S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

14

enige om, at det sku lle have noget med de roder at gøre, som v i a lt id sk u lle have fa t i , når v i sku lle have t a l på os. Roder kommer a f e t ord, der betyder bryde, og bruges både når der er t a le om so ld a te r , der stå r i rækker tæt bag hinanden, og om de d is tr ik te r større byer er opdelt i a f hensyn t i l skatteop­ krævning og s t a t i s t i k . Men et navn som "Roderne 149-157" syntes v i ikke om, u- anset hvor meget det svarede t i l kvarteret. Vi ønskede det sk u lle sig e noget mere d irek te om sammenhold og om at v i kun var é t a f byens kvarterer. Derfor måtte e t navn som "Røde Roder" også a f v is e s , uanset hvor godt v i syntes om d et. Vi sku lle samarbejde på et tvæ rpo litisk grundlag i kvarteret. Vi v id ste ikke, hvad v i sk u lle , før en veninde t i l én a f os e f te r a t have hørt d e t, slo g hæn­ derne sammen i b eg e jstr ing , og sagde "Gud, Røde Rose - hvor skønt!" - ja så tog v i det t i l vores h je r te r , med a lt hvad det bragte med s ig a f b ille d e r og du fte. Så var v i klar t i l at gå igang. Vi v i l l e samle kvarteret og danne grupperne gennem fr em stillin g og omdeling a f en række blade. Hvert blad sk u lle omhandle é t emne, f .e k s . om hvordan v i kunne ska ffe os legep ladser og ordnede forhold i vores gårde, e ll e r in s titu tio n e r som f .e k s . vuggestuer. Hvert a f bladene sku lle indbyde t i l to møder, hvor v i sk u lle have nemt ved at gå sammen i grupper. Bla­ dene sku lle s tø tt e s a f p lan ch eud stilling er med løbeseddeluddelinger. De sku lle huske én på bladene og møderne, sk u lle sørge for at man kunne se hvem v i var, og hjælpe os t i l at snakke sammen. A lt med udgangspunkt fra et fa s t mødested, kontor og værksted. Bladene Bladene sku lle uddeles t i l a l l e 7.300 husstande i kvarteret. De sk u lle ud­ komme med jævne mellemrum, hvert behandle é t emne og måtte ikke være større end 12 trykte sid e r . De sku lle være vores v ig t ig s t e redskab og det de andre i n it ia - ver sku lle bygges op om. Derfor sku lle de henvende s ig t i l a l l e i kva rteret, men samtidig være så konkrete, at de f ik dem a f o s, der havde problem- og in teressefæ llesskab t i l at komme t i l e t a f de to møder, som bladene a lt id sk u lle indbyde t i l . Vort syns­ punkt var, at et blad om e t emne, der ikke var grund t i l at mødes om, v i l l e være at betragte som præk, og lig e så uhensigtsmæssigt som e t b lad, der behandlede a l t og sig ted e på at få a l l e med t i l det samme møde. For hvad v i l l e man kunne foretage s ig på det? Vore blade sk u lle s ig te på a t føre de a f os sammen, der havde de samme problemer, så man kunne komme t i l a t træ ffe hinanden og snakke sammen, under b e tin g e lse r der gav os gode muligheder for at enes om a t gå sam­ men og få g jort noget ved d e t, der pressede på. Når v i kom t i l kundskab om konkrete overgreb i kvarteret, sku lle v i dog be­ stræbe os på at få plads t i l også at t a le om dem, for også at blæse t i l samling på kvartersplan derom. Men her på en sådan måde, at det fremgik, at v i ikke v i l ­ le sætte os i bevægelse for at gøre noget ved dem uden i n i t i a t i v fra anden sid e . Hvordan sku lle v i e lle r s få vores t id t i l at s lå t i l ? ^®4_]}®D§YD_£ii_iDdsamlingen_og_formuleringen a f de enkelte blades s t o f , sku l­ le v i dele arbejdet mellem os. Ideen hermed var,at v i sku lle udnytte prin cip ­ pet om at f le r e ser bedre end få , og høste fordelene heraf, sådan at det v i skrev b lev r i g t i g t , og at v i nåede t i l enighed om de p r in c ip ie lle standpunkter,