S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

R ø d e R o s e s h i d t i d i g e u d v i k l i n g o g s a m m e n h æ n g

591764055

Indhold O n - 'b 3 £ ^ ^

E X L I B R I v S

K Ø B EN H A V N S R A A D H U S * BI B L IO TE K

EH

Forord

5 KAPITEL I SÅDAN BEGYNDTE DET I RØDE ROSE 47 KAPITEL II VORES ARBEJDE, GLÆDER, SORGER OG RESULTATER! 49 Baldersgårdrydningen 57 H istorien om Odinsgård 73 Gårdrydningssagen i Vølundsgade 89 Vores fø r ste in s t itu t io n Røde Rose I 121

Fenrisgadesagen - h is to r ien om hvordan v i reddede vores hus fra nedrivning Kampen for Røde Rose II - en børnehave t i l kvarteret Røde Rose III - frugt a f vores s l i d og kommunens forkærlighed for spekulanter og lejemål Masser a f plads - t i l spekulanter og nøglebøm? Tomten i Allersgade - l i d t om e t åndehul i en karre Babysitterordningen - e t forsøg på hjælp t i l selvhjælp Lidt om Rosenbladet - kvarterets avis

133 185 189 2o7 267 275 279 285 295

En gadeforening er go1 at ha’ Kampen om en byplanvedtægt

D ispositionsplanen for Dagmarsgadeområdet - e t strålende eksempel

321 KAPITEL III HVAD MED FREMTIDEN? 347 KAPITEL IV BILAG, VEJLEDNING OGSTATISTIK - TIL FRI AFBENYTTELSE 349 B ilag , skriveeksempler og andet godt 491 Hvordan får man ryddet s in gård? 5 o 3 F ritid sloven 5 o 7 Hvordan får man en in s t itu t io n t i l s i t kvarter? 525 Pengemangel? 529 Lidt s t a t i s t ik

R ø d e R o s e B o g e n E n h i l s e n t i l n a b o e r , v e n n e r o g f j e n d e r f r a b e b o e r g r u p p e r i k v a r t e r e t .

Den er ikke t i l boghylden - g iv den videre!

Forord E 2

rU}liÉi_!B§^_^ 2 S§i} Røde Rose er et boligkvarter på Ydre Nørrebro i København. Det lig g e r mel- 1 i 2 lem Nørrebrogade - Jagtvej - Tagensvej og Godsbanen. Kvarteret er 2 ku s to r t. Nu - 1975 - er v i godt 13.000 indbyggere. Siden november 1970 er fle r e og f l e ­ re af os, der bor her, gået sammen om at forbedre forholdene. Vores kvarter er på en gang forsømt, overset, mishandlet og udbyttet - men sammenholdet vokser, og vores årelange bestræbelser for at forbedre forholdene begynder at bære frugt. Vi overgiver denne bog t i l beboere i kvarterer og kommuner i by og på land - t i l a l l e , som er gået e lle r v i l gå i gang med s e lv at forbedre forholdene. Vi håber, at bogen - trods s i t ringe oplag - får mange læsere og brugere, så de erfaringer, v i gør rede fo r , kan komme mange fle r e t i l gode, d irek te e ll e r in d i­ rekte. Vi har arbejdet for at skabe børn e in stitu tion er , legep lad ser, fr ia r e a le r , forbedrede opholdsmuligheder i gårdene, ord en tlig planlægning, sanering osv. Vi har prøvet på at skaffe os li d t ind flyd else på, hvad der skal ske i vores kvar­ te r . Noget har v i opnået: forældre i kvarteret stå r bag op rettelsen og d riften af tre børnein stitu tioner. Desuden er der dannet a d sk illig e beboersammenslut­ ninger omkring karreer, gårde, gader og huse. - Det har kostet s l i d , men det har været slidd e t værd. For - foruden de konkrete r e su lta te r - har arbejdet medført, at v i er mange, der har lært hinanden at kende, at v i har haft mange glæder og sto r t udbytte ved at udføre fæ lle s opgaver og at v i kan hjælpe hinan­ den også med andre ting i det daglige. Disse r esu lta ter må v i stad ig kæmpe for at bibeholde, da v i hele tiden tru ­ es med at b liv e s p l i t t e t . En nødvendig forudsætning for at v i kan bestå e lle r endog fremover skaffe os yd erligere r e e l ind flyd else på vores forhold i kvar­ te r e t og byen, er det derfor, at beboere i by og på land samles i kvarterer om tilsvarende arbejde, så v i kan s tø tt e hinanden. Vi håber, at bogen må s tø tt e andre, så de og v i opnår fle r e r e su lta te r og får mere in d flyd e lse . ? 2 S 2 2 §_ ii]:b liye lse I forbindelse med et forskningsprojekt om den kommunale beslutningsproces og borgerdeltagelse i planlægningen var Statens Byggeforskn ingsinstitu ts by­ planafdeling in teresseret i at få tilv e jeb r a g t e t materiale om beboergruppers arbejde. I sammenhæng hermed tilb ød de os i e fte r å r e t 1972 en begrænset s tø tte t i l udgivelse af en redegørelse for vore erfaringer med at forbedre forholdene her i kvarteret. Aftalen b lev , at redegørelsen sku lle udgives a f os med s tø tte fra deres sid e. Efter møder i grupperne i juni 1973 vedtoges det næsten o v e ra lt, at man v i l l e deltage i udarbejdelsen og man udpegede medlemmerne t i l en fæ lle s redak­ tionsgruppe. Efter a d sk illig e møder og udkast blev h istoriern e a flev eret t i l redaktions­ gruppen på 28 medlemmer, der kun rettede for meningsforstyrrende oplysninger og

