S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

52

Efter et par møder, hvor man snakkede om detaljer i indretningen af gården, arbejdede vores arkitekt videre med skitsen, medens vi flere gange telefonisk kontaktede ing. Kirkeby, som bekræftede at kommunen så med velvilje på vore be­ stræbelser. Kirkeby var osse ude og se på gårdene og det blev osse her konsta­ teret, at arealet ville være meget velegnet for en gårdrydning - ingen bygnin­ ger skulle fjernes, og grunden skulle ikke jævnes ud. Den 3. april var arkitekten færdig med skitse-tegningen. Den var udformet som en folder og viste alle enkeltheder i gårdens indretning (legeredskaber, hyggekroge med borde og bænke, tørrestativer, skraldespande, cykelskure osv.) Vi i arbejdsudvalget syntes, det var en ganske præsentabel skitse og vi blev enige om at lade folderen trykke. Da dette var sket, uddeltes den i maj måned til alle husstande i karreen. Folderen indeholdt osse, foruden tegninger og forklaringer, en invitation til et beboermøde, hvor alle kunne diskutere skit­ sen og komme med eventuelle indsigelser. Til mødet, d. 18. maj, kom der omkring 15 beboere, som diskuterede folderens indhold, men der var ikke mange indsigelser. Dog mente viceværten fra Bagerlau- gets Stiftelse (som har den midterste og absolut bedste del af gården), at stif­ telsen kun ville gå med til en gårdrydning, hvis de fik en klækkelig erstatning. På mødet blev det vedtaget, at man skulle indsende et andragende til kommunen med anmodning om at få sat en gårdrydning i stand. Brevet skulle følges af underskrifter fra beboerne, og vi udarbejdede derfor en skrivelse for hver op­ gang og fordelte opgangene alt efter, hvor vi boede, således at det ikke ville være helt ukendte mennesker, der opsøgte beboerne. Vi samlede osse penge ind blandt de fremmødte til at dække udgifterne ved trykningen af folderen. Kort tid efter opsøgte et af medlemmerne fra arbejdsudvalget Oldermanden for Bagerlaugets Stiftelse for at søge at arrangere et møde mellem stiftelsen og repræsentanter for beboerne. Oldermanden mente ikke der var grund til noget møde og oplyste, at man i stiftelsen havde studeret planen og ikke var interes­ seret - man henviste iøvrigt til, at børnene kunne lege på legepladsen i Bal- dersgade. Vores indtryk og vurdering af stiftelsen var, at de først og fremmest ser økonomisk på spørgsmålet. I juni gik vi så igang med underskrift-indsamlingen, og vi brugte en del af­ tener til at gå rundt og stemme dørklokker og snakke med folk. Desværre var der enkelte af beboerne som vi ikke, trods gentagne forsøg, traf hjemme (måske på grund af sommerferier), nogle få ønskede ikke at skrive under, men ellers var de øvrige beboere meget positivt indstillede overfor en gårdsanering og gav ger­ ne deres underskrift som støtte for vores henvendelse til kommunen. I hele karreen var der kun problemer med 2 af ejendommene, nemlig stiftelsen og en privatejet ejendom. Da vi i stiftelsens ejendom kun havde haft kontakt med viceværten, besluttede vi nu at opsøge beboerne selv (de er alle ældre men­ nesker). Det første sted, vi ringede på, var vi ikke særlig velkomne - næste sted ville konen faktisk gerne skrive under, men manden var imod det. De for­ talte os, at beboerne i det store hele ikke havde noget imod gårdrydningen, men de boede husfrit (uden at betale husleje) og havde intet at sige om ejendommen iøvrigt - det lå i luften, at de var bange for at deres navne skulle komme frem og at de så skulle blive sagt op. Derefter opgav vi stiftelsen for ikke at kom­ me til at presse nogen til noget, de eventuelt ville kunne få ubehageligheder af. I den anden ejendom, vi ikke havde haft kontakt med før, startede vi hos dens ejer, der boede i ejendommen og som flere år før selv havde snakket om at

bilag

se evt. nr.4 s

.373