesm ykket og let H a lv v e js i Sk ju l a f en høj Ba lu strad e Prinsens Palæ som en fin Silhuet. K ran se t a f Vedbendens dybgrønne R anker, B ryghu set rejser sig rødt som K o ra l, Briggen, som losser de lysende Planker, Spejler sin Top i den blanke K an al. H e r i et fredeligt H jørne a f Staden M ød e r vi Fortidens venlige Smil, Skuden i Havnen og Roen p aa Gaden, Huse i svundne Aarhundreders Stil. A lt, hvad vi ser ved de gamle K an aler, Syn es os ad let i skæ r Poesi, Tiden sta a r stille, og M inderne taler, N ynn er en gammel og kæ r Melodi. L iv , som har levet, har sa t sine Mæ rker, Ildsjæ les H igen b lev udløst i Kunst. Huset, hvor B issen har skab t sine Væ rk e r, S yn g er en V is e om Musernes Gunst. Ja , her er smukt ved de stille K an aler, H er b lev et E v e n ty r formet i Sten, H e r er vo rt Partenon, — selv om vi p raler L id t fo r frimodig med Nordens Athen.

Bibiiolck.igaarden.

Kanalen.

Bryghuset.

Fiskere ved B eneg ade.

Børae ri.

BØRSEN Se den gamle skønne Bø rs fr a fjerde K ristian s Dage, H vo r koket den spejler sig i Slo tskanalens V and . M ed sit slanke D rage sp ir og sine grønne Tage. Tegner den sin Ynd e imod Aftenhimlens Brand. J a du gode gamle Bø rs, du har ej Grund til K lage, Du har holdt dig pyntelig og pæn trods Tidens Tand. S e lv om du har prøvet lidt a f hvert i dine Dage, Glemte du dog aldrig, hvad der sømmer sig din Stand. G avlen halvt i Skju l bag T ræ ’r og trukket lid t tilbage Som en Verdensdames Ansigt bagved V iften s Rand H a r du vel E rfa ring for, at Skinnet kan bedrage, O g at her i V erden maa man bruge sin Forstand. O g en fejret Skønhed har du væ ret alle D age, T il din lunefulde Gunst har bejlet mangen Mand. Sn art en L ykken s Engel blid og snart en graadig D rage H a r du spillet Bo ld med Skæbner i det ganske Land.

Pruwetu) Palte.

Havnen.

GAMMEL STRAND Gammel Strand , den hyggeligste P le t i København, D e r er K lang a f godt Humør og Saltvand i dit N avn . D e r er ægte Fo lkeliv og gammel Tradition O g a f dansk Gemytlighed endnu en god Portion. Fiskerkoner fra Skovshoved sidder her p a a R ad , D e har A a l og To rsk og F lynd er til vo r M iddagsmad, H e r er mer end nok a f F isk , og Fo lk a f alle Slags, B a ad e dem, der spiser Sild, og dem, der vil ha' L a x . G ylden stykkes Huer under Hovedklædets Skærm, Grønne V adm elsskørter ly se r i en broget Sværm. Dannekvinder, som kan holde ud paa deres Post, Enten det er So l og Sommer, R egnvejr eller F ro st. Manden fanger Fiskene, og Konen sælger ud, D e r er dem, der siger, at hun ogsaa skæ lder ud. D e t er dog en S ag a blot, om end naturligvis D e r maa diskuteres for at fa a en billig P ris.

L e s extrémes se touchent, og ikke mindst p aa Gammel Strand. Mellem Stoddere og B isse r gaar den fine Mand,

E legan te Damer og den polske Jødekvind M ed det bare Hoved og den farveløse Kind.

H e r er ellers alle Dus og kun ved Fornavn kendt, Gamle R ikke sidder der som A lderspræsident, O g hvad Skønhed angaar, er Bentine Nummer et, M en fo r Resten er det vist Bentine lige fedt. D e r sta a r lange F rederik og der Jens Brændevin, T ykk e O le blusser som en mørkerød Rubin, Havneassistenten residerer i sit Skur, Mellem os sagt ta ’r han sig vist nok en lille Lu r. Torvetiden er forbi, og saa er S laget endt. M en den imponerende og værdige Betjen t Kn iber gerne Ø je t til, fo r hvad han ej maa se, N a a r han kommer for at lukke To rvet K lokken tre. B a g hans R y g der sælges glatvæk Sild og To rsk og Aal, Snakken ga a r gemytlig p aa et rap t Skovshovedmaal, Rundt paa Gaden vader man i Sildeskæ l og Rogn, K re sjan læsser tomme K a s se r p a a en Trækkevogn. S a a t a ’r S traalem ester fa t og spuler P ladsen ren, H vis du er i Vejen , maa du fly tte dine Ben. M aren lunter over Gaden til sin Kaffekop , I en lun Beværtning gør hun Dagens Regnskab op. Solens sidste S tra a le r fald er p aa den øde V a l, G litre r i en Krusning i den rolige Kanal, S tre jfe r Pæreskudens M a s t og K ajen s Fiskenet, Tegner R aadhustaarnet som en b laalig Silhuet. O g i k lassisk rene F lad e rs skønne Harmoni Thorvaldsens Museum med sit Freskomaleri, K irkens grønne Kuppel og det nye Kristiansborg. Hvilken prægtig Ramme om det gamle Fisketorv.

fcSS f^é;

Gamle Rikke.

GL. Strand.

F if kt re.

Typer fr a Gl. Strand.

Typer fr a Gl. Strand.

SILDEBAADEN

H vo r nu Motorbaaden glider Lang s K analen s stengraa Sider, L a a i længst forsvundne T ider B yen s første Havn. H vo r den vid t befarne, kække V ik ing rolig kunde lægge S ig fo r Anker med sin Snekke V e d sin Fødestavn . F o r a t læske sig ved Kilden, F o r at varme sig ved Ilden, F o r at mætte sig med Silden O g ta ' Konen i sin Favn .

L o v og priset væ re Silden, Den v a r nemlig Rigdomskilden, N a a r han ikke v a r i Ilden Land og Folk til Gavn .

Sidenhen ad mange V e je H a v e t gav sit dyre E je T il det lille Fiskerleje, Som gav Stedet N avn .

Endnu møder V ikingæ tten F r a Skovshoved og fra Sletten I sin B a a d med Sildedrætten, F y ld t fr a R o r til S tavn .

O g ad mange nye V e je E r det lille F iskerleje B leve t til vo rt d yre E je, Gamle København.

Nybrogade.

Jfiagdræde.

Holmenagade.

Gaardparti i L avendelàtræde.

/

Frederiksberg Have.

V A A R E N

V a a ren kom fejende ind over Staden, F ag e r og frisk i et luftigt Gevand t, Spred te et festligt Humør over Gaden, Lo , saa hver klynkende M ine forsvandt. Blæsten kom susende ind gennem Byen , Duftende rent a f det muldfriske Land. Hø jt over Tagene sejlede Skyen Flammet og flosset, med solgylden Rand. Solen brød sejrende frem gennem Taagen, H ilste F a rv e l til den flygtende Sk y . Fuglene kvidred', Naturen v a r vaagen, K ald te det døde til L ive paa ny.

