S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

140 v e t vanskelig - han v i l l e ikke have os ind i bygger ie t, men måske nok lade os få plads på tomten. En måned senere f ik v i a t v id e , at b y g g e tillad e lsen var kommet, og at snedkermesteren ikke v i l l e have nogetsomhelst med os at gøre - h e lle r ikke på tomten, som han nu havde g iv e t en mekaniker forhåndstilsagn om at le j e t i l tank sta tion . - Men ark itek ten sk u lle nok give os e t p r a j, når han fa ld t over an­ dre muligheder i Røde Rose ............. A lt medens v i støvede kvarteret igennem, kiggede på sted er, læste annoncer og arbejdede med ovenstående, var v i begyndt at snakke om mulighederne i u d fly t­ terbørnehaverne. Den, der fo reslo g d e t, t a lt e varmt for det gode for børnene ved at få fr is k lu f t hver dag. Andre holdt f a s t ved, at in stitu tio n en sk u lle lig g e i kvarteret. Det var r ig t ig nok, at børnene manglede både solen og det grønne, men de sku lle ikke køres langt både morgen og aften for at få d e t. D e r til kom, at børnene så a lt id v i l l e være nødt t i l a t være derude h ele dagen. Efterhånden som den ene mulighed e f te r den anden for at lave noget i kvarte­ re t svandt, gav v i os a llig e v e l t i l a t arbejde på at finde e t sted i omegnen. Vi v i l l e udnytte tid en , t i l v i fandt det r ig tig e i kvarteret, t i l at få noget i en fa r t og opnå fordelene ved en sammenlægning, når v i også f ik in stitu tio n en i kvarteret op at s tå . Vi betragtede udflytterbørnehaven som en nødløsning, og v i l ­ le sik re o s , at vores b lev så god som mulig. Det var a lm ind e lig t, at man f ik d is ­ pensation for a lt muligt t i l den s la g s , men det sk u lle v i ikke have noget a f. Skulle børnene bringes langt væk om dagen, sk u lle de ikke osse sp ise s a f med dår­ lig e r e forhold derude. Desuden sk u lle v i også have e t godt sam lingssted i kvar­ te r e t: børnene sku lle kunne b liv e hjemme, tage på ud flugter i byen d erfra , og der sku lle være plads t i l at rumme pædagog- og forældremøder m.m. M asser_af_^ lige_sam lings- og mødesteder_- men .._ ... Jagten på sam lingsstedet - u d fly tte r in stitu tio n en s "base", - kunne iværksæt­ te s med det samme. Der var masser a f mindre nedlagte butikker, men de fø r s te par måneder fandt v i ikke nogen, der duede. De var både for små og for dyre. Først i slutningen a f maj 1971 fandt v i e t sted , der både var mægtig godt og b i l l i g t . Det kan tjen e t i l eksempel på e t a f vores sta d ig t tilbagevendende dilemmaer. Vi var henne og kigge på sted e t nogle gange; og søgte t i l s id s t kontakt med ejeren . Den­ ne, en dame, var imødekommende og v i l l e gerne le j e ud t i l o s. Men da v i kontak­ tede kommunen, forlangte den, at v i sk u lle have en godkendt udflytterbørnehave, før de v i l l e tage s t i l l i n g t i l sam lingsstedet. E lle r s hævdede den, at basen sku l­ le udnyttes t i l f .e k s . en halvdagsbpmehave e ll e r e t leg e sted , in d til u d fly tte r ­ børnehaven b lev tag e t i brug - og fo rtsæ tte med at være det d e r e fte r . Det v i l l e v i ikke, for en base var jo netop for l i l l e t i l a l t muligt andet end sam lingssted, og har ikke nogen legep lads. Ejeren lovede im id lertid at vente på o s , hvis v i arbejdede for at skaffe et u d fly tte r sted h u r tig t. Vi havde jo a llered e været godt i gang nogle måneder og regnede ikke med, a t det kunne tage lang t id , før v i f ik r e su lta te r . For ligesom at sik re o s, at det kom t i l at holde s t i k , bad v i derfor også d irek tora tet for bøme- og ungdomsforsorg om at hjælpe os med e t u d fly tte r sted t i l den base, v i havde på hånden. Kommunen havde købt jord og gårde op rundt om i omegnen, v id ste