3 grovere sprog lige f e j l , hvorfor h isto r ie rn e da også er fo r s k e llig e i form, ind­ hold og længde. Vores hovedopgave i redaktionsgruppen var at tilr e tte læ g g e og gennemføre bogens produktion og ud g iv else, fremskaffe tilbud og penge samt træ ffe de ende­ lig e a fta le r med trykk eriet. Den oprindelige b e v illin g fra SBI b lev u tils træ k k e lig , ford i arbejdet svu l­ mede op og tog lasngere t id end beregnet. Priserne tredobledes i mellemtiden. Vi prøvede fo r s k e llig e muligheder for at ska ffe det manglende beløb. Sta­ tens Samfundsvidenskabelige forskningsråd v i l l e ikke s t ø t t e , s e lv om medlemmer a f deres udvalg vedrørende byplan- og byfom yelsesforskn ing anbefalede vores ansøgning. B o ligm in isterie t fandt, at det snarere var en opgave for Miljømini­ s t e r ie t end for dem at s t ø t t e os. M iljøm in isteriet fandt m ateria let a f in te r e s ­ s e , men havde ikke f le r e penge i indeværende finansår. Medens m in isterierne overvejede deres s t i l l i n g , nærmede trykketidspunktet s ig stærkt. For at tryk­ ningen kunne iværksættes inden for trykketilbudets tidsramme har SBI's byplan­ a fd eling ydet yd erligere en sum, uden hvilken bogens udgivelse ikke v i l l e have været mulig. Indho1d_ i_korte_t ræk Bogen er b lev et meget større end t i l s i g t e t . Det har taget lang t id , og de enkelte h is to r ie r i bogen er a f s lu t t e t på ret fo r s k e llig e tidspunkter. Det har desværre ikke været muligt at a -jou r-føre dem. Der sker h ele tid en noget nyt og det er ikke nemt at sidde og skrive om for tid en , når nutiden presser på med fo r ts a tte krav. Det er ikke nødvendigt at læse bogen fra ende t i l anden. De en­ k e lte h is to r ie r kan læses for s ig . Bogen består a f tr e k a p itle r . I fø r ste k ap ite l b esk rives, hvorledes arbej­ det begyndte for 5 år sid en , hvilke f o r e s t illin g e r der lå bag, og hvordan det forløb . Andet k ap ite l består a f de f o r sk e llig e gruppers b esk rivelse a f deres arbej­ de og r e su lta te r . I løbet a f de 5 år er der, in sp irere t a f den fø r s te gruppes, in itia tivgruppen s indsats sprunget fo r s k e llig e grupper hver med sin opgave og arbejdsforløb frem i kvarteret. På den gra fiske ov ersig t på bagsiden a f bogen er a l le in itia tiv e r n e fr em s tille t således som de er kommet frem, godt 30 i a l t , og a f d isse har a lts å 14 grupper udarbejdet hver s in beretning. Kapitel 3 er udarbejdet a f en del a f redaktionsgruppen. Vi har som de før­ s te i kvarteret få e t et samlet overb lik over arbejdet i grupperne, og v i har opdaget en række fæ lle s problemer og fundet en række fæ lle s v ilk å r , der er a f betydning for vores arbejde. Dem gør v i rede for på grundlag a f erfaringerne fra de enkelte beretninger. Endvidere fo r tæ ller v i , hvad v i mener, der skal ske i fremtiden. Kapitel 4 består a f b ila g , t i l de enkelte h is t o r ie r , noget s t a t i s t is k ma­ t e r ia le samt nogle sammenfatninger a f vore erfaringer angående in s t itu t io n s ­ o p r e tte lse r , gårdrydninger, fr itid slo v g iv n in g og økonomi t i l s tø tt e for andres arbejde hos s ig s e lv . D isse vejledn inger er trykt på det blå papir.

se e v t. b ila g nr. 1 s . 350 se e v t. b ila g nr. 2 og 3 s . 350

4 Yi_takker

For økonomisk og praktisk s t ø t t e . S p e c ie lt L illia n Lykke Andersen, Anne Lise Schulze, Jens Schjerup Hansen og Svend Jensen fra SBI's byplanafdeling. - Det Ny Notat for lån a f voksemaskine og Finn Rinds for lån a f f o t o a t e lie r . - Peter Bredsdorffs tegnestue for indsamling a f oplysninger om adm inistrative grænser og fo to s . - Stadskonduktørens d irek torat for t i l l a d e l s e t i l gen g iv el­ se a f grundkort. - Ex-Skolen for langmodighed med o s. - Samt s ta t og kommune, hvis ringeagt for uformuende borgeres tarv har været os en stad ig k ild e t i l in sp ira tion . Røde Rose d. 3. februar 1975. Jørgen Amdi Marion Wej Hanssen Mogens Madsen John Blauenfeldt Andersen L. Jacobsen Camilla Overgaard N ielsen Inga Axelsen Lars Jansson H elle N ielsen Carita Bjorklund-Lassen Lisbeth Jansson Randi Nørrebro Jens Erik Bjorklund Lassen Anna Jensen Jens Pedersen Lisa Brøgger Jensen Benny Jensen Tove Petersen L illia n Brøgger Jensen B irg it Jensen Nina Quistgaard N iels Brøgger Jensen Erik Jensen Trine Ring Hjørdis Brønholm Inga Jensen Erik Schmidt Verner Brønholm Karl Jensen MarieAnne Schmidt Hanne Bækgaard Poul Jensen John Schultz Rune Cederstrand Peter Jessen Marianne Schultz Edith Christensen Anni Adsbøl Johansen Hans Jacob Sigurdsson Merete Vester Christensen Laila Johansen A. Sørensen Ib Børge Christiansen Magda Jørgensen Jens Tange Harald Graves Dalegar Kwietzkowski Anders Thomsen Ingeborg Haagensen Hanne Larsen Emma Thomsen Gerda Hansen Majken Larsen Frederik Vest-Hansen Ingrid Hansen Thorkil Ljørring Bent Øhle Jens Oliver Hansen Herbert Luggin Laura Øhle Robert Hansen Bente Madsen Kjeld Hansen Keld Madsen

Tony Andersen Sri Sai Das

ist-N ie lsen Jens Brøgger Jensen Kirsten ! o a a U • 6 f Jéns Haagerup

¿V V—

—v o

Eboe Gudmand-Høyer Annalise Larsen l / i M c M a J l h ) Vibeke Møller — U d i Sven Hartmann N ielsen Flemming Rinds

'

v

Randi Luggin Henrik N ielsen Ril at OVS m Helge Hastrup Olsen E lse Roos

det i Rede Rose.

6

7

Sådan begyndte det i Røde Rose.

8 8 8 9 9

STARTEN - AT VI MØDTES

Februar 197o

Vi ser os om - og b liv e r færre Er henvist t i l at s tø tt e os på egne kræfter

Vi synes v i bør. Og v i l 10 BEGREBERNE KLARES - OG VI OPDAGERRØDE ROSE 10 Røde Rose 11 Kvarterets forhold 13

Mange in te r e s se fæ lle r - men hvordan sku lle v i samles? 13 VI LAVER DELMÅL, VÆLGER MIDLER OG METODER - LAVER ARBEJDSPROGRAM 14 Bladene 15 Bladenes omdeling 17 P lancheudstillingerne 19 Møderne 20 Et kontor 20 Arbejdsplanen 22 VI HOPPER UD, ARBEJDET ER KOLOSSALT -MEN VI BLIVER FLERE 22 Oktober 1970 27 Overvældende t ils lu t n in g - men v i kan ikke overkomme lig e meget 28 Flere udvidelser 29 Arbejdsplanen bør revideres - men b liv e r det ikke 30 At lø f t e s ig s e lv ved hårene - går nok. Manskal bare være f le r e og hjælpes ad 36 IKKE EEN GRUPPE MERE - MEN MANGE 36 Status sommeren 1971 37 Sag srettet virksomhed - kun én side a f sagerne 37 Initiativgruppen - e t godt fo r b ille d e , men ikke t i l ubetinget e f t e r ­ fø lg e ls e 38 Solidarisk samarbejde mellem grupperne - en nødvendighed 38 INITIATIVGRUPPEN ER DØD - RØDE ROSE LÆNGE LEVE! 39 Status - sommer og v in ter 1971 39 Vores koordineringsmøder 40 Vores økonomi 41 Foråret og sommeren 1972 45 E fteråret 1972