B y en fik F a rv e a f v a a rly se Dage, H aabe t b lev genfødt i falmede Sind, M odet og Ungdommen vendte tilbage, B lodet fandt V ej til den smilende Kind. Sjæ len, som søvnig til Jorden v a r lænket, L e t og befriet mod Himlen sig svang, Toner, som længe i Glemsel v a r sænket, F y ld te N aturen med jublende Sang. Signede V a a r , dine lysende Ø jne M øder vort Sind med et dragende B lik, K a ld e r p aa Glæden og vækker forfløjne Længsler til L ive med himmelsk Musik.

Amalienborg Plads.

EN SØNDAGSTUR

S a a et F a r v e l til de skønne Palæer, V a a ren os kalder fr a Sten og fr a S tøv U d under Skyggen, hvor Grønningens T ræ er Spe jler i V an d e t det lysgrønne Løv. H ist mellem Stammer vi ser Esplanaden, Skim ter den engelske K irke s Profil, Gefion pløjer i Springvandskaskaden ; Sjæ lland hun fly tter de hundrede M il. Sagnet er Strømmen, hvis K ild e r sig dølger Løn ligt som Guldet i O ldtidens G rav . M indet er B ru set a f bristende Bø lger B a a re t mod K y s t a f det rullende H av. Se Langelinies bugtede Gange, Skiftende B illed a f L a tte r og G raad , Smilende So l og vemodige K lange, Legende Ungdom og M inder om D aad .

Se, hvor de søndagsspaserende Sk a re r Fo lder sig ud i det dejlige V e jr, L y tt e r til V ag tparaden s F an farer, Sm iler i M aj solens tindrende Skær. Hør, hvor det bjørneskindsklædte O rkester F y ld e r med Toner den fornemme P lads, Sam let om R ytte ren , gjort a f en M ester, F ire Palæer, men intet P alad s. Favnende B yen s og Borgernes V irk e Aaben for Fæ rdsel, dog sluttet og fast. H ilst a f sin Gjenbo, den kuplede K irke, P ra je t a f Havnen med Skorsten og M ast. Yndefu ld hvilende, værdig og rolig Enevoldsmagten et skønt Monument, Selv i vor ødslende Nutid en Bolig Som vel en Konge kan væ re bekendt.

LangeUme.

H ø rer I D rønet a f H vitfeld ts Kanoner, Heltenes R a a b p aa det synkende V rag . S e r I F regatterne ud for Trekroner, H y lle t i R øg fra Skærtorsdagens Slag. Endnu et Minde, histovre ved K ranen Skim ter vi »Jyllands« ærværdige Skrog, T rø st vi os hented, da Krigsveteranen snakked med Fjenden sit fyndige Sprog. Fædrenes Hæder, i F a ld og i Sejer K a ld e r paa os med sin manende R ø st Dem kan vi takke, at Dannebrog vajer F ag e rt og frit fr a vo rt Fædrelands K y s t. E r der en D ra ab e a f V ikingeblodet Endnu i Manden, som færdes p a a H a v ? B le v vel det sidste a f Eventyrmodet Stedet til Ro i den grønlandske G ra v ?

Nej, du kan spørge den sukkende Bølge, .Hvem den har favnet i Rædslernes N at, N a a r en Torpedo, med Døden i Følge, B rag te sit Bud, ubønhørlig og brat. A k Langelinie, vogt dine V eje, B au ta du bæ rer til Heltenes Ros, Tvi da den Yngel, som giver sit E je V illig t til P ris for hver fremmed M atros. G lansen a f Sol paa den blinkende Flade, S to rsejlet spændt a f den strygende Vind, Ungpigeskikkelser, kaade og glade; V a a ren os vinker med Smil p aa sin Kind. B læ s da, du V aa rvind , saa Dunsten fra B yen F ly g te r for Havlu ftens rensende Strøm, L ø ft vort befriede Sind over Skyen , Bæ r os p a aV e j mod vort H aab og vor Drøm.

TnTTj

Hf-fKfNS o w e ii» ( e cv .n ,m it.

Frcderikégadc..

Roaenborq.

Sjcellanddporten.

KASTELLET

H e r har jeg ligget som andre Soldater, G jo rt Eksercits og marcheret i Takt, Leget lidt K rig med de b laa Kammerater, K ed et mig lumsk p aa den ensomme V a g t.

Vo lde b lev sløjfet, og T ræ e r b lev fældet, Skønheden veg fo r de praktiske K ra v , N aad ige Guder har skaanet K astellet, F a re t med Lempe mod V o ld og mod G ra v .

En Ting jeg lærte, at elske K aste llet, Se det en Gang fra den hvælvede Port, Ja , som en Fæstning maaske lidt forældet, M en som et Kunstvæ rk, vidunderlig gjort.

F redelig ligger den gamle K aserne B a g sine Porte med Skilderliusvagt, Selvom den ikke er ganske moderne, God t ser den ud i sin gammeldags D ragt.

Godt, a t vi endnu fik L o v at beholde Denne beskedne, idylliske K rog, L a d den nu ligge med G ra ve og Volde, O g som en gammel, en kostelig Bog, Tale sit eget fortryllende Even tyrsp rog .

Amalienborg ■— Aften.

Søkvccdtbuje.t.

S o r te d a m a a ø .

NYHAVN

B læ s p a a det hele og tag dig en H y re , Søen, den passer dog Sømanden bedst. V is , du er M e ste r fo r Skuden at styre, S ikkert og støt i den strygende B læ st. Send saa med Blæsten din H ilsen til Byen , Byen , som svinder i Bølgernes Favn . V ejen er aaben, saa il da med Skyen B o rt med et muntert: F a rv e l København. N yhavn , du ligger med Skuder og M a ste r End som en stille og hyggelig K rog. M id t i en Verden , som larmer og haster, T a le r du M indernes dæmpede Sprog. M en n aar en K astevind kruser din Flade, Bæ re r den Bud fra det brusende H av, H viske r om K y s fra den kaade N ajade , Lokker med Havhestens skummende T rav . Og naa r en munter Harmonikas Toner E lle r en C ithers vemodige K lang B ringer en H ilsen fr a fremmede Zoner, Stands da, o V and rer, din hastige Gang.

Tjæ rede Bo lvæ rker, lossende Skuder, Spegesildstøndernes ramsalte Duft, Brogede Huse, hvis skinnende Ruder Spejler den lysende V a a ra ften s Lu ft. P ræget a f svundne Aarhundreders Stempel H v ile r du, N yhavn , i Fortid s Id y l, N ikke r til Kunstens ærværdige Tempel, Sm iler til Sømandens gæstfri A sy l. Havn for M a tro ser saavel som for Skibe, B illigt Logi for den farende Gut. Sømanden tænder sin stumpede Pibe, N u skal den skære med P iger og Sprut. Gæ ve M atro s, b lev du kvit med din Skipper, Søgte du T rø st fo r den haarde D rava t. Smed du din H y re p a a Bu ler og K ipper, H e lt for din Tøs og din Skibskammerat. B le v du lidt læns efter Landjordens G læder, G ik du p a a Grund, saa din Skude blev læk, Mødte du F a re r p a a G ad er og S træder F le r end p aa Sejlerens slingrende Dæk.

L y t til den Stemme, som møder din Længsel, B a a re t p aa L an g fa rt a f Tonernes Strøm. Her, i dit H jæ rtes prosaiske Fængsel, B le v der dog P lad s til en Eventyrdrøm .

i Ny bavn.

