S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

8 2 Forud for undersøgelsen havde vi gjort et ret omfattende oplysningsarbejde, så at beboerne ikke skulle stå på helt bar bund, når vi kom med vores spørge­ skemaer, men her blev det igen vores erfaring, at mange slet ikke anede, hvad en gårdsanering var, og derfor enten afviste gårdsanering eller ikke ville tage stilling for eller imod. Da diskussionen for og imod rigtigt begyndte at blusse op, brugte både mod­ standere og tilhængere lokal-avisen til læserbreve om gårdsanering. Sådan kom problematikken lidt ud over vores egen gård, men debatten blev alligevel ved at have et lokalt præg med lokale modsætningsforhold af til tider personlig karak­ ter. Den førte ikke til en god principiel debat med deltagelse af folk fra and­ re gårde i bydelen. Et medlem af gruppen opfordrede da Nørrebro Avis til at arrangere en rund- bords-diskussion mellem gårdsaneringsgruppen og de aktive modstandere, en dis­ kussion, som kunne gøre det klarere, hvor uenigheden egentlig lå. Nørrebro Avis ville gerne bringe en sådan rundbords-diskussion i sine spalter, men modstander­ ne ville ikke være med, og ideen måtte droppes. Herefter blev læserspalteme så lukket for gårdsanerings-diskussionen. Som følge af, at vi måtte satse størstedelen af vores kræfter på oplysnings­ arbejde om gårdsanering og på at holde udviklingen i sagen så offentlig som muligt, så at alle beboere vidste nogenlunde, hvad vi vidste, og på grund af de mange gentagelser, der viste sig nødvendige, blev det en langsommelig og tung proces. Det havde ikke nogen god indflydelse på vores arbejdslyst, vi var for utålmodige, blev trætte og havde fornemmelsen af ikke at komme ud af stedet. Vi har nu erkendt, at denne langsommelighed er et nødvendigt onde, hvis man vil gennemføre en gårdsanering ved direkte demokratisk beslutningsproces. Mange af årsagerne til at et flertal sagde nej ved den sidste afstemning ligger altså i kommunikations-fejl, dvs. forhold som er stærkt afhængige af vores indsats. Men der er et par forhold, som måske har været medvirkende, og som først kan ændres ved en samfundsændring. Det ene knytter sig til, at det er første gang beboerne deltager i en egentlig demokratisk proces. Det er nok fristende for mange at sige nej alene som en reaktion på, at vi som borgere aldrig er blevet spurgt om noget, og at tingene bare vedtages hen over hovedet på os ... I denne sag fastslår vi altså, at alle har del i magten (den magt der kan blive tale om, dvs. magt til at beslutte, at vi gerne vil have en gårdsanering, og magt til at beslutte, hvordan viønsker gården skal se ud - om vi så får det afgør kommunen). Det - for en gangs skyld at have noget at skulle have sagt - giver vel mange lyst til at markerederes indflydelse så kraftigt som muligt, og det gøres ved at stemme imod initiativet til gårdsanering? Vores anstrengelser for at få beboerne inddraget i gårdsaneringsspørgsmålet må dog siges at være lykkedes, for der opstod en debat i karreen via løbesedler, læserbreve og snak på gaden. I denne forbindelse har det nok stor betydning, at gårdsanering er en sag, der har så direkte betydning for alles hverdag. 5. Læserbreve i Nørrebro Avis (lokal-avisen) D il® ] S L 6 _ d e m o k r a t is k _ b e s lu t n in g s p r o c e s _ - _ e n _ n ø d y e n d ig Y is _ la n g s o m _ p r o c e s _ i i l