S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

16 at b liv e mere læ st, ved at appellere t i l nysgerrigheden, samt give le jlig h e d t i l snak om os og vores forehavende. Vi v i l l e gerne, at man ikke ventede s ig en reklametryksag, når der b lev p u slet ved brevsprækken. Fremgangsmåden. Ruten b lev la g t sådan, at v i kunne begynde i den ene ende a f kvarteret - ved nedenfor omtalte kontor, værksted og møderum - og s lu t t e sam­ me sted e fte r at have været overalt i kvarteret. Ruten b lev optegnet med angi­ v e ls e a f sam tlige opgange og husnumre, så v i kunne afkrydse efterhånden som de b lev tag e t. Bladenes vægt var for sto r t i l at de kunne bæres rundt, og v i turde ikke tage chancen for at der b lev glemt nogle bunker, hvis de sk u lle omdeles a f enkelte der havde dem liggende t i l omdeling, når de havde t id og ly s t . Den sku l­ le a lt id foregå samlet og ad én gang. Vores transportmiddel b lev en lad cyk el. Den var t ilp a s langsom og manøvre­ dyg tig , samt t ilp a s rummelig uden derfor a t være umulig i trafikken . Den sku lle rumme vore bladbunker, en kasse d rikk else, d iverse ov erflød ig t tøj og musik. Musikken fandtes på e t bånd, som v i havde in d s p ille t med noget v i kunne l i ­ de, og som v i mente kvarterets øvrige beboere også v i l l e synes om. Mestendels noget skøn lirekassemusik. Båndoptagerens b a tte r ie r b lev s t ø t t e t a f en akkumu­ la to r og e t par modstande. Som læ for læ s s e t, tje n te én a f nedennævnte p lan ch eu d stilling er . Deres mål var bestemt a f cyk len, og her sk u lle den fo r tæ lle om hvad det var v i havde på vognen - og på programmet. Omdelingen b lev organ iseret på den måde, at "kødmotorens" job var et h v ile ­ job , der gik på s k i f t , mens "kaptajnens" g ja ld t h ele tid en . Han/hun sk u lle sør­ ge for udlevering a f blade t i l "omdelerne", afkrydsning a f husnumre, så ingen b lev glemt, afpasse farten og informere omdelerne om den nærmeste ru te , så ingen b lev tab t. På den måde sk u lle v i kunne være mangeom jobbet, uden at m iste hver­ ken overblikket over situa tion en e ll e r humøret. Hvad "mandskabet" angik v i l l e v i a lt id lægge krop t i l s e lv , men sørge for at få så mange a f vore naboer t i l at hjælpe os som muligt. Med hensyn t i l pauser fik v i 3 fa s te : e t ø lh jøm e , en plads midtvejs t i l frokosten, og en g r illb a r t i l kaffen.