S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

128 da hul i hovedet, når de beslu tn inger magistraten træ ffer hver dag - og også havde tr u f fe t i vores tilfæ ld e - fak tisk er p o lit is k e , ford i deres fø lg e r er så store og lægger så mange forhindringer for en samlet planlægning t i l borgernes tarv. - Men fo r s la g e t b lev dog sendt i udvalg. ”Der_er_io_ingen_sag_inere” Dagen e f te r havde v i s to r t besvær med at få pressen t i l at beskæftige s ig med, hvad der var sket - "for nu var der jo ingen sag mere". Tænk, at de er så kortsynede. Vi havde jo ingen svar få e t på vores spørgsmål og ingen e g en tlig fo rsik ring om, at huset fak tisk v i l l e b liv e stående. Og det almene var der ikke taget s t i l l i n g t i l . Radioen havde været med inde t i l mødet og lavet en op tagelse a f debatten, og nogle dage senere lavede v i nogle bånd hjemme hos en a f os t i l en udsendelse. Men desværre kunne den pågældende reporter ikke finde ud a f , hvad hun sku lle gøre med s t o f f e t - så der fik v i h e lle r ingen hjælp. Først midt i jun i - e f te r borgerrepræsentationens møde - f ik v i endelig ko­ pierne af magistratens brevveksling med bygherren. Og den viden , det gav o s, havde v i - som situ a tion en var - svært ved at s e , hvordan v i kunne bruge. Det b lev sommerferie, og borgerrepræsentationen holdt f r i , og også dens ud­ va lg , der sku lle tage s t i l l i n g t i l det almene i vores t ilfæ ld e , nemlig byplan- og tra fikudva lget. Først hen i september begyndte der igen at ske noget. Udvalget sk u lle have møde, og VS'eren s t i lle d e udvalget en række spørgsmål, som han orienterede os om, id e t v i f ik e t eksemplar hver. Der var ingen, der v id s te , hvor længe udval­ g et v i l l e være om at behandle sagen og a fgive in d s t illin g t i l borgerrepræsenta­ tion en . Så v i v id ste h e lle r ikke, hvornår v i sku lle fyre op under radioen igen , og h e lle r ikke, om v i s e lv sku lle henvende os t i l udvalget e l l e r hvad v i sku lle gøre for at s ik r e , at huset v ir k e lig b lev stående, og at andre ikke kom i samme s itu a tio n . Vi v id ste j o , at v i sku lle overvinde den modstand, der bestod i , at en del af udvalgsmedlemmerne ikke v i l l e erkende det almene i sagen og derfor ikke syn­ t e s , der var nogen sag mere. Fra slutningen a f september og igennem oktober måned var v i dog e t l i l l e udvalg, der drøftede, hvad v i sku lle gøre. Vi kunne kun henvende os t i l byplan- og tra fikudva lget. Men hvad sku lle v i sige? Vi lavede nogle udkast t i l breve og indkaldte så de andre t i l e t møde, hvor v i sku lle prøve at gøre brevet fær­ d ig , så v i kunne få det duplikeret og omdelt t i l underskriftindsam ling. Midt i november var v i samlede, de f le s t e af os fra hu set, hvor v i b lev enige om, hvad der sku lle s tå , og at v i a lts å sku lle skrive t i l udvalget. Vi snakkede osse om at prøve at sætte radioen i gang inden så længe - udsendelsen var jo a ld rig b lev e t t i l noget. - Og så snakkede v i meget om, at hvis det v ir ­ k e lig lykkedes for os at klare skærene, sku lle v i holde en f e s t for os a lle sammen. VI TÆNKER OS CMEN TID

se e v t. b ilag n r .4 , s . 395