8 STARTEN - AT VI MØDTES

Når man kikker r ig t ig t e f t e r , er det o fte svært at s ig e hvornår noget be­ gynder. Således også med vores andel i Røde Roses t i l b l i v e l s e . Vi kunne godt begynde med Adam og Eva, og for tæ lle om hvordan h is to r ien s udvikling - og især kapitalismens fremturen - har tvunget os t i l at gøre som v i har. Men v i kan og­ så regne med at I , der læser d e tte , kender den lig e s å godt som o s , og derfor nøjes med at fo r tæ lle h isto r ien mere ligeud ad landevejen. Vi har va lg t det s id s te . Februar_19Z0 Det h ele begynder derfor med, at v i mødtes. Vi var en blandet forsam ling, men fæ lle s for os var, at v i var mellem e t par og tyve og fø r s t i trediverne - og allesammen in teressered e i s o c ia le forhold. Vi tr a f hinanden ford i v i havde fu lg t en nu nedlagt bømevæmsforenings opfordring om at komme t i l e t møde, om hvordan man s e lv kunne gøre noget for at få f le r e b ø rn ein stitu tion er . Mødet b lev holdt i Folkets Hus på Jagtvej i februar 1970, og samlede beboe­ re fra både Indre by, Nørrebro og Østerbro b l.a . gennem annoncering i lok a lb la ­ dene. Der b lev v i anbragt ved borde e f te r hvor v i boede. Ideen hermed var, at det v i l l e bringe fo lk med lokalkendskab sammen, så man bedre kunne t a le sammen om hvilke muligheder der var for at lave en b ø rn e in stitu tio n , hvor man boede - e fte r at man havde få e t at v id e , hvordan man kunne gøre d e t, samt hvornår kom­ munen og sta ten havde p lig t t i l at hjælpe en med d et. Det s ig e r loven de har, når der er behov for in stitu tio n e rn e - og det var v i , der var med t i l mødet, jo e t levende eksempel på, at der var, hvor v i kom fra . Det var en god idé at anbringe os i grupper om det emne, for det f ik mund­ læderet igang, og bragte os sammen. Det b lev e lle r s l i d t forkludret a f , at f o l ­ kene fra Østerbro syntes de var for f å , og slu tted e s ig t i l vores - Ydre Nørre­ bros - bord. Det gjorde det vanskeligere for os at snakke om bestemte grunde og loka ler, der var egnede t i l at lave in stitu tio n e rn e på. Det forekom os im idler­ t id , at der måtte være en mængde, og da v i allesammen var iv r ig e e f te r at skaffe en vuggestueplads t i l de børn, v i enten havde e ll e r ventede o s , så a f t a lt e v i at mødes igen. Inden da sku lle v i hver for s ig have s e t os om i nogle d is tr ik te r som v i lavede omkring de sted er, hvor v i hver for s ig boede. Yi_§ÉI_ 2 §_ 2 ??_I_ 9 g_bliver_færre Da v i mødtes igen var det med en meget forandret o p fa tte ls e a f , hvordan der var der, hvor v i hver for s ig boede. Vi havde nok se t tingene fø r , men ald rig på den måde. Prøv s e lv at gå rundt i det kvarter hvor du bor, og se e f te r hvor­ dan det eg en tlig er at være i . Det kommer t i l at tage s ig h e lt anderledes ud. Sådan gik det i a l t fa ld for os. Vi gik ud for at se e f te r nogle gode steder at lave noget på, som v i havde brug for t i l børnene. Men det v i fandt var, at de havde trange vilkår: p ig tråd , små gårde, manglende legep lad ser, ingen træer at se på e lle r kravle i , og fortovene var mestendels optaget a f b ile r . Altsammen noget man godt ved, men når man så p lu d se lig kommer t i l at se det! Vi havde fundet et og andet sted , som v i sku lle hen at se på sammen, men det var ikke

se e v t . s . 507 se e v t. b ila g n r .6 , s . 432

9 så li d t a f mødet, der gik med at snakke om børnenes sid e a f sagen, og den måde at se tingene på, har præget meget a f hvad v i siden har g jort og s tå e t fo r . Allerede på d ette møde var der en del a f Østerbrofolkene der ikke kom, og på en undtagelse nær fa ld t resten fra hen igennem den række a f møder, v i havde i løbet a f d e tte forår. Grunden stå r os ikke k la r t, men en fø lg e b le v , at det område v i havde in te r e sse i at få in s titu tio n e r på, begrænsedes t i l Ydre Nørre­ bro. I takt med at vores muligheder for at overkomme f le r e in stitu tio n sp la d se r således indsnævredes, forøgedes vores ind sig t i hvor meget brug der var for dem, og hvor svært det var for os at finde nogle sted er , der var velegnede t i l at lave dem på. Hen mod sommeren 1970 var v i kun 7 tilb a g e i gruppen. 3 par, der boede fo r­ s k e llig e steder i det kvarter, der senere sku lle komme t i l a t hedde Røde Rose, og 1 der boede nær ved, men på den anden side a f en postgraaise - på Østerbro. Vi var d esillu sion e r ed e . Gennem de undersøgelser v i havde foretaget a f loven og den måde den b liv e r adm inistreret på, samt a f vores muligheder for at skaffe os og børnene et godt sted , var det b lev et tyd elig ere og tyd e lig ere for o s , h v ilk e t kæmpe arbejde det v i l l e b liv e for os at klare det i vores f r i t i d , som kommunen skal if ø lg e loven, men som den endnu ikke v i l a f s ig s e lv . Samtidig var det b lev e t k la r t, at s e lv om det sk u lle lykkes os a t få op rettet en vugge­ stu e , var det hverken sandsyn ligt at børnene v i l l e kunne få plads i nogen a f de andre in s titu tio n e r , efterhånden som de b lev ældre, e ll e r sandsyn ligt at v i sku lle kunne skaffe dem kompensation, for nogle a f a l le de andre mangler, som byen og vores kvarter var så r ig på, og som der tilsyneladende var så få po­ li t i k e r e , der havde tænkt s ig , der sku lle gøres noget ved. Vi måtte enten op­ Sensommerens d iskussioner gjorde det k lart for o s, at v i ikke kunne krybe uden om. Der var ingen, der v i l l e gøre tingene for os. Hverken kommunen, de p o litis k e p a r tie r , e ll e r andre organ isationer. Arbejdets omfang havde forskræk­ ket os. Hvis ikke der var et par a f o s, der havde fundet på at a fsk rive e t par båndoptagelser a f diskussionerne fra de s id s te møder inden sommeren, havde v i nok ikke fundet sammen igen . De omdelte dem som oplæg t i l et møde om, hvad v i sku lle s t i l l e op med det v i havde fundet ud a f igennem forårets undersøgelser og d iskussioner. Det f ik os sammen. Møderne v i s t e , at det ikke var lig e g y ld ig ­ hed, men skrækken over arbejdets omfang og t v iv l t i l egen tilstræ kk eligh ed , der havde holdt os tilb a g e . T illid en t i l at v i kunne overkomme arbejdet og burde gå igang, kom med erkendelsen a f , at det eneste fornu ftige v i kunne foretage o s, var at s tø tt e os t i l hinanden. Vi_synes_vi_bør._Og_vili Nu var det v i stod sammen om, ikke kun at v i manglede en vuggestue, men og­ så om, at v i , som forældre, sku lle have ind flyd e lse på hvad der sku lle ske med børnene der. Vuggestuen sku lle ikke være is o le r e t - nok i s ig se lv . Den sku lle samarbejde med d is t r ik te t s sundhedsplejerske - med børnehaven, og gennem den med skolen og fritidshjemmet, klubben osv. Det sku lle også være s lu t med det h e lt tilfæ ld ig e i , hvor i byen ungerne sku lle i in s titu tio n - det sku lle være g iv e , e ll e r finde nogen at a l lie r e os med. §I_henvist_til_at_støtte_os_på_egne_kræ fter

