S_ByenPaaKrydsOgTværs_1928

NYHAVN

B læ s p a a det hele og tag dig en H y re , Søen, den passer dog Sømanden bedst. V is , du er M e ste r fo r Skuden at styre, S ikkert og støt i den strygende B læ st. Send saa med Blæsten din H ilsen til Byen , Byen , som svinder i Bølgernes Favn . V ejen er aaben, saa il da med Skyen B o rt med et muntert: F a rv e l København. N yhavn , du ligger med Skuder og M a ste r End som en stille og hyggelig K rog. M id t i en Verden , som larmer og haster, T a le r du M indernes dæmpede Sprog. M en n aar en K astevind kruser din Flade, Bæ re r den Bud fra det brusende H av, H viske r om K y s fra den kaade N ajade , Lokker med Havhestens skummende T rav . Og naa r en munter Harmonikas Toner E lle r en C ithers vemodige K lang B ringer en H ilsen fr a fremmede Zoner, Stands da, o V and rer, din hastige Gang.

Tjæ rede Bo lvæ rker, lossende Skuder, Spegesildstøndernes ramsalte Duft, Brogede Huse, hvis skinnende Ruder Spejler den lysende V a a ra ften s Lu ft. P ræget a f svundne Aarhundreders Stempel H v ile r du, N yhavn , i Fortid s Id y l, N ikke r til Kunstens ærværdige Tempel, Sm iler til Sømandens gæstfri A sy l. Havn for M a tro ser saavel som for Skibe, B illigt Logi for den farende Gut. Sømanden tænder sin stumpede Pibe, N u skal den skære med P iger og Sprut. Gæ ve M atro s, b lev du kvit med din Skipper, Søgte du T rø st fo r den haarde D rava t. Smed du din H y re p a a Bu ler og K ipper, H e lt for din Tøs og din Skibskammerat. B le v du lidt læns efter Landjordens G læder, G ik du p a a Grund, saa din Skude blev læk, Mødte du F a re r p a a G ad er og S træder F le r end p aa Sejlerens slingrende Dæk.

L y t til den Stemme, som møder din Længsel, B a a re t p aa L an g fa rt a f Tonernes Strøm. Her, i dit H jæ rtes prosaiske Fængsel, B le v der dog P lad s til en Eventyrdrøm .