S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

173 t i l v i f i k sv a r . A fs la g e t kom fjo r te n dage s en e r e , d. 2 7 .4 .7 3 , uden nogen b e­ g ru n d e lse. Vi var r å d v ild e . Hvem s k u lle så hjæ lpe os? Vi s a t t e no g le bekendte i e t par fo r s ik r in g s s e ls k a b e r i gang med a t undersøge mulighederne hos dem. Det gav h e ll e r ikke r e s u lt a t - det ene selsk ab v i l l e have pant i h u s e t, og d et kunne ikke lad e s ig e g ø re, fo r d i d et er statsejendom . Det andet kunne ikke få den gen­ f o r s ik r in g , som var nødvendig, s e lv om de havde p røvet både i London og i Schweiz. I s t e d e t fo r e s lo g de os a t søge kommunegaranti. V i har sen ere f å e t o p ly s t, a t m otiveringen fo r k a u tio n s fo r s ik r in g s se ls k a b e ts a fs la g v a r, a t man kun v i l l e have en k a u tio n is t fo r h e le b e lø b e t. De s id s t e dage i marts g ik b l .a . med a t lav e en ansøgning om e ta b le r in g a f siv eb rønd , få ta g e t vandprøve fr a brønden, tilm e ld e elm å ler - og en d e j li g ud­ f lu g t t i l Lerbakkehus med børn, fo ræ ld re, pædagoger. Det var f ø r s t e gang mange a f os så h u s e t. Solen sk inn ede, v i g ik tu r i skoven og nød s o le n og fro k o sten i gården.