S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

31

var en meget god idé, men mente også at det - alt andet lige - var bedre anvendt som f.eks. børnehave. Det skulle imidlertid være for det pågældende kvarters børn, og ikke vores. Vi ville ikke støtte et sådant initiativ. De institutioner vi ville være med til at bruge kræfter på, skulle afhjælpe institutionsmange­ len hos os i Røde Rose, og skulle derfor ligge i kvarteret. Skulle huset bruges til børneinstitution, skulle det selvfølgelig være for nabokvarterets børn. At sammenblande børnene her og derfra, ville være at gøre den samne bommert som kommunen f.eks. var ved at gøre hos os på den tid. Den var ved at projektere nogle børneinstitutioner i Baldersgade, men det var for børn fra Ryesgade. Hvis gruppen ville arbejde på at få en institution til vores børn udenfor kvarteret, ville vi gerne hjælpe den med den viden vi havde, men ikke med arbejdet. Afta­ len blev, at de ville finde ud af hvordan det lå med huset, og så enten fort­ sætte med det, eller kontakte os så vi kunne finde ud af at lave noget sammen. Vi kom aldrig til at samarbejde, men har undertiden sludret, når vi har mødtes på gaden. Her fremgik at gruppen havde fulgt samme politik, som de grupper der blev dannet samtidig med os selv i sin tid. De henvendte sig også til kommunen med en anmodning om hjælp, og blev sprængt. Nu forekommer det os nærmest fantastisk, at det dengang lykkedes os - ini­ tiativgruppens rester - både at holde sammen på os selv, og tage nye initiativer Det gjorde det ikke dengang, der var det blot et stadigt tilbagevendende pro­ blem at få tilrettelagt vores tid, så vi kunne mødes. Når vi magtede at gøre det, var det på grund af den varme, vi mødte i Røde Rose, og fordi det var nød­ vendigt. Gruppernes opdagelser og overvejelser skulle kommunikeres rundt. Vi stod u- sikre overfor mange af problemerne og var nødt til at diskutere dem sammen. Samtidig var det klart for os, at vi var nødt til at realisere mere af vores oprindelige arbejdsprogram, hvis samtidigheden og sammenhængen i tingene skulle sikres. I grupperne havde vi rigeligt at gøre med at sætte os ind i og klare arbejdet hver især. Skulle der tages nye fællesinitiativer, måtte vi satse på egne kræfter. Dem fik vi først tillid til at have et overskud af, da der var 4 nye, der ville læg­ ge deres til vores. To der ville være med til at sætte sig ind i stoffet og skrive bladet om fritidshjemmene og -klubberne, samt gå ind i de nye grupper, ligesom vi var gået ind i de gamle. En der ville hjælpe os med at skrive, ren­ skrive, trykke osv. Og endelig, én der dels ville hjælpe os med at løse nogle af vuggestuens regnskabsmæssige problemer, dels med nogle undersøgelser vedrø­ rende vores muligheder for at udnytte de selvejende institutioners muligheder i loven. Den ene af dem, der gik ind i gruppen, var fritidspædagog. Det fik os til at tro, at det ikke ville blive noget stort arbejde at skrive bladet, og gav os en mægtig tillid til at den gruppe han kom i nok skulle komme til at klare sig godt. Vi var glade. Vores svaghed havde måske kun været forbigående. Det 4. blad kunne udkomme. I forhold til den oprindelige plan ville omdelingen blive for­ sinket med 1 måned, og møderne med lidt mere - men det ville komme. Den hjælp vi havde fået gav os samtidig kræfter til at lave en arbejdsplan for 2 sidelø­ bende initiativer.