S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

104 PÆDAQOGPROBLEMET.

Det var h e lt fra sta rten a f magtpåliggende for o s , så t i d l i g t som muligt a t tomme i kontakt ned de pædagoger, der senere sku lle arbejde i vuggestuen b l.a . a f følgende grunde: 1. ford i v i syn es, det er v i g t i g t , at pædagogerne fra starten får in d fly d e l­ se på den in s t itu t io n , de skal arbejde i , både med hensyn t i l de fy sisk e og de s o c ia le rammer 2. ford iAd i udarbejdelsen havde brug fo r deres erfaringer 3. fo rd id et, at nogle forældre s e lv går igang med at lave en in s t itu t io n , kan se s som e t udtryk for u tilfr ed sh ed med de bestående in s t itu t io n e r , og en væ sen tlig d el a f det v i er u tilf r e d s e med er b l.a . pædagog/forældre- samarbejdet. Man er 2 fo r s k e llig e grupper med 2 fo r s k e llig e interesseområ­ der. Hvor v i nok syn tes, at man nok er 2 fo r s k e llig e grupper, men med e t meget fæ lle s udgangspunkt nemlig in s titu tio n en og børnene. Baødagpg/forældres.aflmarbejdet i de t r a d it io n e lle in s titu tio n e r begrænser s ig t i l se lv e in s titu tio n e n . Hvor det er vor o p fa tte ls e , at netop den begrænsning er en 'væsentlig stopklods for at pædagogerne kan beskæftige s ig med barnets to ta ls itu a t io n . Den to ta ls itu a t io n som dog må være pædagogernes udgangspunkt i det pædagogiske arbejde ned det enkelte barn og h ele in s titu tio n en . Groft sagt - hvad. hjælper det 'barnet, at det b liv e r beskæftiget med tr y lled e j 5-8 t i ­ mer dag lig i in s titu tio n e n , h v is det b lid e r kørt over af en b il på \’e j en hjem e l l e r b liv e r trampet på a f overarbejdede forældre. Vi må kunne forvente a f pæ­ dagoger, a t de beskæftiger s ig med barnet både i in s titu tio n en , men også i dets hjenændljf! - Ada foraldrene - det er pædagogerne, der med deres Adden om pæ­ dagogik - socialm ed icin - s o c ia lp o lit ik - socialkundskab kan hjælpe og s tø tt e foraldrene i en kamp am a t få ændret to ta lm iljø e t (tr a fik - b o lig e ll e r ar­ bejdsm iljø) . Ovenstående d iskussion forsøg te v i at tage op fle r e gange, men det må igen retfæ rd igv is s ig e s , a t tid sp r e sse t Årer meget s to r t og at den d iskussion stad ig s tå r med mange lø s e ender. Arbejdet i in s titu tio n en i de forløbne 2 år har dog v i s t , at \ror snak var v ig t ig og der arbejdes idag på ovenstående model i in stitu tio n en . Som udgangs­ punkt fo r den pædagogiske snak foraldre/pædagoger kan v i g iv e nogle eksempler, Nogle punkter fra vores «dagsorden fra dengang: Børns s o c ia le udv ik liqg . Mål. og m idler. Muligheder fo r gruppelege. Lægen. Uror meget med i. in stitu tio n en s arbejde og beslu tn inger. In stitu tion en s forhold t i l fluoridet. 'Områdets forhold t i l in s titu tio n en . Babysitterordning, for hvem? H\rem passer hvis barn? Hvornår? Skal Røde Rose-folk kunne bruge in stitu tion en ? Forholdet t i l pressen , hven ud taler s ig om hvad. Ansvarsfordelingen. K ollek tiv- led e lse : Hvilke medarbejdere skal. d eltage i k o llek tiv e t? 'Hvordan skal b e slu t­ n ingsprocesser rare? Hvordan med. de administrât i ve forhold? B e styrelse, hvem, hvad, hvordan omgå d e tte . Vedtægter. ii.in.rn.ii.Tn.