CHARLOTTENBORG D er er Steder, hvor Døgnets urolige Larmen forstummer, O g det synes, som Tiden har standset sin hastige Strøm, O g hvor Sindet husvales a f ædlere Toner, som rummer Den melodiske Rytm e, som skabtes a f Kunstnerens Drøm. D e r er Huse, hvis S jæ l er saa stærk, a t den drager og binder Sine skiftende Gæ ste r til Andagt og dvælende Ro, H vo r de henfarne A ander har bygget en V erden a f M inder, O g en levende Fo rtid har fæ stet sit blivende Bo. Som en A r v fra en Tid, da man kendte til Kunsten at bygge, S ta a r det gamle Charlottenborgs fornemt stilfærdige G a a rd . Som en Perle, der end er til R e s t a f et sønderdelt Smykke, H a r den hævdet sit V æ rd gjennem Tidernes skiftende K a a r . J a du gamle ærværdige Bo rg uden T a a rn eller Tinder S a a beskeden og rolig du tegner din skønne Kontur. M ed din A lvo r og S ty rk e , din Ynd e og H ygge du minder V o r forvirrede T id om en gammel og ædel Kultur. O g a f adelig B y r d er du rundet fo r Sek ler tilbage. D ine M ure b lev bygget a f Stene fr a K a lø s Ruin. O g som Hjem fo r en Kongesøn kendte du kronede Dage, D a du genlød a f lystige F e ste r med E lskov og V in . O g du hused en Række a f F y r s te r og fornemme Gæ ster O g du fik til Erindring om Dronning Charlotte dit N avn . Men dog blegnede G lansen a f H o ffer og M indet om F e ste r F o r en skønnere Lod , da du viedes Kunsten til Gavn . I vo r fattige H ave skød Blomsterne frem ved din P leje O g en V erden blev fæstnet i F a r v e r og mejslet i Sten, O g et Tog drog igjennem din Po rt mod de sollyse V eje, Som a f G ra tie r strøedes med R o se r fr a Rom og Athen. O g du husede atte r en Række a f fornemme Gæ ster, Som laurbærkransede mødtes i Gudernes Lag . Men Hæderskransen gav du den herlige M ester, Den største blandt alle, som færdedes under dit Tag. Og du stod som en V o g te r a f Skønhedens klassiske Tempel, M en din lukkede G a a rd b lev omsider Keruben fo r trang, Dine Lærlinge kastede V r a g p aa det arvede Stempel O g de lejred sig der, hvor Fornyelsens K ildevæ ld sprang. O g der vented dig T ider med U fred og stormfulde Dage, D a det gjald t om at sty rte de vaklende Guder i Grus, O g du saa dine Lærlinge vende som H e rre r tilbage D a Fornyelsens K ilde fandt V e j til det omstridte Hus.

Cbarlottenborg.

O g din M u r b lev bedækket a f V ildvinens frodige Ranke, Den b lev sat som en levende P ag t mellem Kun st og N atu r, O g du b a r den med G læde og T ak i den trøstende Tanke: Den klynger sig dog til din prøvede, grundfaste Mur. Thi din S jæ l er saa stærk, a t den evner a t drage og binde, O g som V ildvinen løves og ranker sig A a r efter A a r, E r der G rosted og V æ k st for en higende Ungdom at finde I det gamle Charlottenborgs fornemt stilfærdige G aard .

Kong tru Nytorv.

Pffilp

S r s

KØBENHAVNERINDEN Silkeben og franske Hæ le, dunkelt sløret G lan s i Ø jet, P agehaaret dækker Kinden, Halsen svaj og fremadbøjet, Tasken daskende i Haanden, slank og enkel, fix i Tøjet, D e t er Københavnerinden, som hun ses p a a Strøget. Trippende i Kjolestumpen, strammet yd e rlig a f V inden, Danner hun en malerisk og p la stisk Gruppe med Veninden, S a a en Række hvide Tænder og et Smil p a a Pudderkinden, Ja , hun kender sine V aab en , Københavnerinden.

<

STRØGKØBENHAVNEREN T il P ro g ram m e t h ø re r daglig en S p a s e re tu r p a a S trø g e t -— M a n m a a sørge fo r a t f a a en Smule L u ft og lid t M o tio n . M a n m a a kigge lid t p a a P ig e rn e, og hø re p a a H a llø je t, O g stu d e re p a a P la k a te rn e den sid ste S en sa tio n . O g m an sn o r sig gjennem V rim len p a a d e t sm alle F o rto v s F lise r, O g m an k igger i B u tik k e r, og m an h ilse r en B ek en d t. H v o r d e r sn ak k e s og d e r puffes og d e r ra a b e s m ed A v iser, E r den æ g te K ø b e n h a v n e r i sit r e tte E lem en t.

H a n e r ev igg lad og v enn esæ l og sik k e r i sin Fæ rd e n . N a a , lid t R a c e -B lo d i A a re rn e , d e t g iver jo F acon , H an e r fuld a f A n e k d o te r og h a r se t en S tum p a f V e rd en , H a n e r hjemm evan t p a a B ø rsen , sam t i S c a la og Adlon. H a n e r g an ske p a a d e t ren e med, a t F o lk e r s k a b t a f K læ d e r, O g h an s Y d re e r u la ste lig t f r a S tø v lehæ l til H a t, O g i V alg et a f s it S lips og sine S o k k e r h a r h a n G læ d e r, D e r m a a trø s te ham fo r S k a ld e p a n d e n s voxende F o rm a t. H a n e r nog e t a f en Sam ler, og h an s sto re Speciale E r den kvindelige Y nde, som h a n d y rk e r med B rav o u r, O g m ed K en d e rb lik v u rd e re r h a n d e t hele P e rso n a le I den b ro g ed e F o rre tn in g , h v o r d e r h an d le s med Amour. H a n k a n o g sa a b rille re med sin S an s fo r M a le rie r, H a n e r nøje k e n d t med P ris e rn e p a a H am m e rsh ø i og R ing, O g B e søg et hos en M a le r h ø re r til h an s S væ rm erier, H a n e r S tam gæ st p a a A u k tio n e rn e , men k ø b e r ingenting. F o r m an m ang ler jo S ta k a te rn e i disse sløje T id e r, N u e r S u k k e r g a a e t ned, og M a rg a rin e r e n t k a p u t. M e n n a a r K ro n en e r i p a ri, og d e t kom den d a om sider, M a a d e t v æ rs te væ re ov re, og R a v a g e n væ re slut. O g B u d g e tte t k a n vel holde til en Sjus p a a d ’A ng le te rre , H v o r h a n sid d e r nok s a a r a r t og s la a r en T im estid ihjel, M e d a t p irk e til sin S am tid , og til B yen , som d e svæ rre T ro d s sit S to rh e d sv a n v id sta d ig e r lid t vel prov in siel. T hi a t B y en e r fo r lille fo r v o r kæ re K ø b en h av n er, J a i G ru n d en e r en R av n ek ro g , d e t e r h an s s tø rs te Sorg. D e t e r P u s te t fr a E u ro p a og — Am e rik a h an savner, Thi, som æ gte K ø b en h av n e r, e r h a n fø d t i K allu n d b o rg .

Købenbavnertyper.

