S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

8 STARTEN - AT VI MØDTES

Når man kikker r ig t ig t e f t e r , er det o fte svært at s ig e hvornår noget be­ gynder. Således også med vores andel i Røde Roses t i l b l i v e l s e . Vi kunne godt begynde med Adam og Eva, og for tæ lle om hvordan h is to r ien s udvikling - og især kapitalismens fremturen - har tvunget os t i l at gøre som v i har. Men v i kan og­ så regne med at I , der læser d e tte , kender den lig e s å godt som o s , og derfor nøjes med at fo r tæ lle h isto r ien mere ligeud ad landevejen. Vi har va lg t det s id s te . Februar_19Z0 Det h ele begynder derfor med, at v i mødtes. Vi var en blandet forsam ling, men fæ lle s for os var, at v i var mellem e t par og tyve og fø r s t i trediverne - og allesammen in teressered e i s o c ia le forhold. Vi tr a f hinanden ford i v i havde fu lg t en nu nedlagt bømevæmsforenings opfordring om at komme t i l e t møde, om hvordan man s e lv kunne gøre noget for at få f le r e b ø rn ein stitu tion er . Mødet b lev holdt i Folkets Hus på Jagtvej i februar 1970, og samlede beboe­ re fra både Indre by, Nørrebro og Østerbro b l.a . gennem annoncering i lok a lb la ­ dene. Der b lev v i anbragt ved borde e f te r hvor v i boede. Ideen hermed var, at det v i l l e bringe fo lk med lokalkendskab sammen, så man bedre kunne t a le sammen om hvilke muligheder der var for at lave en b ø rn e in stitu tio n , hvor man boede - e fte r at man havde få e t at v id e , hvordan man kunne gøre d e t, samt hvornår kom­ munen og sta ten havde p lig t t i l at hjælpe en med d et. Det s ig e r loven de har, når der er behov for in stitu tio n e rn e - og det var v i , der var med t i l mødet, jo e t levende eksempel på, at der var, hvor v i kom fra . Det var en god idé at anbringe os i grupper om det emne, for det f ik mund­ læderet igang, og bragte os sammen. Det b lev e lle r s l i d t forkludret a f , at f o l ­ kene fra Østerbro syntes de var for f å , og slu tted e s ig t i l vores - Ydre Nørre­ bros - bord. Det gjorde det vanskeligere for os at snakke om bestemte grunde og loka ler, der var egnede t i l at lave in stitu tio n e rn e på. Det forekom os im idler­ t id , at der måtte være en mængde, og da v i allesammen var iv r ig e e f te r at skaffe en vuggestueplads t i l de børn, v i enten havde e ll e r ventede o s , så a f t a lt e v i at mødes igen. Inden da sku lle v i hver for s ig have s e t os om i nogle d is tr ik te r som v i lavede omkring de sted er, hvor v i hver for s ig boede. Yi_§ÉI_ 2 §_ 2 ??_I_ 9 g_bliver_færre Da v i mødtes igen var det med en meget forandret o p fa tte ls e a f , hvordan der var der, hvor v i hver for s ig boede. Vi havde nok se t tingene fø r , men ald rig på den måde. Prøv s e lv at gå rundt i det kvarter hvor du bor, og se e f te r hvor­ dan det eg en tlig er at være i . Det kommer t i l at tage s ig h e lt anderledes ud. Sådan gik det i a l t fa ld for os. Vi gik ud for at se e f te r nogle gode steder at lave noget på, som v i havde brug for t i l børnene. Men det v i fandt var, at de havde trange vilkår: p ig tråd , små gårde, manglende legep lad ser, ingen træer at se på e lle r kravle i , og fortovene var mestendels optaget a f b ile r . Altsammen noget man godt ved, men når man så p lu d se lig kommer t i l at se det! Vi havde fundet et og andet sted , som v i sku lle hen at se på sammen, men det var ikke

se e v t . s . 507 se e v t. b ila g n r .6 , s . 432