10

e t sted , hvor dem, de gik der med, også sk u lle være deres kammerater, når de kom i skole osv. In stitu tion ern e sk u lle være e t n a tu r lig t supplement t i l hjemmene. Nu stod v i også sammen om etab leringen a f andre miljømæssige forbedringer, som der i almindelighed b liv e r t a l t om som en menneskeret, såsom ryddelige gårde, legep ladser t i l de mindre og større børn, forbedringer t i l de ældre, ord en tlige og grønne opholdsarealer, lokale dagcentre, hjemmehjælpersker, f l e ­ re p en sion istb o lig er og andre gode lokale alderdom sin stitu tioner. Vi var forargede over tingenes t ils t a n d , og enige om at overvinde de s o c ia ­ le og p o litis k e mekanismer, der stod mellem os og vuggestuen - vores h id tid ig e mål - og som syntes at sik r e , at tingenes t ils t a n d enten sk u lle opretholdes, e ll e r om muligt forværres. Det var jo hvad der skete om ørerne på o s. Kommunen - den der, når a l t kommer t i l a l t , er vores og skal varetage vores in te r e sse r - overlod h ele in it ia t i v e t t i l de p riva te grundejere og spekulanter - og kon fir­ merede tilsyneladende a lt hvad der kom fra dem. Kommunen t i l l o d tin g i e t omfang der er forbudt for resten a f Danmark - med det t i l f ø lg e , at v i får nye tætbe- byggede slumboliger, hvor v i f .e k s . skal have ord en tlige fam ilieb o lig e r e ll e r orden tlige area ler. Med den mundfuld ser det ud som om v i var b indegale. Hvordan sk u lle 7 kunne få bragt orden i a l t det roderi? Sådan ser det im id lertid kun ud på p ap iret. I virkeligheden kommer tingene jo ikke hver for s ig , de hænger sammen - som vores vrede over tingenes t ils t a n d , og f o r e s tillin g e n om hvad v i kunne og sku lle gøre ved dem. Det var gået op for o s , at en a f grundene t i l , at rod eriet så ud t i l at kun­ ne fortsæ tte i det uendelige var, a t kommunen nægtede at se en forb ind else mel­ lem noget som h e ls t . Den synes f .e k s . det er en strå lende ford el for o s , når den laver en b ørn e in stitu tion i den anden ende a f byen. Dermed ser den h e lt bort fra , om v i skal r e js e en time med børnene før og e f te r arbejdet - morgen og a ften , samt bort fra om børnene kommer t i l at gå sammen med nogen, der b l i ­ ver deres kammerater i længere t id . Den nægtede således at se det nødvendige i af få la v e t s ig nogle normer fo r , hvor mange in s titu tio n e r det er r im e lig t at have for hvor mange le jligh ed e r og børn. På samme måde ser den bort fr a , om der er så langt t i l en legeplads at børnene ikke har en levende chance for a t komme der, og a lts å få glæde a f at den er der. Den nægtede a t se det nødvendige i at få la v e t normer for hvor meget p lads, der skal sæ ttes a f f i l vores ophold og børnenes leg for hvor mange hjem og børn. Røde_Rose Samtidig gik det op for os, at v i ikke var alene. Vi havde masser a f in te - re sse fæ lle r - de 6/7 a f os boede så de h ele tid en havde haft in te r e s s e fæ lle s ­ skab med langt de f l e s t e a f dem, der boede mellem NØrrebrogade, Ja g tv ej, Tagens- vej og Godsbanen. De boede i e t kvarter. Et område a f byen der er k r a ftig t a f ­ grænset fra r esten , ved så voldsomt trafik ered e gader, at man sjældent handler på den anden sid e a f dem. BEGREBERNE KLARES - OG VI OPDAGER RØDE ROSE

Det var nogle opdagelser, der f ik sa t l i v i kludene på os. Nu havde v i både e t kvarter, v i kunne begrænse vores undersøgelser t i l , og nogen v i kunne fo r ­ tæ lle resu lta terne t i l , og måske regne med. Et sted hvor det kunne begynde, som v i håbede siden v i l l e brede s ig , så andre gik i gang med a t skabe ordnede fo r ­ hold hos s ig , som v i hos os. Dermed v i l l e v i b liv e f le r e , som kunne s tø tt e os t i l hinanden, og gennem samarbejde t ilt v in g e os ordnede forhold for alm indelige mennesker. ^Y§IfÉf?is_forhold Da v i havde begrænset o s, lod det s ig gøre at opregne hvordan der var hos o s, se hulheden i påstandene om at v i har det godt og fo r stå hvad der havde tvunget os t i l at gøre noget. Det v is t e s ig , at v i var 15.546 mennesker, der boede sammen på e t knapt \ km s to r t område, og at der var 3.126 a f o s, der var under 18 år. Hvad vores udfoldelsesmuligheder, og børnenes og de unges opvækstbetingel­ ser angik, så fandt v i ikke ret meget andet godt i kvarteret, end d e t, at der var så meget lav bebyggelse, optaget af garager og småindustri, at der var god mulighed for at kommunen kunne opkøbe dem for en rim elig penge, og r e a lis e r e de ting i kvarteret, som der - ved f e s t li g e le jligh ed e r - b liv e r t a l t så meget om, at man gerne v i l gøre a l le sted er, men som man bagefter, desværre ikke ser sig i stand t i l ford i ......... og så en e ll e r anden søfork laring. Vi boede i ca. 7.300 le jlig h e d e r , hvor mere end halvdelen var 2-værelsers e ll e r mindre - og blandt de le jligh ed e r der var under projek tering, var andelen større.

12 Hvad de udendørs udfoldelsesmuligheder angik v i s t e de s ig at være en d el an­ derledes end v i havde ventet: Lejlighederne fo rd e lte s ig på ca. 45 beboelseskarreer. T il dem kan du så tro at der hørte e t lig e s å s to r t antal gårde som v i og de mindre børn i a l t fa ld kunne bruge - men n e j, der var ca. 300 småindhegninger, godt fy ld t med småskure, skarnkasser, og desto mindre indhegningerne b lev , desto større b lev sk ilten e s e lv fø lg e lig om, hvad v i og børnene ikke måtte der. Udenfor karreerne, var de f l e s t e fortove optaget a f b ile r , så der havde bør­ nene h e lle r ikke plads t i l at lege o rd en tlig . Det var dengang sta ten endnu ikke havde taget de 70 m ill. kr. tilb a g e , som den havde s t i l l e t t i l kommunens råd ig­ hed for b l.a . gårdrydninger, ford i kommunen ikke brugte a f dem. Af legepladser havde v i kun een t i l vores 3.126 børn og unge. Den b lev fo r ­ t r in s v is brugt a f de nærmestboende: Afstanden t i l den, og det at børnene skal krydse f le r e v e je for at komme derhen sik red e, a t den ikke b lev brugt a f andre, hvis de ikke b lev fu lg t . Derfor b liv e r den også udnyttet a f e t par a f den slags børnehaver, som nogle velmenende synes er gode nok t i l vores børn - og som er lavet uden legep lads. Beregnet e f te r landsbyggeloven og de normer, der e lle r s regnes med, sku lle vores større børn have mindst 6 sto re legep lad ser, medens de mindre sku lle have mindst 1 større legeplads for hver karré. Hvad e t grønt område angår, hvor v i og de ældre kan opholde o s , og hvor de mindre også kan have godt a f at være undertiden, så findes det ikke. Muligheder­ ne for at komme t i l e t fo r e lig g e r kun for de større børn, da der enten er langt derhen (Fælledparken), e ll e r f le r e stærkt tra fik ered e gader, der skal passeres for at komme t i l nogle mindre, men mere overfy ld te (Hans Tausens Park, Nørre- broparken og Lersøparken). Vores t r a d it io n e lle udfoldelsesmuligheder var såled es yderst begrænsede. Der var ikke mere at råbe hurra for med hensyn t i l kvarterets forsyning med bøme- og ungdoms in s t it u t ioner - børnenes nødvendige ersta tn ing for kvarterets mangler, hjemmenes nødvendige s tø tte : Vi havde to menighedsvuggestuer med tilsammen 51 p ladser. Den o f fe n t lig e norm for hvor mange børn, der sk u lle være plads t i l , var dengang som nu, at der skal være plads t i l hvert 2. barn.Hos os var der im id lertid 764 børn i vug­ gestuealderen, og således kun plads t i l hver 15. Vi havde 2 menighedsbørnehaver med tilsammen 121 p ladser, samt 60 pladser i den ene a f menighedernes 2 udflytterbørnehaver, i a l t 181 p ladser. Den o f f e n t l i ­ ge norm, for hvor mange børn der sk u lle være plads t i l , var dengang som nu, at der sku lle være plads t i l e t sted mellem hvert e l l e r hvert 2. barn. Hos os var der im id lertid 745 børn i børnehavealderen,, og således kun plads t i l hvert 4. barn. Vi havde 1 fritid sh jem og1 fr itid sk lu b med plads t i l henholdsvis 72 og 100 børn. Den o f fe n t lig e norm for hvor mange børn, der sk u lle være plads t i l var dengang som nu, at der sk u lle være en plads t i l hvert 3. barn. Hos os var der im id lertid 1151 børn i 7-14 års alderen, og således kun plads t i l hvert 7. barn. Vi havde en ungdomsklub med plads t i l max. 150 børn. Her var og er der s ta ­ digvæk ingen fa st norm for hvor mange der skal være plads t i l , men det er almin­ d e lig t anerkendt, at hvert 3. er passende. Hos os var der ca. 600 unge og s å le ­ des kun plads t i l hvert 4. barn.

