S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

56

han flyttede, var det ligesom der gik fisk i det. På det tidspunkt havde vi osse allerede været igennem en masse uigennemtrængelighed og venten fra kommu­ nens side - og når vi endelig kom igennem, skete der ikke en pind. Ganske vist er embedsmandene meget venlige, men enten har de for små muligheder eller osse er de simpelthen for ineffektive selv. Sagen trækkes ud - og det er bevisligt, kun, når vi selv virkelig har presset, at der er sket noget - så kommer sagen ned fra sin hylde og man får en snak om den og om, hvad der skal ske, men alt dette tov-trækkeri har været den største årsag til, at nogle af beboerne har mistet modet og noget af troen på, at de selv kunne gøre noget. - En anden år­ sag er, at vi nok har holdt for få møder om det hele. Der har været en tendens til, at nogle enkelte har syntes, det var nemmere at klare sagerne. Selv om der jo så absolut er flest beboere, der går ind for tanken om en gårdrydning, så er der osse nogle (dog meget passive) modstandere, folk, som måske er bange for ændringer i det bestående. Heldigvis har vi osse erfaret mange gode ting undervejs. Før gårdrydnings­ tanken var der ikke ret mange af os, der kendte hinanden andet end lige af ud­ seende måske, men det første karrémøde bevirkede, at en lang række beboere plud­ selig lærte hinanden at kende, fandt sammen og fik snakket om mange andre ting end lige gården. Der blev stiftet mange varige bekendtskaber, vi fik nye kamme­ rater og begyndte at hjælpe hinanden. Dette bevirkede bl.a. at der senere blev taget initiativ til at lave en af ejendommene (3 opgange) til en ny andelsfor­ ening. Så vi har skam nået noget - og vi er stadig de stædige optimister med hensyn til vores gårdrydning!