SOMMER I BY I e t g y ld e n td is e t H a v a f L y s og V a rm e ligg er S ta d e n Som en H a v e i S kæ rsomm e rso len s m ilde S tra a le g la n s , O g i S omm e rsk rud de skønne p rom e n e re r gjennem G a d e n Som e t B lom sterflo r, d e r ly s e r i en b ro g e t F o ra a r s k ra n s . Som en lev end e G u irla n d e m ed e t T u s in d ta l a f R o s e r O g a f a n d re skønne B lom ste r i e t fa rv e p ræ g tig t V æ ld O rk id é e r, T u lip a n e r, j a selv fine sm a a M im o se r K a n du finde, n a a r du søger, og du følges a f lid t H e ld . O g den H a v e , som Kar b a a r e t d isse S p ire r frem i Solen O g fo rv a n d le t B y e n s G a d e r til en b lom ste rsm y k k e t V ej, D e n h a r P la d s til alle A r te r , f r a Pæ o n en til V io len , F r a den s to lte R h o d o d e n d ro n til den b ly Forglemm igej. Ik k e a lt i denne H a v e e r vel p a s s e t, som d e t skulde, D e r e r lid t fo r m eget U k r u d t og a f B ræ n d e næ ld e r nok. D e r e r B lom ster, som e r v isn e t u n d e r V in te r n a tte n s K ulde, O g fo rvæ n te D riv h u s p la n te r mellem S n y lte g æ s te rs F lok . H v o r d e r h an d le s, m a a d e r sp ildes, og i F o r a a rs tid e n s S to rm e V a r d e r m angen lille R o se, d e r b lev k n æ k k e t p a a en N a t. D e r e r S k y g g e sid e r nok, men fo r a t L y s e t r e t k a n skinne M a a d e r o g sa a væ re s ø rg e t fo r den gnavne M is a n tro p , F o r en B lom ste re lsk e r e r d e t dog en H e rlig h e d a t finde D e n jom fruelige L ilje mellem M æ lk e b ø tte rs H o b . O g d e t g ro r i H a v e n s B lom ste rb ed , tro d s U k r u d ts f rø og T id sle r, S elv a f tø r og s te n e t Jo rd b u n d k a n d e r sk y d e R o s e r frem . O g den H a v e e r v o r gode S ta d , og L iv e ts K ilde ris le r Som en g y ld en S trøm a f U ngdom f r a de tu se n d R o se rs H jem . M a n g e p lu k k ed e s fo r tid lig e lle r gn av ed e s a f O rm e E lle r ta b te d eres B la d e i den h v irv lend e T a g fa t.

I Bye na H jærte.

HØJBROPLADS Som en b lom s te rfy ld t V e r a n d a fo ra n B y en s D ag lig stu e , L igg e r H ø jb ro p la d s s a a p y n te lig i M id d ag sso len s S kæ r, Som en a a b e n D ø r mod L y s e t, og en Ø je n s ly s t a t skue, L øv om sly n g e t og b e k ra n s e t a f en b ro g e t B lom ste rhæ r. O g den hyggelige A m a'rm o r, med K y se og m ed H u e , B ag sin b lom ste rk læ d te S k an se h o ld e r V a g t i a l S lag s V e jr, O g den k rig erisk e A b sa lo n m ed F re d e n s blide D u e P a a sin S ku ld er, r a g e r op imellem g rønne L in d e træ e r. M en tro d s D u fte n a f e t B lom ste rh a v og F a rv eg lø d en s Lue, E r d e r ingen r e t H u sv a le lse i O v e rflo d en h e r ; D isse T o rv e b lom ste r uden R od , b e stem te fo r en S tu e, E r fo r mange og fo r golde til a t s t a a m it H je r te næ r. N e j, jeg fo re træ k k e r B lom sterne, p a a M a rk e n s v ilde Tue O g min egen H a v e s R o s e r i et d u g frisk M o rg e n skæ r, F rem fo r B lom stern e, som v isn e r i den lum re D ag lig stu e , O g B u k e tte rn e p a a T o rv e t, som k a n kø b es a f enhver. O g jeg m øder p a a min V a n d rin g m angen F rø k en , ja , og F ru e , V e l de skønn este b la n d t B lom ster, og en R o se n h y ld e st væ rd . M e n til én jeg b y d e r B lom stern e p a a M a rk e n s frie Tue, O g de a n d re f a a r B u k e tte rn e f r a T o rv e ts B lom sterhæ r.

Gamle Ane.

Btomatertorvet.

RAAD HUSPLADSEN Se, h v o r R a a d h u s p la d s e n b r e d e r sig med T a a rn e og med T in d er, M e d F o rg y ld n in g og R ek lam e og m ed overm od ig P r a g t, M e d sit M y ld e r a f S p a se re n d e , som komm er og fo rsv in d e r T il M u sik a f H o rn og K lo k k esp il i d ish arm o n isk T a k t. Som e t L eje fo r den b re d e S trøm a f tra v le M æ n d og K v ind er, D e r f r a M o rg e n og til A fte n søger S trø g e ts snæ v re T ra g t, Som en T um lep lad s fo r M o to rs p o rte n s H e lte og H e ltin d e r O g en B an e fo r C y k liste n og den tunge S p o rv o g n sfrag t. V i e r fæ rd ig m ed Id y lle n pg de hyggelige M in d e r, D a de gam le V o ld e sto d i d e re s grønne S om m e rd rag t, H v o r nu in te rn a tio n a le M æ n d og blege L u x u sk v in d e r F ø re r D a n se n op i S p id sen fo r den fe b e rv ild e Jag t. O g I sm aa A sfa lte n s D ø tr e med de p u d d e rh v id e K inder, O g I S ø n n e r a f d e t ty v e n d e A a rh u n d re d s M o to r ta k t, I e r R a a d h u sp la d se n s unge S jæ l og B lo d e ts S trøm , som rin d e r, G jennem B y en s tu sin d A a r e r med en F e b e rh e d e s M a g t. O g du sto lte H u s, som k n e jse r m ed d it T a a rn og dine T in d e r, Som S ym b o le t p a a en F rem tid , du p a a F o rtid s G ra v e r lag t. V il du v a ag e ov e r S læ g te rn e , som komm er og fo rsv ind er, M e d d it K lo k k e sp il som T im ebud f r a T a a rn e ts høje V a g t.