13 A lt i a l t , ikke noget opløftende b ille d e . Fra kommunalt hold har det været hævdet, at beskrivelsen ikke er korrekt. Det er n a tu r lig v is ikke t ilfæ ld e t , hvad sk u lle v i så med ta llen e ? Det der har lig g e t i angrebene, er ønsket om at forhindre a t der kommer orden i tingen e, at der b liv e r t r u f fe t bestemmelse om hvor mange in s titu tio n sp la d s e r , legep ladser og grønne opholdsarealer, der skal være for hvor mange husstande, og hvor langt der må være t i l dem. Man har da også siden måtte æde det igen , da kommunens eget s t a t i s t is k e kontor kom t i l at Set i forhold t i l det meget ambitiøse mål v i havde sa t o s , kan man ikke sig e det var svært for os at enes om, hvordan v i sku lle gribe sagen an. Det sku lle siden v is e s ig , at det ikke var lig e åbenbart for os allesammen, hvor omfatten­ de det arbejde var, som v i påtog os. Men gennem h ele den planlægningsperiode v i gennemlevede det e fte r å r , var det k la r t for o s, at v i sku lle være meget fornuf­ t ig e med os s e lv , hvis v i sku lle have nogen mulighed for at gennemføre vores forehavende. Det medførte, at v i brugte megen t id på a t planlægge og kompromis- sere. Der var mange hensyn at tage. Vores mål var s to r t syntes v i , men v i var få , og den t id v i hver for s ig rådede over, var lig e s å begrænset som vores økonomiske muligheder. Spørgsmålet om hvordan v i bedst sk u lle gribe det h ele an tog t id . Der var jo mange muligheder. Skulle v i f .e k s . sætte en annonce i den lokale a v is , og indbyde t i l s to r t møde for a l le kvarterets indbyggere - e ll e r var det f .e k s . bedre at ringe på hos naboen, for at høre hvad han e ll e r hun mente om det hele? D isse diskussioner skal v i ikke bruge t id på nu. Her skal det b lo t nævnes, at v i ikke v i l l e føre os s e lv bag ly s e t med l e t t e løsn inger. Vi v i l l e ikke sp ild e kræfterne og dermed vores mulighed for at finde sammen med resten a f kvarteret, vores eneste mulighed for at få sty r på tingene og ordnede forhold. Det væsent­ lig e e r , hvad v i endte med at vedtage som den bedste arbejdsplan for o s , under de daværende forhold. Vi gjorde os ingen illu s io n om, at v i kunne samles allesammen, s e lv om v i havde mange fæ lle s in te r e ss e r . Hvorfor sku lle v i kunne det hos o s, som hverken var lykkedes for andre tvæ rpo litisk e bevægelser e ll e r p o litis k e p a r tie r . Men v i v i l l e være mange, og regnede med at det kunne lykkes for os at samles i kvarte­ r e t , hvis v i begyndte med at samles i grupper om fæ lle s in te r e s s e r . De tin g v i stod for v i l l e Aære t i l glæde for a l le i kvarteret. Hvis v i begyndte med at sam­ le s om dem, og samarbejdede på tA/ærs a f dem i den udstrækning v i kunne hjælpe hinanden, så mente v i at tingene nok sku lle komme t i l a t hænge sammen - forbed­ re a l le forholdene hos o s , og sm itte a f så andre kom igang med at gøre det sam­ me e ll e r noget lignende hos s ig , i resten a f kommunens kvarterer. Vi sku lle a lts å begynde med at definere os og vores kvarter i forhold t i l de andre kvarterer i KøbenhaAm. Vi måtte have e t naAm. Der gik en rum t id , inden v i fandt på det - og da det skete var det nærmest ved en tilfæ ld igh ed . Vi var bekræfte rigtigheden . M§Dge_interessefæller_;_men_hvordan_slaille_vi_samles? VI LAVER DELMÅL, VÆLGER MIDLER OG METODER - LAVER ARBEJDSPROGRAM

