S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

50

I november 1970 udkom det første Røde Rose-blad, som hovedsagelig handlede om gårdrydninger. I bladet var en opfordring til at komme til et møde om samme emne den 9.11. på Rådmandsgades Skole. Heri deltog bl.a. en af beboerne i vores karré, og da han nok syntes, at vores gård kunne trænge til en kraftig "ansigts­ løftning", snakkede han om det med nogle af de folk han kendte i karreen. De blev enige om at invitere alle de øvrige beboere til møde for at se, om der var stemning for en gårdsanering. Invitationen blev omdelt den 6 . januar 1971 og sammenkomsten fandt sted 14 dage senere hos én af beboerne. Til dette møde kom der 22 og alle var positivt stemt overfor en kommende gårdrydning - ingen var kommet for at protestere mod planerne og alle deltog ivrigt i diskussionen omkring vores gårds indretning. Som det ligger nu består den midterste del af gården af en have med græsplæne, små gange, blomsterbede, træer og et lille lysthus. Denne have hører til én af ejendommene, nemlig Ba- gerlauget's Stiftelses ejendom, som kun beboes af ældre mennesker. Rundt om ha­ ven og langs med de andre ejendomme ligger så de øvrige gårde, der er delt op ved plankeværker. Desværre er det et faktum, at Stiftelsens have næsten ikke benyttes af beboerne, og det er jo synd. Det er nu ikke på nogen måde vores me­ ning at "tage noget" fra de ældre, tværtimod mener vi, at de osse nok gerne vil ha 1 lidt mere kontakt med deres naboer og vi mener at det, at de faktisk ikke benytter haven ret meget, er et udtryk for, at der ikke sker nok. Vi foreslog derfor at beholde haven som et beskyttet, fælles areal og derudenom lasgge alle de mere voldsomme og praktiske aktiviteter såsom legepladser og boldbane, tørre­ stativer, skure og skraldespande. - Det blev på mødet besluttet at kontakte ma­ gistratens 4. afdeling for der at indhente nærmere oplysninger. Der blev osse nedsat et arbejdsudvalg på 8 beboere, som skulle prøve at udarbejde et forslag om gårdens indretning efter de retningslinier, vi havde talt om. Dette forslag skulle så mangfoldiggøres i en pjece og senere bruges ved en underskriftindsam­ ling blandt beboerne, når en ansøgning om gårdrydning skulle sendes ind til kommunen. Som aftalt ved mødet henvendte vi os så, i slutningen af januar 1971, til ingeniør Kirkeby, Magistratens 4. afdeling for at søge oplysning om kommunens syn på en eventuel gårdrydning i vores karré. Kirkeby præciserede straks, at kommunen kun var i stand til at gennemføre få gårdrydninger om året og at man favoriserede karreer med dårlige forhold og et højt børnetal. Af den grund ville han ikke love noget, men han gav os ret i at en gårdrydning i vor karré ville være en stor forbedring for beboerne. Vi var jo i forvejen klar over, at kommu­ nens teknikere ikke kunne give os noget bindende tilsagn, men vi opnåede at Kirkeby lovede os at undersøge bømetallet i karreen (det ville for ham være det vigtigste argument). Vi fik løfte om et kort i stor målestok (1:250) til brug for vores arbejde med at fremstille det skitseforslag, vi så ville benyt­ te ved underskriftindsamlingen. En fuldstændig gårdrydning og indretning af le­ ge- og opholdsarealeme ville efter ingeniørens skøn koste hver lejlighed mel­ lem 5 og 10 kr. pr. måned (kommunen udfører arbejdet og sørger for vedligeholdel­ se, omkostningerne opkræves så gennem en årrække hos husejerne, der lægger dem på huslejerne). Vort hovedindtryk af mødet var, at kommunen i stigende grad ville være lyd­ hør overfor beboerønsker om gårdrydning, og ing. Kirkeby mente, at bevillinger­ ne ville blive forøgede. En henvendelse til magistratens 4. afd. med underskrif­ ter fra en stor del af beboerne, helst fra alle ejendommene, ville være et tungt

bilag

se evt. nr.l, s

.372