S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

141 v i . De var v e l v i l l i g e , men henholdende - lovede at undersøge mulighederne. Der­ for forsøg te v i at holde dem fa s t på d e t, medens v i samtidig holdt dampen oppe med vores eg e t. Det en este, v i f ik ud a f dem, var im id le r tid , at de kun v i l l e godkende basen, hvis v i oprettede et leg ested der. Det tyggede v i li d t på. Vi fandt, at "vores"1 sted i Qdinsgade var god t i l base, men uegnet t i l leg e sted , ford i der s le t ikke var mulighed for udendørs le g . A llig e v e l gav v i os t i l at undersøge, hvad leg ested er e g en tlig var for noget, og hvad der krævedes t i l deres op r e tte lse og d r if t osv. I løbet a f den følgende måned besøgte v i derfor fo r sk e llig e s ted e r , hvor der var in d r e tte t leg ested er. De lignede nærmest børneparkeringer. Et sted , hvor der var nogle pædagoger ansat, sagde de, at der ikke var mulighed for pædagogisk virksomhed, og at det f.ek s var umuligt at rydde op, ford i børnene h ele tid en kom og g ik . Flere steder havde man derfor søgt om a t b liv e la v e t om t i l halvdags- børnehave på trods a f , at de ikke havde spor udendørs p lads. Ind imellem snakkede v i med damen om problemerne. Hun holdt stad ig basen l e ­ d ig t i l o s , men v i l l e ikke kunne b liv e ved med d e t, og i oktober 1971 måtte v i opgive sted e t. Vi var e lle r s begyndt at fab le om, hvordan v i s e lv kunne skaffe pengene t i l le jen a f basen, så v i kunne slipp e for a t lave e t leg ested e ll e r no­ get andet juks. Vi tænkte på at tjen e pengene ved at vaske trapper, og ved a t la ­ ve koncerter o . l . i medborgerhuset. Men v i opgav d e t, ford i der sku lle tjen es så meget, at v i ikke kunne overkomme det ved siden a f vores daglige gøremål. Penge_-_en_nødvendighed Vi var h e lt klar over fra sta rten , at pengene v i l l e b liv e e t problem, og at v i måtte finde en løsning på d et. I fø r s te omgang b lev det et t ilfæ ld e , der s a t ­ te os i gang. Vuggestuegruppe I havde læst noget i BT om, at Arne Bybjerg - ham med Carmen Curlers - havde s t i l l e t 1.000.000 kr. t i l rådighed for børneforsorgs- formål. Man sk u lle bare henvende s ig t i l BT, så sku lle de nok hjælpe. Ifø lg e ryg­ t e t havde en forældregruppe på Christianshavn allered e få e t 100.000 kr. t i l en legep lad s. Vi v i l l e godt være med t i l at bruge noget a f den m illion også - og var derfor med t i l at sende en ansøgning t i l BT i marts 1971 på vuggestuegruppe I 's in i t i a t i v . Tre måneder senere v is t e det s ig , at m illionen bare var et reklamenummer, Den var der s l e t ikke. Det syntes v i var for skrapt, og fabrikerede en presse- meddelelse om sagen. Der var im id lertid ingen, der in teresserede s ig for proble­ met. Det eneste blad, der bragte noget om den, var BT s e lv , og de havde k lipp et i dgn Qg f orsynet ¿en med en redaktionel bortfork laring. Forargelsen og sku ffelsen gjorde det k lart for o s, at v i matte se at komme i gang. Jo fø r , jo bedre. Det kunne jo ikke vare længe, inden noget lykkedes for os - nu havde v i jo været i gang i godt fem måneder. Men hvordan sku lle v i skaf­ fe os penge, når v i ikke kunne ansøge om noget konkret? Var der mon nogen, der v i l l e s tø tt e os på forven tet e fte rb e v illin g ? Vi så e fte r i legathåndbogen, som v i lån te på b ib lio te k e t. I juni arbejdede v i meget med udformning a f en ansøgning - lavede to udkast, som sa b lev d rø ftet på gruppemøderne i fle r e omgange. En del a f arbejdet bestod i at samle dokumen­ ta tio n for in stitu tion sb ehovet i kvarteret. Vi t a lt e børn i de fo r sk e llig e a l ­ dersk lasser og t a lt e in stitu tion sp lad ser; f ik rede på lejligh ed ern es s tø r r e ls e , fr ia r e a le r osv. Men da der var så meget andet, lå arbejdet med at gøre ansøgnin-

se ev t. b ila g n r .3 , s . 401 se e v t. b ila g n r .4,s . 401