S_ByenPaaKrydsOgTværs_1928

Kna ld i Knald og Sus og B ru s og Fus som tusind Troldes Hvæsen, Bomber springer, Gn ister falder, Fo lk maa risikere Næsen. Sole slynger flammende K a sk a d e r rundt i gyldne S traaler, Spraglede R ak e tte r springer ud som dybe Gu ldregnsskaaler. Sommernatten hvæ lver sig i gylden Lysning, dunkel Blaanen, Ensomt mellem B yen s Lamper, fjernt og fremmed sejler M aanen ' S tirre r mildt bebrejdende p a a Sværmen i den fyld te Gade, T rø ste r sig i Spejlet a f S t. Jørgens Søens blanke Flade. Du har R et, du blege M aane, bort fra Larm og Folkestime, F r y d dig ved N aturen i den sommerstille M idnatstime, B likke t rettet opad mod en gjennemsigtig Stjernehimmel, Skønnere, langt skønnere end T ivolis M irakelvrimmel.