se e v t. b ila g n r .8, s . 434

14

enige om, at det sku lle have noget med de roder at gøre, som v i a lt id sk u lle have fa t i , når v i sku lle have t a l på os. Roder kommer a f e t ord, der betyder bryde, og bruges både når der er t a le om so ld a te r , der stå r i rækker tæt bag hinanden, og om de d is tr ik te r større byer er opdelt i a f hensyn t i l skatteop­ krævning og s t a t i s t i k . Men et navn som "Roderne 149-157" syntes v i ikke om, u- anset hvor meget det svarede t i l kvarteret. Vi ønskede det sk u lle sig e noget mere d irek te om sammenhold og om at v i kun var é t a f byens kvarterer. Derfor måtte e t navn som "Røde Roder" også a f v is e s , uanset hvor godt v i syntes om d et. Vi sku lle samarbejde på et tvæ rpo litisk grundlag i kvarteret. Vi v id ste ikke, hvad v i sk u lle , før en veninde t i l én a f os e f te r a t have hørt d e t, slo g hæn­ derne sammen i b eg e jstr ing , og sagde "Gud, Røde Rose - hvor skønt!" - ja så tog v i det t i l vores h je r te r , med a lt hvad det bragte med s ig a f b ille d e r og du fte. Så var v i klar t i l at gå igang. Vi v i l l e samle kvarteret og danne grupperne gennem fr em stillin g og omdeling a f en række blade. Hvert blad sk u lle omhandle é t emne, f .e k s . om hvordan v i kunne ska ffe os legep ladser og ordnede forhold i vores gårde, e ll e r in s titu tio n e r som f .e k s . vuggestuer. Hvert a f bladene sku lle indbyde t i l to møder, hvor v i sk u lle have nemt ved at gå sammen i grupper. Bla­ dene sku lle s tø tt e s a f p lan ch eud stilling er med løbeseddeluddelinger. De sku lle huske én på bladene og møderne, sk u lle sørge for at man kunne se hvem v i var, og hjælpe os t i l at snakke sammen. A lt med udgangspunkt fra et fa s t mødested, kontor og værksted. Bladene Bladene sku lle uddeles t i l a l l e 7.300 husstande i kvarteret. De sk u lle ud­ komme med jævne mellemrum, hvert behandle é t emne og måtte ikke være større end 12 trykte sid e r . De sku lle være vores v ig t ig s t e redskab og det de andre i n it ia - ver sku lle bygges op om. Derfor sku lle de henvende s ig t i l a l l e i kva rteret, men samtidig være så konkrete, at de f ik dem a f o s, der havde problem- og in teressefæ llesskab t i l at komme t i l e t a f de to møder, som bladene a lt id sk u lle indbyde t i l . Vort syns­ punkt var, at et blad om e t emne, der ikke var grund t i l at mødes om, v i l l e være at betragte som præk, og lig e så uhensigtsmæssigt som e t b lad, der behandlede a l t og sig ted e på at få a l l e med t i l det samme møde. For hvad v i l l e man kunne foretage s ig på det? Vore blade sk u lle s ig te på a t føre de a f os sammen, der havde de samme problemer, så man kunne komme t i l a t træ ffe hinanden og snakke sammen, under b e tin g e lse r der gav os gode muligheder for at enes om a t gå sam­ men og få g jort noget ved d e t, der pressede på. Når v i kom t i l kundskab om konkrete overgreb i kvarteret, sku lle v i dog be­ stræbe os på at få plads t i l også at t a le om dem, for også at blæse t i l samling på kvartersplan derom. Men her på en sådan måde, at det fremgik, at v i ikke v i l ­ le sætte os i bevægelse for at gøre noget ved dem uden i n i t i a t i v fra anden sid e . Hvordan sku lle v i e lle r s få vores t id t i l at s lå t i l ? ^®4_]}®D§YD_£ii_iDdsamlingen_og_formuleringen a f de enkelte blades s t o f , sku l­ le v i dele arbejdet mellem os. Ideen hermed var,at v i sku lle udnytte prin cip ­ pet om at f le r e ser bedre end få , og høste fordelene heraf, sådan at det v i skrev b lev r i g t i g t , og at v i nåede t i l enighed om de p r in c ip ie lle standpunkter,

15 så v i kunne fr em stille tingene k la re st m u lig t, og kom t i l at vide lig e meget om dem. Bladenes indhold sku lle hver gang begrænses t i l ét emne. Selvom v i syntes at tingene hang sammen, v i l l e v i behandle f .e k s . børnein stitu tionerne hver for s ig , og lig e s å atom iseret som de b liv e r det i samfundet og loven. Vi sku lle jo skaffe os tingene på loven om børne- og ungdomsforsorgens b e tin g e ls e r , og måtte derfor formere os i grupper, der svarede t i l loven, for at udnytte den. Hvad farerne ved opsp litn ingen angik, s a tte v i d els vores li d t i l emnernes sammen­ hæng fra blad t i l blad, d e ls li d t i l at grupperne nok sku lle komme t i l den samme o p fa tte ls e som v i - at tingene hang sammen og sku lle laves så de både kom t i l at supplere hinanden og kom kvarteret t i l gode - når de havde arbejdet li d t med tingene. Var v i ikke s e lv s ta r te t med at v i l l e lø se e t vuggestueproblem? I hvert blad sku lle emnet behandles udfra dets s o c ia le og h isto r isk e forud­ sætninger, så man kunne se hvad det var man havde for s ig . På samme måde sku lle kvarterets ford ele og mangler bely ses i forhold t i l både lovgivningen og byen som helhed. Herudover sku lle det eksemp lificeres hvordan forældre havde lø s t problemet andre sted er, hvis det var os muligt at finde frem t i l noget sådant. Endelig sk u lle det indeholde e t praktisk fo r sla g t i l hvordan v i sku lle lø se vores problem i fæ llesskab . Teksten sk u lle være kort, men ikke så det udelukkede v ig tig e oplysninger. Vores ønske om at v i sku lle være so lid a r isk e i kvarteret, sku lle udtrykkes ved at v i sku lle t a le om os i kvarteret med e t "vi" og e t "du" der var mening i . Det sku lle understøttes a f at bladene kom t i l at dække e t emneområde, der sand­ syn ligg jorde, at v i kom t i l at supplere hinanden i sted et for at konkurrere, og i a t forbedringerne b lev sammenhængende og r e e lle . Bladets omslag - dets an sig t - sku lle være det samme fra gang t i l gang. Det sku lle kunne genkendes, og medvirke t i l en udbredelse a f erkendelsen a f , at v i både bor og hører sammen i kvarteret. Det fandt v i på at anskueliggøre med et kort over Røde Rose. Da v i opdagede, det gav os mulighed for at fremhæve de s t e ­ ders p lacering v i t a lt e om, samt meget bedre mulighed for at snakke sammen om stederne, så va lg te v i det som vores motiv. Masseproduktionen sku lle k lares på den måde, at v i ude i byen f ik trykt om­ slagene i én farve og i dobbeltoplag, med en ny farve for hvert oplag for varia­ tionens skyld. Af økonomiske grunde sku lle v i trykke tek sten s e lv på en dup li­ kator, som en a f os kunne låne s ig frem t i l . Bladenes fo ldn ing, hæftning og ren­ skæring sku lle også ske ude i byen. Det mente v i hverken at kunne klare pænt nok s e lv , e ll e r overkomme tidsmæssigt. §l§denes_ 2 H?delIDS Bladene sku lle ud t i l a l le kvarterets husstande. Det var mange og v i disku­ terede derfor om v i sku lle springe over hvor gærdet var la v e s t, ved at "betale os fra det" e ll e r ved at "tage s lid d e t selv" , e lle r om v i sku lle "tage anled­ ningen i en nødvendighed". Vi va lg te det sid ste : på den ene side v i l l e det b l i ­ ve dyrt for os at beta le os fra d e t, på den anden side var der ikke så få for­ dele ved at omdele bladene se lv . Vi kunne gøre omdelingen t i l en f e s t l i g b eg i­ venhed og derved skabe opmærksomhed om hvad det var, der skete og dermed in te r ­ esse for bladene. Samtidig kunne v i give os s e lv e t stad ig t fornyet og mere indgående kendskab t i l kvarteret. Ved at omdele dem s e lv håbede v i således på