GADEN P a a d en ene S ide Solen, p a a den an d en S ide Skygg en , D e t e r G a d e n s K a a r og S kæ b n en s u ra n sa g e lig e S p ro g . D e r e r dem, d e r e r b e stem te til a t sole sig i L y k k e n — D e r e r a n d re , som m a a gemme sig i S o rg en s m ø rke K rog . F r a P a la d s h o te lle ts S ale til d e t gam le V a r to v s M u re E r d e r ikke m ange S k rid t, og dog k a n V e je n væ re lang, O g f r a unge L æ b e rs g lade Sm il til A lderdomm en s F u re E r d e r kun en s ta k k e t F ris t, og dog en V a n d rin g no k s a a tr a n g O g du P igelil, som f r y d e r dig i D a n se n s g lad e F e s te r, H v o r d it Silkelegem vugger i en salig E lsk o v sru s, V il a d A a re du fo rsv in d e som en Skygge mellem G æ s te r, D e r m a a ta k k e fo r en Seng og fo r en S to l i V a r to v s H u s. O , den T id, den Sorg, vi d ru k n e r d en i N u e ts M y r ia d e r, V i k a n tid sn o k søge H v ile hos den gam le F ila n tro p , V i vil h e lle r lægge V e je n a d de so lb e ly ste G a d e r T il d e t V ir v a r , som vi m ø d er i v o r B y s K a le id o sk o p . O g den V e j, som du sk a l v a n d re gjennem G a d e liv e ts V rimm el, E r som B unden a f en K ed e l u n d e r H ex en e s S a b b a t. M en fo r oven e r den a a b e n mod den høje frie H imm el, O g mod A fte n k a n du hvile v ed en b lom s te rk læ d t R a b a t. O g du h v irv led e s i en M a lstrøm , h v o r d e t b lind e L un e r a a d e r, I h v e rt A n sig t e r en S kæ b n e og en V e rd e n i h v e rt B lik, M e n i B lom ste rsp ro g e ts T a le og i M in e sp ille ts G a a d e r, K a n du ly tte dig til R y tm e n i den sto re P a n s M u sik . O g h a n sp ille r p a a sin F lø jte , og vi d a n s e r til dens T o n e r, O g dens elskov sfu lde K lan g vil væ k k e G e n ly d i d it B ry s t, O g du fø lger i d e t F o d sp o r, som e r t r a a d t a f M illio n e r, T il F o rlis e t elle r L y k k e n i den skæ b n e sv a n g re D y s t. L a d d a H ex e k e d le n s v a rm e B ry g b e ru se dine S a n se r, O g la d S in d e t væ re a a b e n t fo r d e t himm elsendte L y s, O g giv P la d s fo r Sol og Skygge i d it H jæ r te , fø r du sta n d s e r, F o r a t h ilse Jo rd e n s B lom ste r med d e t sid ste A fte n k y s.

*

Køb/nagergade.

Aíorgeh ved Frihedsstøtten.

Et Foredrag.

Gadetyper.

Sel. Gertrudéôtrœde.

Nørrcbroqaåc.

m m & øm W m m wSamWåm .'•'.

- mm liS S l W m

Petri K irke.

Pileôtrœde.

Gammel A iaad fr a Adelgade.

Arbejdsløs).

Grønttorvet.

LATINERKVARTERET M id t i den la rm en d e S to r s ta d ligger L a tin e r k v a rte r e t, R e t som en V e rd e n fo r sig, A a n d sliv e ts ro lige H jem . H e r v ed den k la ssisk e D a n n e lse s A rn e og V isdomm en s K ild e F in d e s en fred h ellig P le t fo r T a n k e rn e s søgende F æ rd . S ide om S ide re js e r sig L æ rd om s og F rom h ed s P a u lu n e r, V id e n s k a b e rn e s H jem ste d og T ro e n s b e fæ ste d e Borg. K irk en , som lig n e r e t Tem pel, d en æ d le og stræ n g e V o r F ru e H ils t a f sin N a b o , Ø rn e n , som sk u e r d e t himm elske L y s. G amm eldag s b o rg erlig H y g g e p ræ g e r de næ rm e ste G a d e r, Ing en sm agløs R ek lam e f o r s ty r r e r d en h e rsk en d e F re d , H u n d re d a a rs P a tin a k læ d e r h v e rt H u s i de sm alle S træ d e r, H v e r t med sin D u f t a f F o r tid s ta a r de som M in d e rn e s V a g t. A lt h a r d e t gjennem A a rh u n d re d e r h u s e t S tu d e n te rn e s V e rd e n , H e r e r d e r s a a e t og h ø s te t V isdom a f S læ g t e fte r S læ g t, O g som en F a d e r, d e r h o ld e r m ed S læ g te n e t v a a g e n t Ø je , T ro n e r R u n d e ta a rn m ynd ig t, i ro lig og b re d M a je s tæ t. H e r h a r d en b ra v e B y gm e ste r, gam le K ong K ris tia n den F je rd e , S a t sig e t u fo rgæ ngelig t, v æ rd ig t og s to lt M onum en t, S ku end e m od U n iv e rse t, m ed F o d e n p la n te t p a a Jo rd en G a v h a n S tu d e n te n H u s ly , F o rs k e re n fri H o riz o n t. H e r O le R øm e r h a r g ra n s k e t S tjerneh imm elen s G a a d e r, R u n e sten en e s T a le to lk ed e sn ild t O le W o rm , B a rth o lin og N ie ls S teen sen , S k a r e r a f L æ rd e s N av n e , S ø n n e r a f A lm a M a te r, m y ld re med M in d e rn e frem . H o lb e rg s K a s ta n ie h v isk e r e t B u d f r a den sirlige S p o tte r : N o k e r V e rd e n fo ra n d re t, fo rb e d re t dog næ p p e s to rt. M e n n e s k e t b liv e r sig a ltid liig, og som S k jæ lm er tilh o b e P rise I v el mine V æ rk e r, men ly d e kun sle t mine R a a d . Om du h a r R e t, F a d e r H o lb e rg , sk a l ikke h e r d isk u te re s, N og le v a r v el din L a tte r til G læ d e , a n d re til G avn . T rø s t dig, endnu e r d e r L an d sm æ n d , som ikke h a r m iste t H um ø re t, U ngdom og G a ls k a b triv e s h e lt v el i M in e rv a s F av n . L a tte r h ø re s b a g R ud en , og ju s t fo r e t Ø je b lik siden Sm u tte d to ynd ig e N ym fe r ind a d K o lleg iets P o rt. E n d e r G ud E ro s i L ive, og b a g de æ rvæ rd ig e M u re K a n d e t v el hæ nde, a t B acchu s b y d e s som H æ d e rs g æ s t. D o g la d d e t hvile sub ro sa , vi v il ikke væ re F ilistre , H o s tru p selv slog til S ø re n og b lev dog en væ rd ig P ræ s t. H e r r e r i A a n d e rn e s R ige blev I jo med C h ris tia n W in th e r , F rih e d e n s T em pel h væ le r sig ov er R eg en sen s L ind .

Holbergj Kaatanie.

A ften skum ring en s S k y g g e r sæ n k e r sig b lid t ov e r G ad en , M ild n e r d en stræ n g e A lv o r i K irk e n s g ra a S ilh u e t — D æ k k e r m ed T u sm ø rk e ts T ry lle slø r, h v a d D a g e n sk a a n se llø st b lo tte d , L a d e r en V e rd e n til S yne, som D a g e n s U ro h a r sk ju lt, K a ld e r m ed h v isk end e S temm e p a a h a lv t u d s le tte d e M in d e r,

D røm m e r en levende S jæ l i F a c a d e rn e s stivn ed e S ten , F a v n e r N u tid og F o rtid i L y a f de samme M u re , S am le r a lt i e t B illed a f ro lig og skøn H a rm o n i.

Store Kannikestræde.

m m S m 5* ■~ w - .... K: . < .

‘A ’ ,: - 14 ’■ -‘r]

<

■

■■

v ;- .

.

£*£5£?s’A

fe/*'

-'•!ife.i

A ften ved Rundetaarn.

KNIPPELSBRO

O g s a a e t lille V a rse lsflø jt, E n S tæ v n igjennem B ø lg esp rø jt, D e r n ede komm er S læ b e re n med T ro ssen . O g „B ien" hæ n g e r væ ld ig t i, S a a iv rig som en A rb e jd sb i, D e n h iv er, og den h a le r i Kolossen. E n K æm p ek ro p a f Jæ rn og S ta a l, Som stæ v n e r mod sit fje rn e M a a l M e d D røm om a lsk en s H e rlig h e d i F av n en . M o d D a n sk e n s V ej til R o s og M a g t D e n s ty r e r med sin tun g e F r a g t O g g lid er m a je stæ tisk gjennem H a v n e n .

