S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

108 Afstemninger kunne ikke komme på t a le , man sk u lle og skal t a le s ig t i l ret t e , det sk u lle forhindre at f l e r t a l l e t kommer t i l at undertrykke e t mindretal med e t e lle r s fo rn u ftig t synspunkt. På generalforsamlingen d. 18. ap r il 1972 b lev vedtægterne vedtaget med kun ganske få ændringer og på den generalforsamling var punkt 3 på dagsordenen ned sæ tte lse a f arbejdsgrupper. Der kom god t ils lu t n in g t i l a l le 4 arbejdsgrupper, og nu sk u lle det så v is e s ig om a l le vore te o r ie r svarede t i l virkeligheden , men forældrene var i hvert tilfæ ld e in d s tille d e på, at nu sku lle det t i l at være nogle andre, der tog en tøm med for at få vores vuggestue t i l at køre og a t det sku lle være så mange som muligt. ^bejdsgTuppernes_ funktion Forældrene v a lg te s ig som sagt på i de enkelte arbejdsgrupper, og på de f ø r s t a f t a lt e møder f ik de fo rd e lt arbejdsopgaverne og sa t system i den måde, man v i l l e arbejde på. Vi havde og har e t opslagssystem med t a v le , hvorpå de enkelte gruppers mødedag og mødested stå r (møderne foregik o f t e s t på s k if t i de enkelte hjem). Der stod også en dagsorden for mødets fo rløb . A lle møderne var åbne for deltagere fra andre arbejdsgrupper e ll e r andre, der havde ly s t t i l at høre, hvad der d iskuteredes. Kommunikationsgruppen holdt møde ca. 1 gang om ugen, de lavede b l.a . e t mægtig godt blad. De andre grupper holdt møde mindst 1 gang oii måneden e l l e r e f te r behov. A lle grupper lavede s ig en mappe, der a l ­ t id sk u lle stå på kontoret og i den sa tte s en kopi a f gruppernes r efera ter (de sku lle nemlig lave refera t a f deres møderJ). Hver gruppe lavede punkter t i l dagsordenen t i l fællesmødet, som b lev a fle v e r e t t i l kommunikationsgruppen, der sk u lle indkalde t i l fællesmødet og udsende indkaldelse. Fæl1esm^d.et s _f ynkt i on Der sk u lle holdes et fællesmøde en gang i hvert kvarta l, og som sagt sku lle grupperne indsende fo r sla g t i l punkter på dagsordenen, hvis der var noget de v i l l e have taget op. På mødet forelagde den gruppe, der havde sa t punktet på dagsordenen, så deres problem, men det b lev meget hu rtigt uoverskueligt med alenlange dagsordener med punkter, man ikke kunne nå at sætte s ig ind i , og det betød så , at de der havde sa t et problem t i l debat s e lv kom t i l at tage s t i l l i n g t i l d e t, ford i v i andre ikke kunne nå at sætte os ind i så meget på så kort t id . Den procedure b lev så la ve t om sådan, at man samtidig med at punktet kom på dagsordenen sku lle lave en redegørelse for problemet, så fo r ­ ældrene inden mødet kunne nå at sætte s ig ind i hvad sagerne drejede s ig om og ev t. diskutere det indbyrdes. På fællesmødet samledes man så om de enkelte punkter og gik i små grupper med dem for at få sagerne o rd en tlig t d rø fte t igen­ nem. Der har a lt id været sto r t ils lu t n in g t i l fællesmøderne, sto r t se t a l t i d , men man nåede a ld rig at komme r ig t ig igang, så kom den store blokade, en ak­ tio n som pædagogernes fagforening iværksatte d. 1. februar 1973 for at forbed­ re pædagogernes arbejdsvilkår. Pædagogerne måtte under blokaden ikke beskæ fti­ ge s ig med b l.a . forældrearbejde. Den blokade tog næsten l i v e t a f vores vedtægter og vores in s titu tio n s livJ

se e v t. b ilag n r .4 , s . 385

se e v t. b ila g n r .5, s . 387