16 at b liv e mere læ st, ved at appellere t i l nysgerrigheden, samt give le jlig h e d t i l snak om os og vores forehavende. Vi v i l l e gerne, at man ikke ventede s ig en reklametryksag, når der b lev p u slet ved brevsprækken. Fremgangsmåden. Ruten b lev la g t sådan, at v i kunne begynde i den ene ende a f kvarteret - ved nedenfor omtalte kontor, værksted og møderum - og s lu t t e sam­ me sted e fte r at have været overalt i kvarteret. Ruten b lev optegnet med angi­ v e ls e a f sam tlige opgange og husnumre, så v i kunne afkrydse efterhånden som de b lev tag e t. Bladenes vægt var for sto r t i l at de kunne bæres rundt, og v i turde ikke tage chancen for at der b lev glemt nogle bunker, hvis de sk u lle omdeles a f enkelte der havde dem liggende t i l omdeling, når de havde t id og ly s t . Den sku l­ le a lt id foregå samlet og ad én gang. Vores transportmiddel b lev en lad cyk el. Den var t ilp a s langsom og manøvre­ dyg tig , samt t ilp a s rummelig uden derfor a t være umulig i trafikken . Den sku lle rumme vore bladbunker, en kasse d rikk else, d iverse ov erflød ig t tøj og musik. Musikken fandtes på e t bånd, som v i havde in d s p ille t med noget v i kunne l i ­ de, og som v i mente kvarterets øvrige beboere også v i l l e synes om. Mestendels noget skøn lirekassemusik. Båndoptagerens b a tte r ie r b lev s t ø t t e t a f en akkumu­ la to r og e t par modstande. Som læ for læ s s e t, tje n te én a f nedennævnte p lan ch eu d stilling er . Deres mål var bestemt a f cyk len, og her sk u lle den fo r tæ lle om hvad det var v i havde på vognen - og på programmet. Omdelingen b lev organ iseret på den måde, at "kødmotorens" job var et h v ile ­ job , der gik på s k i f t , mens "kaptajnens" g ja ld t h ele tid en . Han/hun sk u lle sør­ ge for udlevering a f blade t i l "omdelerne", afkrydsning a f husnumre, så ingen b lev glemt, afpasse farten og informere omdelerne om den nærmeste ru te , så ingen b lev tab t. På den måde sk u lle v i kunne være mangeom jobbet, uden at m iste hver­ ken overblikket over situa tion en e ll e r humøret. Hvad "mandskabet" angik v i l l e v i a lt id lægge krop t i l s e lv , men sørge for at få så mange a f vore naboer t i l at hjælpe os som muligt. Med hensyn t i l pauser fik v i 3 fa s te : e t ø lh jøm e , en plads midtvejs t i l frokosten, og en g r illb a r t i l kaffen.

17

Vores bladomdelingsrute

Plancheudsti11ingerne Ud stillingerne sku lle tjene fir e formål. De sku lle erindre så mange som mu­ l i g t a f dem, der havde læst bladene om møderne, de sku lle oplyse så mange som muligt af dem, der ikke havde læst bladene om hvad de havde handlet om, og om at de kunne komme t i l at snakke om tingene på møderne. U d stillingern e sku lle formidle kontakt mellem så mange som muligt a f kvarterets øvrige beboere og o s, så v i kunne komme t i l at snakke sammen, og endelig give så mange som mu ligt, a f dem v i ikke s e lv kom t i l at snakke med, anledning t i l snak om tingene. Fremgangsmåden. Disse hensyn medførte at v i indså det formålsløse i at søge ud t i l kvarterets meget befærdede p e r if e r i. Der v i l l e v i komme t i l at kontakte a lt for mange af je r , der ikke er fra kvarteret, og det var jo ikke je r , v i sku lle have kontakt med. Tværtimod. Det v i l l e bare forkludre tingene for os a l ­ lesammen, om nogen a f je r fik ly s t t i l at komme med t i l de møder v i indbød t i l . Der sku lle v i jo h e ls t ikke være andre end dem a f os fra kvarteret, der havde et så umiddelbart in teressefæ llesskab , at det v i l l e være nemt for os at gå sam­ men. Det v i sku lle var at finde frem t i l de mest befærdede steder i kvarteret. Det gjorde v i på den måde, at v i udvalgte de 12 steder i kvarteret, hvor v i gæt­ tede på, der kom f l e s t a f os på den ugedag, og i det tidsrum v i mente var bedst og som lå bedst for os. Derfor d elte v i os og t a lt e hvor mange, der fak tisk kom der på de pågældende tidspunkter. På grundlag a f resu ltaterne udvalgte v i de 6 p ladser, hvor der kom f l e s t . Da v i ikke kunne bemande mere end 3 u d s tillin g e r , v i l l e v i tage den halvdel, der lå i den ene ende a f kvarteret i ugen inden det fø r ste af de 2 møder bladene indbød t i l , og den anden halvdel i ugen inden det s id s te .

F rem stillingen . Planchernes mål sku lle r e t te s ig e f te r ladcyklens og være firesid ed e a f hensyn t i l den konstruktion v i v a lg te . De sk u lle kunne a d sk ille s a f hensyn t i l transporterne, og benhøjden sk u lle kunne varieres a f hensyn t i l forholdene. Nogle steder var det nødvendigt at s t i l l e dem så benene stod på hver side a f kantstenen mellem cyk e lstien og fo r to v e t, hvis v i ikke v i l l e spær­ re fortovene - og det v i l l e v i ikke. Det var ikke vores hen sigt at genere. Her­ udover sku lle plancherne kunne u d sk ifte s. Vi v i l l e bevare dem a f hensyn t i l mø­ derne og andet. Hver u d s tillin g sku lle omfatte en sto r udgave a f det kort over kvarteret v i brugte på bladene, for genkendelighedens og snakkens skyld , samt en ty d e lig mø- deindbydelse. Desuden sku lle der lægges vægt på sto re b ille d e r a f hensyn t i l b lik fanget. I udvælgelsen a f motiverne v i l l e v i lægge vægt på a t v is e m iljø e ts enkeltdeles betydning for o s, som bestemmende fak torer. Teksten sk u lle være l e t lasselig og begrænses t i l korte, konkrete og praktiske oplysninger. Vi sku lle være mindst 3 på hver u d s t illin g . To på den sid e a f vejen , hvor u d stillin g en stod og én på den modsatte, for at kunne give a l l e gående og ev t. cyklende en løbeseddel, og samtidig have t id t i l a t sludre. Løbesedlerne sku lle kun bruges i forb ind else med p la n ch eu d stillin g em e , og tjen e to formål. De sk u lle g ive den forbipasserende nogle a f de væ sen tlig ste op­ ly sn inger, samt give os anledning t i l at kontakte ham i eg en tlig forstand. Teksten sku lle være kort, lægge vægt på forb indelsen t i l bladene, på konkre­ te oplysninger og argumenterne for det nødvendige i at komme t i l mødet, der s e lv fø lg e lig sku lle være nævnt med t id og sted .

se e v t. b ilag nr 3 s 356 ' *

16C0 M E N N E S K E « I 7000HlWgTAHf>€ INOBYOeSTIL 2 M Ø D E R PÅ a£0MAN0S&40ESg«UUE M A N D A 6 E N E KL. 1 9 .3 0

19

RØDE ROSE RODE ROSE, RØDE ROSE RØDE ROSE RØDE ROSE RØDE ROSE ---------------------------------- 1 —Tagensvej—------- — |{ C -r- c * I S ■S NY BØRNEHAVER - HER 1 & xj S ! i _____________________ Nørrebrogade--------------------------------------- 1 Vi mangler 500 pladser - hvi 3 vi regner la v t. Der er kun plads t i l 181 af de 680 tern i vores emråde, der skal have børnehavepladser - hvis reglen cm, at der mindst skal være plads t i l 70 $ af bømor.e skal tages alv o rlig t. En børnehave skal mindst have plads t i l 20 bem. .Regner vi med at kunr.o lave dem t i l 35 tøm skal der skaffes 14 bør­ nehaver) Det ser galt ud - tg dot er galt, for - 3 taton har lagt an­ svaret fer at tingonc bliver ordnet over på konmuneme, uden at fastsætte hvad do skal gøre. Det har betydet, at det kun er de færreste der har gjort noget effek tivt ved det, og dem hører Københavns kommune ikke t i l , Do mangl ene in stitution er beviser den manglende planlægning viser at denheller ikkehar tæn­ kt sig at lave »m på dot i fremtiden. Ecven_giyer_»s_ret_til_at_te.ge_initiatiyet_sol-y.-_Koo_mod til_mgdeS_d 1 _ 18 i _janur.r_kl._- 12 i 20 jgå_Rådmandsgades_skqle, for at_vi_dor_kon_bostenimo_cs_for_hvordan_vi_skal_gøre_det. KNIBER DET MED AT KOi.lME HJEMMEFRA PÅ GRt’HD AE BØRNEPASNING­ EN, SÅ ER DER NOGEN BØRNEHAVE MENNESKER DER GERNE VIL HJÆL­ PE TIL. RING MANDAG D 16 MELLEMKL 16 OG 18 PÅ VORES TELE­ FON, ÆO 11 400 OG LAV EN AFTALE MED NIKOLAJ. PØI®- ROSE RØDE R 0 S.E RØDE ROSE RØDE ROSE RØDE ROSE RØDE ROSE