D e t g u n g rer h u lt i K n ip p e lsb ro A f tunge H ju l og H e ste sk o , A f M o to rla rm og F ø d d e rn e , som tram p e r. E t Jæ rn h v in f r a e t S po rvogn sh ju l Som S k rig e t f r a en D jæ v lefug l, N u tu d e r d e t i H a v n e n f r a en D am p e r. E n F lø jte trille s V a g tsig n a l F r a B ro en s b re d e Jæ rn p o rta l, O g F o lk f a a r tr a v lt, mens U d k ig sm an d en rin g e r, O g B ro en s la a r s it Kæm pegab I V e jr e t som en Jæ tte fla b , D e n lø fte r som en D ra g e sine V in g er.

S a a ra s le r B ro en s K la p p e r ned, D e t v a re d e en E vighed, N u g jæ ld e r d e t a t k ry d s e gjennem S trømm en. D e t g ung rer h u lt a f F ø d d e rs T ram p , O g i en S k y a f R øg og D am p F o rsv in d e r b a a d e D am p e re n og D rømm en.

Strandgade.

KRISTIANSHAVN M a n sig e r om v o r gode S ta d s a a m ange smukke O rd , S n a r t B y en med de skønne T a a rn e , s n a r t e t a n d e t B ab el, S n a r t k a ld e s den en R av n ek ro g , som a ld rig b li'r k a p a b e l T il S to rs ta d s n a v n og V e rd e n s ry , og s n a r t e r den fo r sto r. Om S to r s ta d elle r R av n ek ro g , d e t e r mig lige k æ rt. Jeg synes, h e r e r liv lig t nok, og m æ rk e r ingen M a n g e l P a a S y n d ig h ed og L e b en og H a llø j og T ing e ltan g el. F o r den S ag s S k y ld e r B y en v is t tils træ k k e lig b e læ rt. Jeg selv e r K ø b e n h a v n e r, men p a a gamm eldag s M a n é r. Jeg b r y d e r mig kun m eget lid t om S to rs ta d s liv e ts G læ d e r. Jeg v ed en B y , som h o ld e r p a a sin h jemm egjorte D ra g t. E n B y, hvis A n sig t ikke ju s t e r m a le t e fte r M od en . E n B y , som h a r h o ld t ta p p e r t S ta n d mod R æ d se lsp e rio d e n M e d a l den s S amm en surium og h a lv fo rlo rn e P ra g t. D e n sm ag er a f P ro v in se n m id t i H o v e d s ta d e n s F av n . D en v rim le r m ed de h e rlig ste M o tiv e r fo r en M a le r. M e d teg lste n srø d e T ag e og m ed V o ld e og K a n a le r D e n h alv fo rg lem te S k ip p e rb y , d e t gam le K ristia n sh a v n . Som n o g e t fo r sig selv og med sin egen S lag s H um ø r D e n ligger d e r og h y g g e r sig b a g tung e P ak h u sm u re . M e d k o b b e rg rø n n e K irk e s p ir og tjæ re s o rte S k u re O g s a a d e t b la n k e V a n d , som g iver B ille d e t K u lø r. Som H a v e ts B a rn den s V irk e b lev b e s tem t a f H a v e ts D o n t, O g D ra g e t i den s Y d re b æ r e r P ræ g a f H a n d e ls a a n d e n . H v o r G rø n la n d og O stin d ie n h a r r a k t h in an d en H a a n d e n , E n B lom string sp e riod e, som v a r s tra a le n d e , men k o rt. H is t k n e jse r F re ls e rs k irk e n med den snoede S p ira l, H e r d rø n e r tunge H am m e rslag f r a V æ r f te r og F a b rik k e r, O g grønne T ræ e r sky g g er ov e r S k u d e rn e , som ligger O g sp e jle r d e re s M a s te r i den grum sede K an a l. O g h ist, h v o r G a d e n end e r, k a n m an se den gam le V o ld , H v o r sto lte T ræ e r k ra n s e r R av e lin og B a stio n e r, E n L eg ep lad s fo r B ø rnene, h v o r én G an g sto d K an o n e r, Som k n a ld ed e til Æ r e fo r den ta p r e T o rd en sk jo ld . Kom V e rd e n os i M ø d e m ed en s tø rre H o riz o n t. Ak, D u fte n f r a O s tin d ie n fo rlæ n g st e r v e jre t b o rt, O g M o to rs k ib og D am p e r h a r f o rtræ n g t de sto lte S v an e r, E n d s ta a r de gam le H u se dog, hvis ta u s e S p ro g fremm an e r Jeg søg e r h e lst de stille og de fred elig e S te d e r, Som ligger lid t a f V e je n f r a d e t ly stig e K v a r te r.

A ,nati,)k K om pagni.

O g P ig e r sp ille r P a ra d is , og D reng e sp ille r Top, O g søde sm a a U sk y ld ig h e d e r v ise r d e re s E n d e r M e d B enene i V e jr e t p a a e t K æ ld e rh a lsg e læ n d e r, M en s R u lle sk ø jte r ra s le r i en ra se n d e G alop . O g G a a rd e n e med V a sk e tø j til T ø rre p a a en Snor, M e d B in d in g svæ rk og S v aleg ang og H ø n s e s tig e tra p p e r, M e d hyggelige K ro g e og d iv e rse sm a a K a rn a p p e r, Som ikke h e r sk a l næ vn e s v ed d e t egentlige O rd . E n ra n g le t T øs m ed P a g e h a a r og G rin eb id e rm u n d F o rsø g e r sig i C h a rle s to n til L ire k a sse n s T on er, Som ly d e r f r a en N a b o g a a rd , mens væ rd ig e M a tr o n e r F o rd r iv e r m ed lid t T ra p p e s n a k en lille ledig S tund . O g M a le re n , som komm er med P a le t og S taffeli, H a n m øder In te re s s e hos enhv er f r a K v ist til K æ ld e r, M a n k ap p e s om a t tjen e ham som lev end e M o d e lle r O g fø lg e r ham med spøgefu ld og venlig S ym p ati. M a n fø le r d e t, som om m an kom h in an d en m ere næ r I d isse tra n g e G a d e r m ed de gamm eldags B u tik k e r M e d T r a p p e r op til D ø re n e , og K onerne, som kigger B ag R u d e n i e t G a d e sp e jl p a a F o lk og V in d og V e jr.

