S_ByenPaaKrydsOgTværs_1928

CHARLOTTENBORG D er er Steder, hvor Døgnets urolige Larmen forstummer, O g det synes, som Tiden har standset sin hastige Strøm, O g hvor Sindet husvales a f ædlere Toner, som rummer Den melodiske Rytm e, som skabtes a f Kunstnerens Drøm. D e r er Huse, hvis S jæ l er saa stærk, a t den drager og binder Sine skiftende Gæ ste r til Andagt og dvælende Ro, H vo r de henfarne A ander har bygget en V erden a f M inder, O g en levende Fo rtid har fæ stet sit blivende Bo. Som en A r v fra en Tid, da man kendte til Kunsten at bygge, S ta a r det gamle Charlottenborgs fornemt stilfærdige G a a rd . Som en Perle, der end er til R e s t a f et sønderdelt Smykke, H a r den hævdet sit V æ rd gjennem Tidernes skiftende K a a r . J a du gamle ærværdige Bo rg uden T a a rn eller Tinder S a a beskeden og rolig du tegner din skønne Kontur. M ed din A lvo r og S ty rk e , din Ynd e og H ygge du minder V o r forvirrede T id om en gammel og ædel Kultur. O g a f adelig B y r d er du rundet fo r Sek ler tilbage. D ine M ure b lev bygget a f Stene fr a K a lø s Ruin. O g som Hjem fo r en Kongesøn kendte du kronede Dage, D a du genlød a f lystige F e ste r med E lskov og V in . O g du hused en Række a f F y r s te r og fornemme Gæ ster O g du fik til Erindring om Dronning Charlotte dit N avn . Men dog blegnede G lansen a f H o ffer og M indet om F e ste r F o r en skønnere Lod , da du viedes Kunsten til Gavn . I vo r fattige H ave skød Blomsterne frem ved din P leje O g en V erden blev fæstnet i F a r v e r og mejslet i Sten, O g et Tog drog igjennem din Po rt mod de sollyse V eje, Som a f G ra tie r strøedes med R o se r fr a Rom og Athen. O g du husede atte r en Række a f fornemme Gæ ster, Som laurbærkransede mødtes i Gudernes Lag . Men Hæderskransen gav du den herlige M ester, Den største blandt alle, som færdedes under dit Tag. Og du stod som en V o g te r a f Skønhedens klassiske Tempel, M en din lukkede G a a rd b lev omsider Keruben fo r trang, Dine Lærlinge kastede V r a g p aa det arvede Stempel O g de lejred sig der, hvor Fornyelsens K ildevæ ld sprang. O g der vented dig T ider med U fred og stormfulde Dage, D a det gjald t om at sty rte de vaklende Guder i Grus, O g du saa dine Lærlinge vende som H e rre r tilbage D a Fornyelsens K ilde fandt V e j til det omstridte Hus.