RØDE ROSE RØDE ROSE RØDE ROSE RØDE ROSE RØDE ROSE RØDE ROSE Børnehaverne 3 kal mindst have plads t i l lo børn. Derfsr skal de lokaler v i skal so efter være mindst 7 om 2 storo. Der må h elst ikke være mindre end 2,5 m t i l lo fte t, og de 3 tørre rum skal have store vinduer - godt mod ly s. Horud- ovcr forlanges det, at den udendørs legeplads skal være så sto r, at dor 3 kal være mindst 10 m 2 t i l a lle børnene i in ­ stitu tion en . Det or en god regel, mon dot er sjældent den bliver overholdt. Til oprcttclscji a f en privat børnehave botalor s tat og Kom­ mune så moget, at dot private bidrag ved en nybygning kun or på 1 , 8 $ af byggeudgifterne, modens mon skal betale 30 $ når det drejer sig om etableringsudgiften i noget lo jet - mon der har man don mulighed at interessere ejeren for lejem ålet, så han omhyggor efter vores anvisning, hvoref­ ter vi og det o ffen tlige, så lejo r det helo af ham.- I så fald kan man nøjes med at botale do 30 $ af indretningc-n med det "løso"_inventar. KOMMED TIL MØDET, SÅ VI KAN SNAKKE SAMMEN OMHVORDAN VI KAN HJÆLPES AD MED AT PÅ GJORT NOGET VED DET«HER HOS OS. - - - - - - - - RÅDMANDSGADES SKOLE, MANDAG D 18 . JANUAR KL 19 . 30 )))))) KNIBER DET MAD AT KOMME HJEMMEFRA PÅ GRUND AF BØRNEPASNING­ EN, SÅ ER DER NOGEN BØRNEHAVEPÆDAGOGER DER GERNE VIL HJÆLPE TIL. RING OG LAV EN AFTALE MED NIKOLAJ OMDET PÅ VORES TE­ LEFON ÆG 11 400 , MANDAG D 18 . MELLEM ¡CL 16 OG 18 . Er I forhindrede af .-jiclro årsager, kan I koble -jer på, ved rtt ringo e lle r korne t i l os: Th 0 r 3 gr.dc 7 o.g. e lle r ÆG 114 co

at kommunen ikke.hargjortnoget, cg

Sedlerne sku lle duplikeres, og h e ls t ikke være større end e t A5-format. Det er b i l l i g s t , og e t meget bedre format at uddele end A4 i f .e k s . regn e ll e r blæ­ sevejr. De sku lle trykkes på hver sid e . Det kan foregå på den måde, at man sk r i­ ver de to tek stsid e r ved siden a f hinanden på én s t e n c il, og så duplikerer man på alm indeligt A4-papir. Når halvdelen a f oplaget så er kørt, vendes papirbun­ ken. Derved kan man få både fo r - og bagsider t i l at stå r ig t i g t i forhold t i l hinanden. Bagefter skæres pap iret midtover. Møderne De møder bladene indbød t i l sku lle a lt id holdes på kvarterets sko le. Den var kendt a f a l le . Da v i a ld rig kunne v id e , hvor mange der kom t i l møderne, v i l l e v i h e ls t ikke binde os for e t meget sto r t lok a le , men gerne disponere over noget, der både kunne bruges t i l fæ llesd isku ssion og gruppedrøftelser. Et k lasseværelse med mulighed for at udvide t i l fle r e var id e e lt . Derfor ansøgte v i skolen og skolens direktorat om le j e a f e t mindre antal k la sser t i l hvert a f møderne. Mødernes forløb sku lle være næsten som dengang v i tr a f hinanden. E fter en kort indledning i den samlede forsam ling, sku lle forsamlingen opdeles i grup­ per e fte r nabofællesskab, så man kom t i l at sidde sammen med nogen fra ens egen karré e lle r dens nærmeste omegn og mindst én a f o s, så man både kunne lære hin­ anden at kende og få en fornu ftig snak om forholdene og deres muligheder. Under gruppedrøftelserne sku lle man nå at udveksle navne og adresser, så man bagefter kunne finde hinanden igen. Efter gruppedrøftelserne sku lle man tilb a g e t i l p le ­ num for at høre hvad de andre havde fundet ud a f , og for at få le jlig h ed t i l at snakke om ev t. problemer.

20

Et_"kontor" Vi sku lle have orden i vores t in g , samt have et sted at lave dem og holde de møder i , der ikke sku lle holdes på skolen. Vi sk u lle også have e t sted , hvor man kunne finde os. Derfor måtte v i have e t fællesrum, og da ingen a f vores l e j ­ ligheder kunne anvendes, måtte v i finde noget andet. Det b lev t i l at v i overtog e t mindre lokale på en 1. sa l i e t a f kvarterets baghuse, med part i en te le fo n . Det lå med indgang igennem porten Thorsgade 7 og v i l lig g e der endnu en kort t id . Vi overtog lok a le t e fte r den foren ing, der havde indbudt os t i l det møde, hvor v i t r a f hinanden. De andre grupper, der b lev dannet dengang, havde fu lg t andre veje end os. Var gået i forhandling med fo r s k e llig e myndigheder om d it og dat, havde ikke få e t noget ud af det og havde ikke kunnet holde sammen. På sam­ me måde med foreningens b e s ty r e lse . Den havde forandret s ig i mellemtiden, op­ gav og v i l l e derfor gerne overlade lo k a le t t i l os. Det var b i l l i g t - 100 kr. månedligt, - men v i var ved at komme derhen, at det v i l l e knibe for os at overkomme de u d g ifte r , de fo r s k e llig e in it ia t iv e r v i l ­ le medføre. Vi skønnede im id lertid , at det h ele v i l l e kunne holdes indenfor e t beløb, der svarede t i l 100 kr. mdl. fra hver a f os - 700 kr. mdl. - og in d s t i l­ lede os på at spænde livremmen ind for en t id . Vi tænkte "kommer t id , kommer råd" - der v i l l e nok v is e sig e t e ll e r andet, og mon ikke der var nogen a f dem, der sku lle komme t i l , der v i l l e være med t i l at skyde noget i det? Arbejdsplanen En a f de tin g , der afgjorde, a t v i va lg te de midler v i gjorde var, at v i v id s te , v i havde meget mod os. De f l e s t e a f de blade v i fo rd e lte mente v i f .e k s . v i l l e b liv e smidt d irek te i skraldespanden. Man v i l l e enten tr o , det var en a l ­ mindelig reklametryksag, e lle r p o lit is k præk. Derfor lagde v i stor vægt på, at