Ja, F o lk e r ikke kedelige h e r p a a K ristia n sh a v n , H e r t a 'r m an sine S k ru p og sine G læ d e r, som de fa ld e r, G a a r V e rd e n én imod, s a a gø r m an ikke s to r t R a b a ld e r, M e n h o ld e r p a a H um ø re t tro d s G en v o rd ig h ed og S av n . H v e r t H u s e r h e r en V e rd e n m ed sin egen K a r a k te r , D e r ikke gø r B eb o e rn e fo rb itre d e og su re Som N ø r re b r o s K a s e r n e r m ed de endelø se M u re , /T M e n h y g g e r om e t F o lk e liv p a a gamm eldags M a n é r. E n u fo rfa ls k e t R e s t a f v o re B e d s te fæ d re s B y , Som v æ k k e r en S lag s H jem vé hos en gammel K ø b en h av n e r. H e r finder h a n den H y g g e og F o rtro lig h e d , h a n sav n e r, O g h a lv fo rg lem te M in d e r b liv e r lev end e p a a ny . L a d væ re , a t den rumm er ku n en f a ttig P o esi, A t A rm od h a r til H u se i P rin se sse g a d e s R ø n n e r, V e lsig n e t væ re T ræ e rn e , som B ille d e t fo rsk ø n n e r M e d H a a b e ts g rønne F a rv e til e t m u n te rt M a le ri. I v a a rlig Y n d e te g n e r sig d e t fine B o b in e t A f h a lv tu d sp ru n g n e K n o p p e r imod F o ra a rsh im le n s T o n e r, M e n s A ften so len sy n k e r b a g de g jenn em b rud te K ro n e r, O g K lo d e sk y e r flammer o v e r B y e n s S ilhuet. V o r V a n d rin g e r til E n d e , og vi s ta a r v ed K n ip p e lsb ro , M e n s A ftenh im len b r e d e r s it O p a ls k æ r o v e r H a v n e n , O g So len s sid ste S tr a a le r f a ld e r glødende i F a v n e n P a a B yen , som den h v ile r d e r i d rømm eag tig R o. O g s a a F a rv e l fo r denne G ang , du fje rd e K ris tia n s B y , D e r sp e jle r dig i V a n d e t som en æ g te H a v e ts D a tte r , V i ta k k e r fo r din G æ stfrih e d , d in A lv o r og d in L a tte r O g h ilse r dig m ed Ø n s k e t om a t gæ ste dig p a a ny .

psvw6^-

*3|>gp

iSW. Annœgade.

Gaard i fhv. Baadômandôôtrcedcô Kaserne.

Lille Sendervol'dôtrœde.

Amagerga.de.

Frihavnen.

DET LAKKER ^ D e t la k k e r s n a r t mod E n d e n m ed d en gam le M elod i, M a n søger s n a r t fo rgæ v es e fte r F re d e n og Id y lle n , D e gam le T id e rs hyggelige D r a g t e r la g t p a a H y ld e n , O g V e rd e n h a r ej m ere B ru g fo r D røm og P o esi. V i h u sk e r K a a lu n d s K lag e , d a de gam le V o ld e fa ld t, D a M in d e rn e b lev o fre t fo r de n y e Id e a le r, O g H y g g e n m a a tte vige fo r den n y e T id s S ig n a le r M e d stiv e B o u le v a rd e r og K a s e rn e r og A sfa lt. E n d findes d e r dog h is t og h e r e t F r is te d fo r v o r D røm , E t T ilflu g tssted fo r den, d e r søger H v ile p a a sin V a n d rin g , H v o r ikke a lt e r B y tte fo r den evige F o ra n d rin g , E n u f o r s ty r r e t A n k e rp la d s i Ja g e ts vilde S trøm . E n D u k k e b y , en D rømm eby , en m alende K o n tr a s t T il T id en s n y e A n sig t og de sid ste D a g e s M o d e r. D e gam le T o n e r k lin g e r os i M ø d e f r a N y b o d e r M e d H o lm en s f a s te S to k og ham , d e r s to d v ed hø jen M a s t. E n R e s t a f fo rdum s H e rlig h e d i R om an tik en s S k æ r V i m øder, n a a r vi v a n d r e r mellem R o sen væ n g e ts H a v e r, H v o r S y d en s D rømm e h v ile r mellem B la a re g n og A g av e r, M en s K u n stn e rm in d e r b lom stre mellem sted seg rø n n e T ræ ’r. A k ja , h v a d e r d e r b le v e t a f d e t gam le Ø s te rb ro , Id y lle n s H jem v ed Ø re s u n d m ed skønne P rom e n a d e r. D e y n d e fu ld e H a v e r b lev til trø s te s lø s e G a d e r, E n Ø rk e n a f C em en t og S ten , h v o r k n a p e t T ræ k a n gro. M e n la k k e r d e t mod E n d e n med den gam le M elod i, S a a e r d e t jo en T rø s t, a t d e r e r k ø n t i D ø d e n s H a v e , H v a d L iv e t tr am p e r ned, d e t v o x er fro d ig t mellem G ra v e P a a K irk e g a a rd e n s fredelige, stille B lom ste rsti.

Fra Roéenvœnget.

Fuller i 0 Mtedóparken.

TIVOLI T ivo li er aabent, der er Fest, og der er fuldt a f Gæ ster, Kunstnerplæne, Rutschebane, P jerro t, Harmoniorkester, Ø sterlandske Fépalad se rs farvedrøm te Ild facad er, Springvandsslørets Hexeflamme, Bueganges P erlerader, Aandeagtigt Ild skæ r i de nyudsprungne T ræ ers K roner, K lirren a f Service mellem dæmpede O rkestertoner, H errehatte, Damehatte, vuggende som Bølgetoppe, L y s e F rak k e rs Fo lder over drengeslanke Pigekroppe, Røde Læber, Øjnenes M agneter under Pandelokken, Hundred Tusind Ben i sirlig Spanken og adstadig Sjokken, Bænkene i M ø rke t med de fo sfo rly se Kvindelemmer, Stumper a f en Snak imellem latterm ilde Kvindestemmer, B lom ster i R aba ttern e og Plænerne med Lyg tekan ter, Søens sorte Spejl med gyldent Springvandsstøv og Lysgu irlander, D y ste rt, med to Jætteøjne vogtende p aa Havens Vrimmel, R aadhu staarnet knejser mod de ly se Næ tters Sommerhimmel. H vad v a r L iv e t uden P jerrot, H arlekin og Columbine. H vis du tra ske r rundt i V erden med en sur og traurig Mine, T a g en La tte rku r hos P je rro t og lad Harlekins P aillette r Tænde Glædesglimt i T a k t med Columbines P irouetter. H ø r Tschaikovskis Symfoni, patetisk fryd - og smerteblandet, Sjæ lens Flugt med Skyerne i So lfald sskæ r mod Drømmelandet. Scenen skifter, ned p aa Jorden, andre Toner skingrer, skratter, Kaalorm skarusellens Jammer blander sig med Hvin og L a tte r, Rutschebanen bu ldrer hult i dybe Slugter, høje Tinder, Væddeløb og Skydebane, L ykk e sp il fo r heldig V inder. Se saa her, et S yn for Guder, Folk, som p a a E strad en danser, H vo r de skrider gravitetisk, hvor de vrikker, hvor de svanser Sidelæns og baglæns og saa fremad til Musikkens Bulder, Boxernæven sikkert plantet bag p a a P igebarnets Skulder, B læ serhatten ned i Panden, Jakken knappet, Ø je t sænket, G rava lvo rlig Herskermine, Munden lukket, mut og krænket. P igebarnet klynger sig til Vennen med en Slanges Ynde, En er kælen som en K illing, en er smækker som en M ynde, En har mer end Yndigheder nok at slæbe p a a i Varmen, En kan naa at promenere med Vorherre under Armen, O g de vugger, og de vrider, og sa a v rikker de med Svansen, Sikket kunstnerisk Talent, der aabenbarer sig i Dansen. Henne i den store Sal, en lyttende andægtig Skare , Sprøde V ioliner og en smeldende Trompetfanfare,

Kna ld i Knald og Sus og B ru s og Fus som tusind Troldes Hvæsen, Bomber springer, Gn ister falder, Fo lk maa risikere Næsen. Sole slynger flammende K a sk a d e r rundt i gyldne S traaler, Spraglede R ak e tte r springer ud som dybe Gu ldregnsskaaler. Sommernatten hvæ lver sig i gylden Lysning, dunkel Blaanen, Ensomt mellem B yen s Lamper, fjernt og fremmed sejler M aanen ' S tirre r mildt bebrejdende p a a Sværmen i den fyld te Gade, T rø ste r sig i Spejlet a f S t. Jørgens Søens blanke Flade. Du har R et, du blege M aane, bort fra Larm og Folkestime, F r y d dig ved N aturen i den sommerstille M idnatstime, B likke t rettet opad mod en gjennemsigtig Stjernehimmel, Skønnere, langt skønnere end T ivolis M irakelvrimmel.

