S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

77

76

HAN}

. A»CH. <.v* .^.*¿«3 «3$*#*

f°.

delse med den omdiskuterede lejeforhøjelse. Fremmødet var kun på 20, men mødet fungerede godt, så vi følte os oplagte til det fortsatte arbejde. Vi lavede herefter en beboeranalyse via spørgeskema-interviews, som Aåste, at 208 husstande ud af 318 adspurgte gik ind for en gårdsanering Målet var nået - troede vi. Det skulle senere langtfra vise sig at være tilfældet. D. 26. marts holdt vi det første konstruktive beboermøde i Medborgerhuset (65 fremmødte). Det blev vedtaget, at man formelt skulle henvende sig til kom­ munen om sagen, samt at man i fællesskab skulle udforme liste med beboernes øn­ sker til et gårdsaneringsprojekt. D. 9. april 1973 afsendte gruppen et andragende til kommunen, som vedtaget på beboermødet. D. 30. april afholdtes det andet konstruktive beboermøde (30 fremmødte), hvor vi i fællesskab udarbejdede den første skitse til gården. Der kom mange festlige forslag såsom grill, tingsted og lysthus. Og der blev ofte sagt fest­ plads, borde og bænke, hvilket vel nok fortæller en del om behovet/ønsket om at have lidt mere glæde af hinanden. Da den endelige ønskeseddel lå på bordet, gik et af gruppens medlemmer, som var arkitekt, i gang med at lave pap-brikker af legepladser, festpladser, træer og alle de andre ønsker, der var kommet frem på fællesmødet. Og på næste gruppemøde sad vi så og legede med brikker. Vi havde delt os i to grupper med hver en tegning af gården, således at vi alle kunne være med til

Den 2. december kl. 10 stod vi så på Balders Plads (lige ved siden af går­ den - ud til Ægirsgade) i let regn foran nogle meget flotte og sigende plancher (syntes vi selv). Formiddagen gik og det var kun et fåtal, som standsede op for at få et kig på billederne og tilkendegive deres mening. Kl. 15 havde udstil­ lingen været besøgt af ca. 11 beboere, hvoraf de tre havde givet udtryk for, at de gik kraftigt imod en sanering. Trætte og godt skuffede gik vi hjem med vores plancher. Over en kop the fandt vi ud af, at det ikke nyttede at slikke sår for længe, men blot se at komme videre. Det måtte kunne lykkes. Så derfor fortsatte vi i den næste tid med jævnligt at sende foldere rundt, hvori vi argumenterede for goderne ved en ny gård, samt opfordrede flere til at melde sig ind i gruppen. En dag i februar 1973 kom et anonymt brev dumpende ind gennem brevsprækken: "Sig nej til gårdsanering - og undgå lejeforhøjelse". Vi mente nu, at det var på tide at lave et fællesmøde, hvor vi kunne disku­ tere problemer omkring gårdsanering, og hvor vi i gruppen kunne forklare, hvad gårdsanering vil sige. D. 7. marts indkaldte vi til møde i Medborgerhuset i Baldersgade. I mødeind­ kaldelsen tog vi til genmæle over for den anonyme skrivelse og opfordrede afsen­ deren til at komme ud af busken og diskutere sagen på et sagligt grundlag. På mødet viste vi lysbilleder om emnet, og vi besvarede tvivlsspørgsmål i forbin­ B§§ktionen_sætter_ind

se evt. bilag nr. 2 , s.380

se evt. bilag nr.4, s.381

se evt. bilag nr.l, s.380