S_ByenPaaKrydsOgTværs_1928

Amalienborg Plads.

EN SØNDAGSTUR

S a a et F a r v e l til de skønne Palæer, V a a ren os kalder fr a Sten og fr a S tøv U d under Skyggen, hvor Grønningens T ræ er Spe jler i V an d e t det lysgrønne Løv. H ist mellem Stammer vi ser Esplanaden, Skim ter den engelske K irke s Profil, Gefion pløjer i Springvandskaskaden ; Sjæ lland hun fly tter de hundrede M il. Sagnet er Strømmen, hvis K ild e r sig dølger Løn ligt som Guldet i O ldtidens G rav . M indet er B ru set a f bristende Bø lger B a a re t mod K y s t a f det rullende H av. Se Langelinies bugtede Gange, Skiftende B illed a f L a tte r og G raad , Smilende So l og vemodige K lange, Legende Ungdom og M inder om D aad .

Se, hvor de søndagsspaserende Sk a re r Fo lder sig ud i det dejlige V e jr, L y tt e r til V ag tparaden s F an farer, Sm iler i M aj solens tindrende Skær. Hør, hvor det bjørneskindsklædte O rkester F y ld e r med Toner den fornemme P lads, Sam let om R ytte ren , gjort a f en M ester, F ire Palæer, men intet P alad s. Favnende B yen s og Borgernes V irk e Aaben for Fæ rdsel, dog sluttet og fast. H ilst a f sin Gjenbo, den kuplede K irke, P ra je t a f Havnen med Skorsten og M ast. Yndefu ld hvilende, værdig og rolig Enevoldsmagten et skønt Monument, Selv i vor ødslende Nutid en Bolig Som vel en Konge kan væ re bekendt.