N a tten har rullet sit sorte Gard in over Byen . Solen har lagt sig til H vile, og D agen er død. Rollerne by ttes, og Skæ ret, som kastes mod Skyen , E r som et Genfærd, der stiger fr a Afgrundens Skød. D y s tre som Spøgelser knejser de skumle Facader, P lettet a f L y s e t fr a Lyg tern es flakkende Skæ r. Spejlglasrudens og Lysreklam en s K a sk ad e r Skingre mod levende Skygge rs forvirrede Hæ r. L y s e t fra B y en v il trodse den slukkede Himmel, Sprede sin G lan s som en H a an mod den svigtende Sol, K a ste sin Rigdom i Grams til den graadige Vrimmel, S tra a le som Festernes K rone og G lædens Symbol. Ja , som Symbolet p a a N ydelsen s flygtige Glæde, Overfladens bestikkende Similiglans, V in løvskransen i Bakkantindernes Kæde, Flammebaalet i Koryban ternes Dans. S to rbyen s N a t er som L y se t, der lokker og blænder, Sluger det flagrende M ø l i sit flammende G ab . E r som en K r a ft, der fortæ re r sig selv og forbrænder, Gn aver paa L ivstræ ets M a r v i et snigende D rab . L y s e t vi tændte a f Angst for det truende Mørke, Søgte en T rø st i den kunstigt forlængede Dag. O v e r dens L ig vil dog N atten med stigende S ty rk e Sænke sit tystnende H væ lv som en sort Sarko fag. Afgrundens L y s kan vel sejre en Stund og fordunkle Evighedsglansen, som strømmer fr a Stjernernes Hæ r. Men over L y se t, som slukkes, vil Stjernerne funkle, Favne hver flygtende S jæ l i Fork larelsen s Skæ r.

N a t over Byen.

Aften ved Fribeddåtøtlen.

Raadbtup ladeen — Aften.

Vandringsmand p aa a lfa r V ej, Stand s og se p aa Ba rn ets Leg. Se p aa B a rn ets trav le Fæ rden

Barnets L eg er flygtigt Sand, Ikke nok for Kvinde, Mand. L eg med Sand det vilde være, Dersom du for Guld og Æ re , Smukke K læder, Hund og Bil, V ild e savne Barnets Smil. D a v a r Glæden d y rt betalt, D a v a r Slægtens D age talt, T rø st dig, hvis du gik i Garnet: Slægtens Fremtid, det er Barnet. D e t er mer end L ivets Salt, D et er L ivet, det er alt.

I sin egen lille Verden . Væ ld ig for den lille F y r , Dejlig som et E ven ty r.

Se, hvor rask den lille M and Tumler i en Bunke Sand. H e r er F e st og stor B allade, H e r er B rug fo r Spand og Spade, Skibet ga a r for fulde Sejl Ud p aa H ave ts blanke Spejl.

BYEN Jeg vandrer i B y en p aa K r y d s og paa tvæ rs O g bringer min H y ld e st til B yen p aa Vers, T il Byen , som smilende aabner sin Favn O g sk river i E lskerens H jæ rte sit N avn , København. Jeg hilser min B y p a a min daglige V e j Dens Skønhed og Ynde, dens Larm og Staahej I hvor jeg end fæ rdes i Ø st og i V e st, Som Slider i Hverdagens G r a a og som Gæ st ved en Fest.

E t F e lt fo r mit V irk e i B y en jeg fandt, O g tusinde T ra ad e til B y en mig bandt,

F r a Barndommens G ^ gjennem Ungdommens V a a r T il graanende Isse jeg knytted dem A a r efter A a r.

O g Aarene rulled’, og B yen b lev stor, En V erden a f M inder blev jævnet med Jord, M en ogsaa det nye har sin Poesi, D e t væ re en T røst, n aar en kæ r M elodi er forbi. Og B yen mig mødte med G ra ad og med Smil, M ed skiftende Sind som en D a g i Ap ril, M en fager at skue, hvad enten jeg saa Dens Tage og Taarne, n aa r Himlen v a r g raa eller blaa. M en mønstrer jeg B y en p aa K r y d s og p a a tvæ rs, S a a glemmer jeg ikke M edaljens R evers, Den bæ rer et Ansigt, hvis G læde forgik, M edusa med Slangernes giftige S tik i sit B lik. B a g flotte F acad e r Fo rfa ld e t jeg saa, B a g straalende M a sk e r det fattigste G ra a , O g spurgte jeg Byen , hvad godt den har bragt, S a a kunde det hænde, at S v a re t blev sagt med Foragt. M en hvad der kan siges om B yen a f sandt, S a a v a r det dog der, at det K ildevæ ld randt, Som kvæged’ og slukkede Sjæ lenes Tørst, H vo r V isdom sagerens G røde kom fø rst og v a r størst. H vo r Blomsten skød frem a f den nærende Muld, H vo r Skatteg rave ren hented’ sit Guld, H vo r L y s e t blev tændt fo r de tusinde Hjem, O g Menneskets Tanke drog Underet frem a f sit Gjem.

S a a lad mig da søge til Bunds i min B y O g granske dens Væ sen bestandig paa ny O g prøve at tyde dens sælsomme Sprog O g læse deri, som man læser sig klog i en Bog. Og Bogen har B illeder, Bogen har Tekst, Den ta le r om Grøde, den tale r om Væ x t, Den tale r om L y k k e , den tale r om Nød, D en tale r om Kamp fo r det daglige B rød og om Død. H er hærdes den k raftige V ilje til S taal, H er naaede den kække og stærke sit M aa l, H vo r Tusinder mødes i K ræ fternes Spil, M a a Sejren og Lønnen man kæmpe sig til, om man vil. J a vist, om man vil, thi for dem, som har nok I Døgnets Behov mellem D aarernes Flok, F o r dem er der sørget med F ynd og med Klem, Og ned ad en B akke er V ejen jo nem og bekvem. Ja , B y en har V e je til stort og til smaat, T il skønt og til hæsligt, til ondt og til godt, O g har man blot Penge, kan alting man faa, Undtagen det ene fornødne, som fa a kan fo rstaa. Jeg vandrer i B y en p aa K r yd s og paa tværs, Jeg deler dens A lvor, dens Gøgl og Kommers, O g maa jeg til T ider i Lede den fly, Som god Københavner jeg drages p aa ny til min B y . S a a ser jeg paa B yen med M alerens Blik, M ed E lskerens Varm e og Vennens K ritik , M ed Sønnens Forventning og Faderens Tro, M ed Ønsket om Lykken for det, der skal gro i vort Bo.