S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

159

s k o v d is tr ik t op t i l grundigt e fte r s y n . Hvad lå der mon e g e n tlig i d e t t ils a g n , v i havde få e t? Havde v i overhovedet nogen muligheder e f t e r de n a tu rfredn in g sb e­ stemm elser, der b le v h e n v ist t i l ? I s te d e t fo r a t sæ tte os t i l a t b ladre i d iv e r se lo v e , greb v i d e t p r ak tisk an og s a t t e os t i l a t rin g e rundt t i l de f o r s k e llig e myndigheder fo r a t høre, hvordan de v i l l e s t i l l e s ig t i l e t anliggende som v o r e s. Først prøvede v i amtet dem havde v i l i g e snakket med om Brøndbyerne, så dem "kendte" v i . De sagd e, a t d e t var fredningsnævnet, der s k u lle bestemme - og a t d et tog s t i l l i n g fr a sag t i l sa g . (A ltså var d et ikke på forhånd ud elukk et, a t v i v i l l e få lo v ) . Men i - ø v r ig t s k u lle v i snakke med Frederiksborg amt. Der f i k v i a t v id e , a t sagen v i l ­ l e høre under b yu d v ik lin g sud va lg et, under d ir e k to r a te t fo r sta tssk o v væ sn e t, un­ der den pågældende kommune, samt under fredningsnævnet i d et amt, hvor ejendom­ men l å . Nu var d e t jo e t problem, a t v i hverken v id s t e , hvordan Farum s k o v d is tr ik t lå i fo rh o ld t i l amtsgrænserne, e l l e r noget om i h v ilk en d e l a f d i s t r i k t e t d et hus l å , som v i måske v i l l e få . V i gæ tted e, og ringed e t i l fredn ingsp lanudvalget fo r a t fin d e ud a f , h v ilk e t fredningsnævn, v i s k u lle snakke med. Det f ik v i a t v id e , ligesom formandens navn. D er e fte r ringed e v i t i l ham. Han f o r t a l t e , a t d et ikke var t i l a t v id e , hvad de v i l l e s ig e . I v ir k e ligh ed en bestem te de in g en tin g s e l v , men s k u lle spørge både sta tssk o v væ sn e t, na tu rfredn ingsfo ren ing en m . f l . , inden de s k u lle u d ta le s i g , og så kunne man jo tænke s ig t i l , hvor f r i t de kunne u d ta le s i g . Vægtskålen g ik un­ d e r tid en op, undertiden ned. Han fo r sto d udmærket problemerne, men kunne ikke hjæ lpe o s . Da v i f i k t i d t i l a t arbejde v id ere med sagen , små fjo r te n dage se n e r e , hen­ vend te v i os a t t e r t i l fredn ingsp lanudvalget - f i k a t t e r a t v id e , a t de kun kan tag e s t i l l i n g t i l noget konkret, men f i k navnet på en i deres s e k r e t a r ia t , der v id s t e noget mere. Ham f i k v i fa t i dagen e f t e r og f i k a t v id e , a t den e g e n tlig e myndighed var lan d b ru g sm in iste r ie t, og a t sta tsskovvæ sn et h ø rte under d e t. Han mente, a t v i ikke havde mulighed fo r a t få t i l l a d e l s e t i l nybyggeri; men a t v i måske kunne få lo v t i l a t bruge noget e k sis te r e n d e , h v is v i kunne b e v is e , a t vo­ r e s problemer var sæ r lig e , og a t den pågældende bygning var v e le g n e t t i l formå­ l e t . S æ r s tillin g e n s k u lle v i jo nok kunne t a l e fo r med de v ilk å r , v i havde og sto d i , men bygningen v id s t e v i jo ikke noget om endnu. I Danmarks Naturfredn ingsforen ing var de meget imødekommende. Vi t a l t e med deres in fo rm a tion sch e f, og han mente, de v i l l e se v e l v i l l i g t på vores ansøgning. Vi s k u lle bare sende dem e t brev, så han kunne huske o s . Han tilb ø d iø v r ig t a t t a l e med skovrideren fo r Københavns d i s t r i k t , fo r han mente, a t de havde nog le huse i v esteg n en , der stod foran ned rivn ing . Det s ig e r s ig s e l v , a t v i skyndte os a t sende en masse op ly sn in g er. E fte r ny tå r kunne v i gøre s ta tu s - næsten a l l e , der t i l s in t i d s k u lle spør­ ges , var sp u r g t, og havde ikke A/æret n e g a tiv e . Det sa s l e t ikke sa so r t ud med mulighederne fo r a t lav e noget i skoven. Sa nu kunne v i igen ga t i l skovrideren i Farum. Han var glad fo r op lysningerne på vores vegne, men kunne s ta d ig ikke