S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

10

e t sted , hvor dem, de gik der med, også sk u lle være deres kammerater, når de kom i skole osv. In stitu tion ern e sk u lle være e t n a tu r lig t supplement t i l hjemmene. Nu stod v i også sammen om etab leringen a f andre miljømæssige forbedringer, som der i almindelighed b liv e r t a l t om som en menneskeret, såsom ryddelige gårde, legep ladser t i l de mindre og større børn, forbedringer t i l de ældre, ord en tlige og grønne opholdsarealer, lokale dagcentre, hjemmehjælpersker, f l e ­ re p en sion istb o lig er og andre gode lokale alderdom sin stitu tioner. Vi var forargede over tingenes t ils t a n d , og enige om at overvinde de s o c ia ­ le og p o litis k e mekanismer, der stod mellem os og vuggestuen - vores h id tid ig e mål - og som syntes at sik r e , at tingenes t ils t a n d enten sk u lle opretholdes, e ll e r om muligt forværres. Det var jo hvad der skete om ørerne på o s. Kommunen - den der, når a l t kommer t i l a l t , er vores og skal varetage vores in te r e sse r - overlod h ele in it ia t i v e t t i l de p riva te grundejere og spekulanter - og kon fir­ merede tilsyneladende a lt hvad der kom fra dem. Kommunen t i l l o d tin g i e t omfang der er forbudt for resten a f Danmark - med det t i l f ø lg e , at v i får nye tætbe- byggede slumboliger, hvor v i f .e k s . skal have ord en tlige fam ilieb o lig e r e ll e r orden tlige area ler. Med den mundfuld ser det ud som om v i var b indegale. Hvordan sk u lle 7 kunne få bragt orden i a l t det roderi? Sådan ser det im id lertid kun ud på p ap iret. I virkeligheden kommer tingene jo ikke hver for s ig , de hænger sammen - som vores vrede over tingenes t ils t a n d , og f o r e s tillin g e n om hvad v i kunne og sku lle gøre ved dem. Det var gået op for o s , at en a f grundene t i l , at rod eriet så ud t i l at kun­ ne fortsæ tte i det uendelige var, a t kommunen nægtede at se en forb ind else mel­ lem noget som h e ls t . Den synes f .e k s . det er en strå lende ford el for o s , når den laver en b ørn e in stitu tion i den anden ende a f byen. Dermed ser den h e lt bort fra , om v i skal r e js e en time med børnene før og e f te r arbejdet - morgen og a ften , samt bort fra om børnene kommer t i l at gå sammen med nogen, der b l i ­ ver deres kammerater i længere t id . Den nægtede således at se det nødvendige i af få la v e t s ig nogle normer fo r , hvor mange in s titu tio n e r det er r im e lig t at have for hvor mange le jligh ed e r og børn. På samme måde ser den bort fr a , om der er så langt t i l en legeplads at børnene ikke har en levende chance for a t komme der, og a lts å få glæde a f at den er der. Den nægtede a t se det nødvendige i at få la v e t normer for hvor meget p lads, der skal sæ ttes a f f i l vores ophold og børnenes leg for hvor mange hjem og børn. Røde_Rose Samtidig gik det op for os, at v i ikke var alene. Vi havde masser a f in te - re sse fæ lle r - de 6/7 a f os boede så de h ele tid en havde haft in te r e s s e fæ lle s ­ skab med langt de f l e s t e a f dem, der boede mellem NØrrebrogade, Ja g tv ej, Tagens- vej og Godsbanen. De boede i e t kvarter. Et område a f byen der er k r a ftig t a f ­ grænset fra r esten , ved så voldsomt trafik ered e gader, at man sjældent handler på den anden sid e a f dem. BEGREBERNE KLARES - OG VI OPDAGER RØDE ROSE