S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

skranke, og yd erligere havde kommunen bedt cm t i ll a d e ls e t i l , at de måtte bebos a f to personer. På baggrund a f de oplysninger fandt v i , at v i var bedst tje n t med at sende ark itekten nogle oplysninger om de fy sisk e forhold i kvarteret. Dem havde v i sam­ l e t i forb indelse med vores arbejde med at udforme en legat-ansøgn ing, og de t a l ­ te k la r t om vores behov for f le r e in stitu tio n sp la d se r , og imod f le r e små l e j l i g ­ heder. Vi skrev det pænt - var jo nødt t i l at tækkes ham. Gav ham ikke det brev, han gerne v i l l e sidde og v i f t e med under forhandlingerne, men e t der sagde no­ get om, hvad det var han var ifærd med at lave - med de v en lig s te h ilsen e r og håb om at høre godt nyt h u r tig t. Vi hørte in te t det næste halve år. Men kort e fte r vores e t-å r s fødselsdag, januar 1972, søgte v i at genoptage kontakten med ham igen . Han f o r t a lt e - hvad der jo ikke var h e lt nyt for os - at b o ligm in isterie t og kommunen ikke kunne enes. M in isteriet v i l l e have store le jlig h ed e r , mens kommunen syn tes, de små var gode nok. Arkitekten sku lle snart t i l møde med dem begge og v i l l e så vende t i l ­ bage t i l o s. Han v i l l e gerne have os ind i byggeriet, e ll e r e v t. tage os ind på en tom grund på den modsatte side a f Thyrasgade, som også tilh ø r e r snedkermeste­ ren. Fjorten dage senere kunne arkitekten b e r e tte , at snedkermester-byggespekulan- ten og kommunen havde vundet s la g e t. Vi kunne ringe igen om e t par dage og få no­ get mere at vid e. Det gjorde v i , og så fo r ta lte han, at snedkermesteren var b le -

se e v t. b ila g n r .2, s . 400

Spekulationsbyggeriets gårdareal