S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

32

Det første initiativ skulle hjælpe os til større lighed i grupperne. Vi var kede af, at det var så svært for os at undgå en slags ekspertstatus og ville gøre et forsøg på at fortælle alle i institutionsgruppen alt, hvad vi vidste om reglerne for hvordan vi skulle få institutionerne, så vi kunne blive "lige kloge", og vi nogle mindre vigtige personer. Institutionsproceduren - som vi kom til at kalde den - skulle være færdigen lille måned efter blad 4's, fri­ tidshjems og -klubs bladets omdeling. Det andet initiativ var lidt mere langsigtet og skulle dels hjælpe os til et bredere sammenhold i kvarteret, dels til et jævnt samarbejde grupperne imel­ lem. Vores deltagelse i de forskellige grupper, havde bragt os til erkendelse af vores svaghed - vores styrkes, de mange gruppers sagsrettede virksomheders bagside - vores desorganisering, og den dermed forbundne mangel på regelmæssig og tværgående kommunikation. Det var en mangel vi selv kunne afbøde de værste følger af, gennem vores deltagelse i de mange grupper. Vi gjorde også vort bed­ ste for at overkomme det, men indså at viikke kunne det i længden - og ville det heller ikke. Det ville være i åbenlysmodstrid med vores ønske om lighed blandt os i kvarteret, såvel med hensyn til indsigt i hvad der skete - som i indflydelse på, hvad der skal gøres. Dette så vi en mulighed for at råde bod på gennem vedtagelse om jævnlige møder mellem repræsentanter for de forskellige grupper i kvarteret. En vedtagelse heraf var imidlertid betænkelig af to grun­ de. Den ene var, at den sagsrettede virksomhed i grupperne slugte så megen tid, at det ville være svært for de fleste at påtage sig repræsentationen på det tidspunkt. Selvom mangelen var aktuel, kunne den således ikke afhjælpes lige med det samme. Den anden grund var hensynet til den del af os i kvarteret, der ikke var aktive i de grupper vi var i forbindelse med, men som eksisterede og varetog interesser, som det var uundgåeligt at en sådan fælles forsamling ville komme til at berøre. Ordningen skulle derfor omfatte flere grupper end dem, der allerede kendte hinanden, og flere end vores aktuelle og begrænsede interesser, hvis vi skulle undgå unødvendige og uhensigtsmæssige stridigheder i kvarteret. Vi så en mulighed for at forene de forskellige hensyn ved at foreslå opret­ telsen af en selvejende institution i kvarteret, hvis bestyrelse skulle udgøres af repræsentanter fra de forskellige interessegrupperinger i kvarteret, og hvis formål skulle være tvedelt. Institutionen skulle dels sørge for, at der tilflød kvarteret pengemidler, og for at få dem fordelt til hele Røde Roses bedste, dels formidle kontakten mellem interessegrupperne, og når det var hensigtsmæs­ sigt, kontakten mellem os og omverdenen. Den nye, der var kommet til i vores gruppe, skulle undersøge kvarterets muligheder for at udnytte reglerne om selv­ ejende institutioner gennem en fornuftig organisering og komme med et oplæg. Det ville vi så bearbejde og fremlægge til diskussion senere på året. da initiativgruppen var hel. Det var jo mere nødvendigt nu hvor vi både var "nye og gamle", der skulle vide lige meget og mene det samme. De forberedende møder gik som de skulle, troede vi. Da vi en tidlig lørdag morgen samledes til den endelige sammen- og renskrivning, viste det sig, at vi havde talt forbi hin­ anden. Fritidspædagogen vidste kun noget om den daglige drift af fritidshjemme­ ne og fritidsklubberne. Hverken noget om det mere overordnede, eller om hvad samfundets mening med disse institutioner for de skolesøgende børn egentlig var. Bladet om fritidshjemmene og klubberne blev omdelt den dag det skulle, men det blev med hiv og sving. Det skulle laves på samme måde som bladene blev det,

se evt. nr.4, s

bilag

.358