S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

86

Det er vores erfaring, at den måde gruppen har været ledet på, har været meget afgørende for, hvor godt vi har kunnet udnytte de kræfter, som vi faktisk rådede over.

Ledelsesformen i gruppen - uformel ledelse

Ledelsesstrukturen har hele tiden været - og er indtil videre stadig ufor­ mel, dvs. at lederne er opstået af sig selv som naturlige ledere. Det kan måske lyde ganske kønt, men vi har gjort dårlige erfaringer med denne ledelsesform. I det meget vigtige spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til modstanderne, var flertallet af gruppen f.eks. stærkt uenig med den "uformelle" leder. Alli­ gevel kunne han gennemtvinge sine ønsker. Det kunne ske, dels fordi vores beslutninger altid blev taget helt uformelt - altså uden afstemninger, og dels på grund af vores usikkerhed i forhold til dette uformelle lederskab. Det uformelle lederskab er nemlig i sig selv vanske­ ligt at få præcist hold om, da der jo ikke er nogen valgt ledelse, men kun en reel ledelse og derfor ikke eksisterer noget der kan afsættes - selv om det skulle vise sig nødvendigt. På flere områder har den uformelle leder i gruppen tvunget egne ønsker igen­ nem på trods af gruppen, og det har bl.a. betydet, at gårdsanerings-processen i lang tid er blevet ledet forkert, hvilket har virket negativt på både arbejds- lyst og ansvarsfølelse i gruppen og er en af forklaringerne på den skæve akti­ vitetsfordeling i gruppen. Den forkerte linie var bl.a., at den demokratiske proces blev presset igen­ nem hurtigere, end det var rimeligt - dvs. før oplysningsarbejdet og diskussi­ onen om gårdsaneringsproblememe var tilendebragt, og at de løbesedler, som vi udsendte med oplysning om gårdsanering, blev for dårligt gennemarbejdet. Årsa­ gen til den forkerte fremgangsmåde var ligegyldighed overfor den demokratiske proces og oplysningsarbejdet samt utålmodighed efter gårdsanering. Utålmodighe­ den prægede dog os alle. En anden ulempe ved det uformelle lederskab er, at det ikke sikrer, at alle gruppens medlemmer kan tage del i arbejdet. Den uformelle ledelse i vores grup­ pe har ikke fundet nogen værdi i at uddelegere arbejdet, så at alle kunne få lejlighed til at holde deres ansvarsfølelse ved lige ved med jævne mellemrum at gøre et stykke ansvarsfuldt arbejde for sagen, men har i stedet været så aktiv selv, at den har monopoliseret næsten alt arbejde, alt initiativ og al diskus­ sion - og dermed altså udviklingen af gårdsaneringssagen. Den uformelle struktur kan altså komme til at betyde, at de enkelte gruppe­ medlemmers ansvarsfølelse overfor gårdsaneringsarbejdet bliver overset som føl­ ge af centralisering af arbejdet. Følgen af, at gruppens medlemmer får følelsen af, at ingen har brug for deres ansvarsbevidsthed og deltagelse,' er, at man fralægger sig al ansvarsfølelse og forholder sig passive. Derudover har nogen af gruppens medlemmer antydet, at årsagen til, at de har holdt sig tilbage, er mindreværdsfølelse og følelse af uvidenhed i forhold til de andre i gruppen (så­ danne fornemmelser modvirkes ikke just af centraliseringen - tværtimod). Uformel beslutningsform